Folkeskolen skal være anderledes

Omgivelsernes forsøg på at påvirke børn og unge bliver stadig skrappere og skrappere. Det gælder både på det kommercielle og det holdningsmæssige område.

Forsøgene på påvirkning af børn og unge bliver stadig mere intensiv og kommer fra mange flere sider end tidligere - tydelige og knap så tydelige. TV, sociale medier, ugeblade, virksomheder der betaler børn penge for at lave kommercielle anmeldelser af virksomhedernes produkter til andre børn ved brug af de sociale medier, digitale spil og meget mere.

Forældre, pædagoger og lærere har derfor et stadig stigende ansvar i forhold til at hjælpe børn og unge til at kunne sortere i alle de signaler, de bombarderes med. De må kunne værne sig mod at blive løbet over ende af lokkende forbrugstilbud og letkøbte meninger. Et vigtigt værnemiddel er almen dannelse. Almen dannelse er desværre ikke i så høj kurs for tiden. Dannelsesaspektet underløbes fra to sider. Fra den ene side angribes dannelsesaspektet af de,  der mener, at dannelse er noget småborgerligt elitært noget, der kun er for "de fine" og de højtuddannede. Fra den anden side underløbes det af tilhængerne af konkurrencestatstanken, der alene har fokus på det målbare og tings umiddelbare faktiske nytteværdi. Jeg er uenig i begge synspunkter.

Fyld hjernen, fyld hjernen

Baggrunden for, at det er vigtigt med fokus på  almen dannelse i opdragelse og i uddannelse kan beskrives på to måder. Begge synspunkter fører frem til en opfattelse af dannelse som et middel, der skal føre frem til formålet om, at børn og unge - ja, os alle sammen - skal kunne tage kritisk stilling, kunne sortere, kunne danne egne meninger og holdninger baseret på viden og indsigt - samt ikke mindst, at vi skal kunne påtage os vores medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund.

Den ene beskrivelse har jeg fundet  hos den irske forfatter Frank McCourt, der i sin roman "Angelas Aske" lader en lærer, der optræder i romanen, udtale følgende til sine elever: ” I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den.” 

Den anden og lidt mere specifikke beskrivelse af begrebet almendannelse har jeg fundet hos professor Karsten Schnack, der har foretaget en opdeling af begrebet i fem delelementer. Hans beskrivelse viser på glimrende vis, at almendannelse er noget, vi har brug for både som individer og i de fællesskaber, vi indgår i. Ikke mindst er det noget, samfundet har brug for som det kit, der holder sammen på det hele, uanset det der deler borgerne i form af forskellige holdninger, meninger og retninger.

Karsten Schnack opdeler almendannelse i følgende elementer:

Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle.

Det drejer sig om udvikling af alle sider af personen. Det kognitive, det følelsesmæssige, det sociale, det fysiske, det kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse. 

Det drejer sig om forhold af almindelig interesse. Dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse. 

Det drejer sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier, normer og forventninger. Verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. 

Og endelig drejer det sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab. Det at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling.  Om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. Om demokrati: Politisk dannelse.

Anderledesheden skaber heller

På trods af nutidens tendenser til fokus på den målbare umiddelbare nytteværdi  kan  dagtilbud og skoler forhåbentlig fastholdes som heller, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger har mulighed for at bevæge sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. De må opleve noget, der er anderledes, end det de ellers oplever i deres dagligdag. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf.  Og jeg er enig med Dan Turell, når han siger "jeg holder af hverdagen".  Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi.

Skoler og dagpasning bør huske at dyrke anderledesheden i forhold til det dagligdags og dermed give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustriens og populærkulturens hurtige sukker-kick. Børn og unge bør motiveres til at fylde på hjernen og danne deres egne meninger. En mening baseret på viden og indsigt er tusind gange bedre end blot en mening. Målet for opdragelse og uddannelse er jo frie, stillingstagende borgere.

Opgaven for forældre, pædagoger og lærere er at give børn og unge muligheder for at forholde sig til de lange perspektiver - til fortid, nutid og fremtid. Lejlighed til reflektere over de mange svar, der kan gives på rejste spørgsmål. Børn og unge skal have adgang til en almen dannelse, der gør dem i stand til at vælge egne standpunkter baseret på indsigt. Viden om verden i tid og rum. Viden og indsigt der gør dem i stand til at påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. 

Det forudsætter, at de erhverver sig nyttige færdigheder og kundskaber fx i form af at kunne læse, stave, regne, kunne sprog, bruge IT m.v. Disse færdigheder er helt nødvendige og basale, men er ikke tilstrækkelige.

