Når lyset bryder frem - mellem Assens og Wedellsborg

"Marine med regntung luft." Dankvart Dreyer. 1839

Der står han jo! Vor egns berømte landskabsmaler. Maleren der opnåede at få en gade i sin fødeby opkaldt efter sig. Og en buste opstillet foran byens smukke Vor Frue Kirke.

Det er Dankvart Dreyer, vi som buste møder foran Vor Frue Kirke i Assens, og som fik gaden Dankvart Dreyers Vej opkaldt efter sig. Dreyers forældre var det kunstinteresserede købmandsægtepar i Assens, Jørgen Christian og Caroline Dorothea Dreyer. Han blev født i Assens i 1816 og døde blot 36 år gammel i Barløse i 1852. Men hold da op! I sin korte tid nåede han at sætte sig spor og videregive masser af landskabsindtryk fra hele landet og specielt fra Assens og omegn.

Inciterende landskabsbilleder fra blandt andet Lillebælt, Wedellsborg Hoved, Brandsø, Tybrind og mange andre steder har han videregivet til os. Og selvfølgelig fra Assens.

Busten af Dankvart Dreyer foran Vor Frue Kirke i Assens er udført
 af Hans Gyde Petersen og opstillet i 1942

Dankvart Dreyer. "Selvportræt" 1938

Dankvart Dreyer tilhører kernen af de nationalromantiske danske landskabsmalere. Det meste af sit virke viede han til landskabsmaleriet. Under uddannelsen på Kunstakademiet i København havde han blandt andre den store danske guldaldermaler C. W. Eckersberg som lærer. Dreyers hovedlærer var dog den i vores tid ret ukendte professor J. L. Lund.

Dreyers billede "Marine med regntung luft" fra 1839 er et meget fint eksempel på det, Dreyer især var optaget af i sin malerkunst. Hans malerier er ofte intense naturskildringer. Han yndede at skildre den foranderlige natur, hvilket ses af hans malerier af ofte dramatisk vejrlig. Mørke skyer, regnbyger og blæsevejr og til tider lys, der pludselig bryder frem mellem skyerne. På billedet "Marine med regntung luft" ser man et sejlskib, der kæmper sig frem over, hvad jeg forestiller mig må være Lillebælts krappe bølger og mod bæltets regntunge stride vind. Et glimt af lys titter frem gennem de mørke tunge skyer. Jeg ved det ikke sikkert, men det ser ud til, at skibet sejler i farvandet mellem Husby, Tanderup, Sandager og Bågø. Det er så i givet fald det skovdækkede Wedellsborg Hoved, vi ser i baggrunden. 

Hvis min antagelse er rigtig, så er malerens udsigtspunkt Sandager Næs, lige nedenfor og vest for højdedragene ved Barløse, hvor Dankvart Dreyer 9 år senere i 1848 købte en gård. Herefter ophørte han næsten med at male. Den ugifte Dreyer boede på gården i Barløse sammen med sin mor Caroline, til han døde af tyfus i 1852. Han havde tidligere i 1841 malet altertavlebilledet "Kristus hos Maria og Martha" til Barløse Kirke. 

Altertavle "Kristus hos Maria og Martha". Barløse Kirke. Dankvart Dreyer 1841

Dankvart Dreyer havde gode forbindelser til godsforvalter Evers på Wedellsborg. Gennem Evers fik han adgang til Brandsø, som er en del af Husby Sogn og hører under Wedellsborg Gods.

På Brandsø følte han sig fri og skabte landskabsmalerier, der var fuldt på højde med nogle af de allerbedste guldaldermaleres landskabsbilleder. Her kunne han i forhold til hans samtids romantiske landskabssyn finde det ideelle urlandskab med stendysser og udsigt til fjerne bakkede skovklædte kyster i horisonten. 

"Parti af øen Brandsø med udsigt til Wedellsborgs skove på Fyn"
Dankvart Dreyer 1843

"Udsigt over Lillebælt mod Skamlingsbanken fra Brandsø"

Dankvart Dreyer 1840

"Kæmpehøj på Brandsø". Dankvart Dreyer 1842.

Jeg har desværre aldrig haft lejlighed til at besøge den nu ubeboede Brandsø, så jeg har ikke kunnet nyde Dreyers synsvinkler over landskabet derfra. Men det har jeg heldigvis kunnet i Assens, i Barløse og Sandager, på Wedellsborg Hoved og ved Tybrind. Og den modsatte vej fra Skamlingsbanken mod Brandsø. Så lad mig slutte denne lille fortælling om assensdrengen Dankvart Dreyer med nogle af hans billeder fra min barndomsegn.

"Høstlandskab med udsigt til Wedellsborg Hoved i baggrunden"

Dankvart Dreyer 1846.

"Parti i det nordlige Fyn med udsigt over Tybrind"

Dankvart Dreyer 1840-41

Heldigvis kan jeg og alle andre nyde Dreyers og øvrige fantastiske guldaldermaleres landskabs- og marinbilleder på vore mange velassorterede kunstmuseer. Jeg kan også nyde at vandre gennem landskaberne og gå langs kysterne og tænke på, hvordan kunstnere har oplevet de samme steder. Men jeg tænker også tit på, hvordan guldaldermalerne stadig påvirker vores natur- og landskabssyn. 

Vi - og også jeg - har svært ved forlade vores nedarvede natursyns friserede og regulerede landskaber til fordel for mere naturnære, mangfoldige landskaber og naturområder. Vores syn på den skønne, æstetiske og produktive natur må vi balancere i forhold til et naturnært, mangfoldigt og etisk natursyn. Overvejelser herover er gode at gøre ved vandringer i naturen. Man tænker så godt gennem fødderne!

Ib Hansen, 15. oktober 2022