Det var sidst på eftermiddagen i begyndelsen af den sidste forårsmåned. Den lyse måned maj. De unge matroser, der denne dag var på vej gennem Lillebælt, har nok anet, hvor det bar hen med krigen.
Alligevel måtte de adlyde ordre og gå på havet. De havde fået befaling om fra Tyskland at sejle deres tre u-både til Norge for at ligge i beredskab der.
Hvad de på det tidspunkt ikke vidste var, at det var den sidste eftermiddag med krig i Danmark og Nordeuropa. Det var nemlig den 4. maj 1945 de sejlede gennem Lillebælt. Eftermiddagen før befrielsen. Befrielsesbudskabet om den tyske kapitulation blev af BBC udsendt samme aften den 4. maj klokken cirka 20.30.
Det budskab nåede flere af de unge tyske matroser ikke at få glæde af. Ud for Røjle Klint og Båring Vig blev u-bådseskadren nemlig angrebet af en større gruppe britiske mustang-flyvere og andre skarptskydende fly. Det var ubådene U 2365, U 2351 og U 2338, der under krigens sidste krampetrækninger var blevet opdaget, mens de sejlede gennem Lillebælt. Det var især U 2338 og dens mandskab, det gik ilde her sidst på eftermiddagen tæt på, at befrielsesbudskabet med stor glæde blev modtaget i Danmark.
 |
| Et identisk søsterskib til U 2338 |
Eskadren var samme eftermiddag klokken 14.20 ved Brandsø blevet opdaget af et britisk rekognosceringsfly på eftersøgning efter marinefartøjer på flugt bort fra det kollapsede Nazityskland. Rekognosceringsflyet alarmerede RAF-Royal Air Force, der straks sendte en større gruppe jagerfly ud på jagt efter de tre tyske u-både.
Flyene fløj nordpå og vendte så 180 grader rundt oppe mellem Samsø og Århus og gik stik syd, da de påbegyndte u-bådsjagten. U-bådene blev lokaliseret ved Røjle Klint. Mellem klokken 16.40 og 17.00 foretog de styrtdykkende jagere en række hidsige angreb på u-bådene.
Det lykkedes to af u-bådene at undslippe de rasende angreb. De dykkede nok. U-2338 forsøgte også at dykke, men blev ramt på vej ned. Et besætningsmedlem, der stod i kommandotårnet, blev svært såret i bagdelen og mistede en masse blod.
U-2338 nåede at dykke 25 meter ned, men skroget var blevet så molesteret af de rasende britiske jagerangreb, at vandet fossede ind. De i u-bådens maskinrum indespærrede matroser led druknedøden. Det sårede besætningsmedlem, der var blevet ramt under vagten i kommandotårnet, gemte sig sammen med en anden såret og andre overlevende besætningsmedlemmer i en opstået luftlomme. De lykkedes med at åbne kommandotårnets lem og slap op til havoverfladen.
Tyske fartøjer i Fredericia ilede til hjælp. Seks omkomne, to sårede og øvrige overlevende blev samlet op fra havoverfladen. Begge de sårede overlevede. Ham med det store blodtab som følge af skuddet i bagdelen blev opereret på et tysk lazaret oprettet på Døveskolen i Fredericia. Den anden sårede var slemt forbrændt, men blev indlagt på hospital og overlevede også.
De to u-både, der undslap, nåede frem til Norge blot for at konstatere, at krigen var ovre. De sejlede derfor igen sydover. Den ene u-båd blev ligesom en del andre tyske u-både selvsænket ved Anholt. Bundventilerne blev åbnet.
Den sidste af de tre u-både, der blev angrebet i Lillebælt den 4. maj 1945, returnerede fra Norge og nåede tilbage til Tyskland. Den blev senere udleveret til de allierede for i 1946 sammen med mange andre tyske udleverede krigsfartøjer at blive sænket ud for Irland.
Ib Hansen, 16. september 2022
