I årene 2014 til 2018 markerer vi hundredårene for Den Store Krig. Den krig vi nu kalder Den Første
Verdenskrig. I 2017 er det hundrede år siden tyskerne færdiggjorde Sicherungsstellung Nord, en forsvarslinje fra kyst til kyst over det nuværende Sønderjylland, der dengang var tysk.
Danmark i strategisk klemme
Danmark var i en strategisk klemme
under Første Verdenskrig. På den ene side ønskede Danmark, at Kejserdømmet Tyskland
skulle tabe krigen, så Danmark kunne få det efter 1864-krigen tabte land, Slesvig
tilbage. På den anden side var Danmark bekymret for, at Tyskland med Europas på
daværende tidspunkt stærkeste hær skulle vinde. Hvis Danmark så havde været mod
Tyskland, kunne hele landet risikere at blive indlemmet i Stortyskland.
Under 1. verdenskrig (1914-1918)
var Sønderjylland, som nævnt under tysk herredømme. Da Tyskland ønskede en
ubådskrig med England, måtte de nødvendigvis sikre sig imod angreb fra nord. Tyskland var selvfølgelig ikke interesseret i angreb på de tyske havneanlæg ved Kiel. Tyskerne besluttede derfor at bygge et fæstningsanlæg tværs over en stor
del af det daværende nordtyske område midt i det nuværende Sønderjylland.
Anlægget var klar hen imod krigens
slutning. Tyskerne havde på det tidspunkt kalkuleret med, at det skulle kunne
fungere som en selvstændig enhed også uden forsyninger udefra! Det ville
betyde, at anlægget kunne benyttes, selv om det blev afskåret fra selve
Tyskland.
Batteriet ved Gammelskov nær Agerskov var en del af forsvarslinjen og var så stort, at det fyldte et areal på cirka 4 hektar. Fortet var indrettet til forsvar til alle sider med kæmpe kanoner, skyttegrave, skyttehuller, pigtrådshegn og maskingeværreder, og det havde egen
brønd, kantine og sygestation. Der var store depoter af ammunition og madvarer.
De enorme betonanlæg blev støbt i en meget streng vinter, og det menes, at
batteriet stod kampklart i 1917.
Hovedopgaven for batteriet ved Gammelskov var skydninger op mod Kongeågrænsen. Tyskerne vurderede, at eventuelle engelske landgangstropper af jordbundsmæssige og trafikale årsager ville søge over i den østlige del af Sønderjylland, og batteriet skulle derfor i givet fald kunne skyde mod jernbanestationerne i Arnum, Gram, Over Jerstal og Vojens.
Gammelskovbatteriet var bestykket
med svære skibskanoner af kaliber 24 cm. Der er nogen tvivl om disse kanoners
rækkevidde, men den har formentlig været omkring 20 km. Rygterne mente dog, at
de kunne skyde både til Esbjerg og Fredericia.
Mange faldne sønderjyder
England kunne have en interesse i
at indgå en alliance med Danmark, så Den Tyske Højsøflåde gennem minering og
blokade kunne blive spærret inde i Østersøen.
Med baggrund i Danmarks
geostrategiske beliggenhed var der derfor risiko for, at en af stormagterne
kunne falde for fristelsen til at foretage en præventiv besættelse af Danmark,
og at Danmark efter 50 års fred på ny kunne blive krigsskueplads.
Længere henne i krigens forløb havde
de allierede magter en interesse i udover Østfronten og Vestfronten at skabe en
tredje front, så de tyske tropper kunne blive spredt. Tyskerne var selvfølgelig
meget opmærksomme på, hvilke militære problemer de ville få, hvis de allierede
gik i land i Jylland nord for den dansk-tyske grænse ved Kongeåen og fik
etableret en sådan Nordfront, hvorfra de kunne rykke ned mod Tyskland og besætte de
tyske flådehavne.
Derfor var det, at Tyskland byggede Sicherungsstellung Nord tværs over
det daværende tyske Nordslesvig fra Østersøen til Vadehavet i en linje fra nord om Åbenrå over Agerskov med den stærke fæstning Gammelskov og videre ud til Vadehavet ved Skærbæk. Resterne af Sicherheitsstellung
Nord befinder sig nu på dansk jord i det nuværende Sønderjylland.
De fleste steder er det meste dog blevet sprængt væk af det danske militær i
1920´erne. Militæret var bange for, at tyskerne ville vende tilbage og anvende
stillingen i en ny krig. Flere steder, som for eksempel ved Andholm umiddelbart nordvest for Røde Kro og ved Gammelskovfortet ved Agerskov, kan man dog fortsat se bunkers, fundamenter og betonrester, der kan give en forestilling om det enorme anlæg.
Forskellige relationer til den tyske krigsmagt
Den danske Regering og det danske
Folketing måtte som nævnt for alt i verden undgå at provokere nogen af stormagterne.
Regeringen besluttede derfor ved krigens begyndelse at erklære Danmark neutralt
og indkalde Sikringsstyrken, der var den danske hærs ekstraordinære
styrke. I medfør af Hærloven af 1909 kunne Regeringen opstille en særlig sikringsstyrke. Sikringsstyrken indkaldtes i august
1914, hvorved hærens samlede styrke nåede 58.000 mand. Hovedparten
stationeredes på Sjælland ved Københavns
befæstning, så langt væk fra den dansk-tyske grænse som muligt, så tyskerne
ikke skulle føle sig provokerede. Samtidig forsikrede Regeringen englænderne
om, at et tysk brud på den danske neutralitet ville blive militært imødegået. Sikringsstyrken nedbragtes gradvis
fra 1915 og ophævedes helt i 1919.
Min ærkefynske morfar tjente under Første Verdenskrig i Sikringsstyrken ved Københavns Befæstning. Min kones morfar var dansksindet sønderjyde i tvungen tysk krigstjeneste. Han blev såret på Vestfronten og lagt på lazaret i Andernach. Min kones mormor rejste den lange vej med tog gennem det krigshærgede Tyskland fra Jels til Andernach for at besøge ham.
Danskere forskellig steder i landet havde således vidt forskellige vilkår under verdenskrigen.
Historisk vandretur ved Gammelskov Batteri
En dejlig solskindag med blå himmel den 17. september 2014 besøgte jeg Gammelskov Batteri lidt uden for Agerskov. Det
var et enormt bygningsværk, og resterne gør det muligt stadig at forestille
sig, hvor stort det har været. Det kan meget anbefales at gå en tur i området
og lade sin historiske viden og fantasi spille. Her er en lokal hjemmeside, der
beskriver batteriet: http://agerskov.infoland.dk/sevaerdigheder-kirke/gammelskovbatteriet/
Og så til slut et lille memento.
Alene den 17. september for 100 år siden i 1914 faldt på
Vestfronten 16 sønderjyder, der var tvunget i tysk krigstjeneste som følge af, at
Sønderjylland var tysk efter den tabte krig i 1864 og til genforeningen i 1920. I alt faldt under Første
Verdenskrig cirka 6000 sønderjyske soldater i tysk krigstjeneste. Hvert sogn i
Sønderjylland havde adskillige faldne og sårede. Det er værd at mindes her i
100 året for udbruddet af den forfærdelige krig. Overalt i de sønderjyske sogne kan man se mindestene med navnene på sognets faldne under Første Verdenskrig.