Færdighederne er kun redskaber og midler til at nå det egentlige mål, nemlig den dannelse der giver baggrund for at kunne leve og agere som en fri, stillingstagende og medbestemmende borger. Den almene dannelse er med til at sikre, at frie medbestemmende borgere kan leve i et samfund præget af åndsfrihed og ikke blot ytringsfrihed.


Lov er lov, og lov skal holdes
Lovgivningen for børnehaver og skoler indeholder heldigvis - endnu - forpligtigelse til at arbejde med dannelsesperspektivet. 

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 7 stk.4, at "Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund".

Og det fremgår af Folkeskolelovens § 1 stk.3, at " Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Man skulle ikke tro, det er sådan, når man oplever den fokusering, politikere på tværs af Folketingets partier lægger for dagen. Der er en ensidig fokusering på det faktuelle og det målbare. Det der kan testes og dokumenteres. 

Når lærere og pædagoger ikke føler politisk opbakning fra politikerne til den lovgivning, politikerne selv har vedtaget, er det selvfølgelig vanskeligt for lærere og pædagoger fortsat at arbejde med dannelsesaspekterne i den gældende lovgivning.

Men lov er lov, og lov skal holdes. Men ikke nok med det. Børn og unge svigtes, hvis de ikke udstyres med det værn almen dannelse udgør. Lærere og pædagoger vil heldigvis altid have fokus på børn og unges behov og vil arbejde med de perspektiver, som er til gavn for børn og unge. Så derfor skal de nok arbejde med dannelsesaspekterne i uddannelse og opdragelse af børn og unge. Men det ville selvfølgelig være meget bedre og give bedre resultater, hvis der var en udtalt, tydelig politisk opbakning.

Vores danske demokratiske samfund hviler på to søjler, der er hinandens forudsætninger. Knækker den ene søjle braser den anden sammen. Den ene søjle er vores økonomiske grundlag. Hvis den knækker  falder vores velfærdsamfund og vores demokrati sammen. Den anden søjle er befolkningens uddannelses- og dannelsesniveau. Knækker den falder samfundets økonomiske grundlag og vores demokrati også sammen.

Indtil videre er  pædagoger og lærere heldigvis, som nævnt, forpligtet af den lovgivning, der er vedtaget. Skoler og daginstitutioner er ikke forpligtet af politikernes og mediernes mere eller mindre tilfældige fokusering på og kommentarer til dagsaktuelle problemstillinger, der løbende popper op og tager dagsordenen. Så uanset PISA, nationale test, læreplaner, elevplaner m.v. er lærere og pædagoger forpligtet af gældende lovgivning ind til denne måtte blive bliver lavet om. Hvad jeg ikke håber, den bliver. 

Kun Simon Søjlehelgen kan leve på én søjle

Alt dette er en svær og stor opgave, da det jo ofte af pædagogiske årsager kan være nødvendigt at starte med et udgangspunkt, der er kendt og vedkommende for børn og unge, nemlig det dagligdags, det populære og det lette. Men opdragelse, uddannelse og dannelse går efter min mening ud på at komme ud over og længere end det lette, populærkulturen, den kommercielle leflen og de letkøbte meninger. En har engang sagt: Det er lettere at lytte sig til en mening end selv at have en. Det er for billigt.

Forhåbentlig vil vores opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og unge give dem mulighed for at danne en egen mening samtidig med, at de er sig bevidste om deres ansvar i forhold til både det nære, det nationale og det globale samfund og de mange andre fællesskaber, de er eller kommer i berøring med.

Det er som sagt en svær opgave. Derfor må de mennesker, der arbejder med børn og unge, understøttes med personligt råderum, fleksibilitet, frihed under ansvar, respekt, opbakning og anerkendelse i forhold til den vanvittigt vigtige opgave, de udfører.

Hele samfundet og i særlig grad politikere og beslutningstagere må medvirke til at  sikre og udvikle en ethos, der giver lærere og pædagoger opbakning, respekt og frihed under ansvar. Det nytter ikke kun vedblivende at fokusere på den ene af de to søjler, der holder vores demokratiske samfund oppe. Vi er som samfund nødt til at hæge om begge søjler. Det er kun Simon Søjlehelgen, der kan leve på toppen af én søjle.

Note
Simon Søjlehelgen, gr. Symeon Stylites, ca. 390-459 e. kr. , oldkristen asket, der levede på en 20 m høj søjle i det nordlige Syrien, hvorfra han prædikede for de tusinder, der ofte var samlet om ham.