I mit barndomshjem på Skræppedalsvej i Husby var FDB-køkkenmøblerne bestående af ”pindestole” og bord med rengøringsvenligt glat grå laminatbordplade samlingsstedet. Her spiste vi morgenmad og aftensmad. Her hørte mor os en sidste gang i salmevers, inden vi skulle i skole. Det var en æressag, at vi kunne vores lektier.
Bordet med tilhørende køkkenstole blev sat ind i skorstenskrogen, hvor tidligere vores store støbejernskomfur havde stået. Komfuret blev fjernet, da vi fik centralvarme og nyt køkken med gaskomfur. Komfurkrogen blev i stedet en lun hyggelig spisekrog med en varm radiator og gedigne FDB-møbler. I køkkenkrogen samledes vi og tit nogle af vores kammerater efter skoletid. Mens mor forberedte aftensmaden, havde hun gode muligheder for at følge med i drengesnakken i køkkenkrogen. Mor var derfor godt opdateret i, hvad der rørte sig på de forskellige samtalefronter i køkkenkrogen. Om skole. Om fodbold. Om musik. Om vores mening om verden.
Det gode FDB-bord med glat laminatplade var alle tiders kortspilbord. Og det blev også flittigt anvendt som sådan. Specielt spillede lillebror Bo og jeg mange gange fynsk ligeud med hans skolekammerater, John, Finn, Flemming og andre. Hold da op, hvor havde vi det sjovt. Undervejs serverede mor kaffe, smurte boller og småkager. Alt blev ryddet, ikke en krumme gik til spilde. Hvis der manglede en fjerdemand til spillet, kunne hun også ind i mellem spille med, mens hun holdt øje med ovn og gryder.
Min far var passioneret fynsk ligeud spiller. Han var så heldig at have fået tre sønner. Det blev selvfølgelig udnyttet, når vi var samlede i ferier, ved fødselsdage og i højtider. Så var der ikke plads til mor, selv om vi i princippet godt kunne spille med oversidder, altså en femte spiller. Det gjorde vi ofte, hvis vi havde besøg af flere kammerater. Mor gjorde os i de tilfælde opmærksomme på, at det var mod skik og brug at spille kort i måneder med navne uden ”r” eller i højtider. Når hun kunne være med, undlod hun sådanne bemærkninger. Når alle drengene var hjemme i julen, var det da også ærgerligt, hvis der ikke kunne spilles et godt slag kort. Da der senere kom svigerdøtre måtte de under de ofte mange timers kortspil finde på andet at underholde sig med.
Det gode køkkenbord har lagt plade til mangen meldinger om ligeud, oplægger og til mange knytnæver, der doblede eller redoblede. Meldingerne blev ofte godt pressede. Priserne var jo ikke fyrstelige. 5 øre og 10 øre, hvis det gik højt for sig. Min bror Leif og far var blandt de værste til pressede overambitiøse meldinger.
Men hvordan kom FDB-køkkenmøblerne overhovedet ind i vores liv? Det har sin helt særlige historie.
Da køkkenet blev lavet om, talte mine forældre med uddeler Folmer Andersen om mulighederne for at købe FDB-køkkenmøbler. Udvalget af møbler kunne ses på FDB´s daværende møbellager i Odense. Min far fik først kørekort, da han var i slutningen af fyrrerne, så det var noget besværligt at besøge møbellageret for at vælge det helt rigtige køkkensæt. Men det var ikke noget problem, uddeler Andersen tilbød at køre os til Odense. Som sagt så gjort. Hele familien blev kørt til Odense. Køkkenmøblerne valgt og senere blev de leveret med fragtmand, mens fakturaen blev betalt i Husby Brugsforening. Det var dengang, der var service til. Og dengang handelen foregik via bog. Hver medlem af brugsen havde to bøger, hvor varekøbene blev noteret i. Den ene bog havde kunden med sig. Den anden blev opbevaret af brugsforeningen. Der blev så afregnet engang om måneden, og Brugsen lavede status og vareoptælling en gang om året. Den dag var Brugsen lukket.
Brugsuddeler Folmer Andersen kendte min mellemste bror Leif og jeg rigtig godt. Han var nemlig vores første fodboldtræner. Det var ham, der fik os med i spillet, da vi engang var gået op på sportspladsen for at overvære træningen. Det var også ham, der fik vores forældre til at investere i fodboldstøvler til os. De første var brugte støvler med korkpropper sat i fodsålen med fire søm. Når propperne blev slidte stak sømmene ud. Så stemplinger kunne have endnu mere fatale konsekvenser end i dag. Vi kunne også blive stemplede på en anden måde. De første år vi spillede, var det med en snørefodbold. En læderbold med en gummiblære snøret inden i. Når fodbolden var godt våd, og vi headede til den, fik vi ofte et aftryk af snøren lige midt i panden. For øvrigt headede vi ikke dengang. Vi nikkede.
Husby Brugsforening var et centralt omdrejningspunkt i sognets liv i 92 år, fra 1897 til 1989. De sidste år som købmandsgård. Ud over brugsforeningen var der tre købmandsforretninger i Husby Sogn. Købmand Bernth i Lillegade. Hallberg i Storegade. Søgård i Sdr. Åby og Vejby i Hygind. Husby Brugsforening er bygget i 1897. Købmand Bernths butik blev overtaget af Jørgensen, der senere blev brugsuddeler i Husby Købmandsgård og flyttede ind i lærerboligen over for skolen. I Tanderup var der også brugsforening og i Håre hele to købmandsforretninger. Købmand Lassen og købmand Thomsen. Thomsen kørte også lillebil, og det var ham, der kørte os ud til fodboldkampe over hele Nordvestfyn. Senere kørte jeg også med ham hver dag fra Håre til Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Og vi var ofte en gruppe unge fra Husby og Tanderup, der hyrede Thomsen til at køre os til fester og hente os igen.
Utroligt, hvad erindringen om et køkkenbord kan føre med sig. Ærgerligt, at bordet ikke flyttede med, da min mor efter fars død i 1995 flyttede fra Husby til Ejby. Hvor kunne det havde været sjovt med et slag kort ved det gamle bord sammen med nogle af de gamle kammesjukker. Der ville sikkert også i givet fald have fulgt mange gode historier med i tillæg til kortspillet. Måske var historierne også blevet både doblede og redoblede. Det var de bestemt ikke blevet ringere af.
