November måned blev i Danmark i gamle dage kaldt Slagtemåned. På landet havde næsten alle et fedesvin, også os der boede i hus. Grisen skulle slagtes og laves til julesul. Sylte, medister, flæskesteg, rullepølse og meget mere. Men i gamle dage havde man ikke fryseboks, så man måtte vente med at slagte til temperaturen var så lav, at kødvarerne kunne holde sig, pakket ind i salt i saltkarret. I november var temperaturen passende, derfor navnet slagtemåned.
Slagtedagen står stærkt i min bevidsthed som optakten til julen. Det var et værre hus, når hjemmeslagteren kom. Først skulle der koges vand i gruekedlen. Så blev grisen under skrig og skrål slæbt ud i gården. Her blev den "slået for panden" med en boltpistol. Så stukket i halsen, så blodet sprøjtede og siden hængt på en stige og sprættet op, så indvoldene kunne fjernes. Til sidst hjalp hjemmeslagteren mor med de mere komplicerede ting som at lave medisterpølse og presse fedtslag til rullepølse.
Lidt mere muntert var novembers optakt til julen i skolen. Førstelærer Andersen uddelte bestillingssedler til julebøger fra Grønvald Fynbos Forlag. Vi tog sedlen med hjem og afkrydsede sammen med vores forældre de julehæfter, vi gerne ville købe. Som minimum bestilte vi altid "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen. Børnenes Julebog". Op mod jul udleverede lærer Andersen så julehæfterne til os. Måske var det på den dag, hvor fru Andersen kom ind fra privaten og hjalp os med at flette julestjerner og klippe julehjerter, og hvor vi havde lys, gran og slik med i skole!
En anden stor dag i november måned var når årets saldo fra Julens glæde blev udbetalt. Det var de penge vores forældre havde indbetalt til ordningen i løbet af året. Så vidste vi, at der - som der var i alle årene - også det år var penge til julegaver.
Julegaver som vi ønskede os ud fra katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasiner. Det var en stor dag, når Helge Post om morgenen afleverede postopkrævningerne på årets julepakker i vores hjem og vi efterfølgende cyklede op til Husby Rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade for at afhente pakkerne. På rutebilstationen var der også postkontor. Det var Rute Ras kone Anna, som administrerede postkontoret og dermed uddelingen af pakker. Når vi kom hjem gemte mor pakkerne, så vi ikke vidste, hvad vi fik før juleaften. Men pakkerne blev vendt og drejet og befølt på vejen hjem fra Anna Rute Ras. Var det bløde eller hårde pakker?
Slagtemåneden november måned var en måned, hvor forventningerne om den kommende jul virkelig blev skærpet.
