Da den seneste
PISA-undersøgelse viste fremgang for danske 15-årige, var der
folketingspolitikere, der gav folkeskolereformen æren uanset, at reformen kun
havde været i kraft et par år, og at de pågældende elever havde gennemført
hovedparten af deres skolegang i førskolereformtider.
Nu viser en såkaldt
PIRLS-undersøgelse, at danske 4. klasseelevers resultater er faldet i forhold
til 2011. Flere folketingspolitikere afviser, at faldet er et resultat af
folkeskolereformen, uanset at de pågældende elever har gået i skole hovedparten
af deres skoletid efter indførelsen af folkeskolereformen !!! (Kilde:
Måske skulle man kigge på
undervisningsmetodikken og ikke lade politikere drive folkeskolen rundt i
manegen med mere eller mindre tilfældige politiske ønsker.
Den overdrevne fokus på og
brug af ny teknologi i indskolingen. Frygten for elevkedsomhed som følge af
rutinepræget indlæring, der internaliserer færdigheder til automatik.
Nedvurdering af papirbøger, blyant, håndskrift, skolebiblioteker, litterære
oplevelser. Altsammen er med til at gøre undervisningen mindre effektfuld. Der
skal selvfølgelig også i mindre omfang fremover bruges ny teknologi, men ny
teknologi skal ikke have hovedrollen.
Erfarne lærere ved, at den
bedste læring opstår, når eleverne både lytter, ser, gør noget, bruger hånden
og selv gengiver. Det auditive, det visuelle og det psyko-motoriske må
indtænkes ved enhver undervisningsplanlægning. Det er det der kaldes
forberedelse, og som der desværre efter folkeskolereformen er afsat for lidt
tid til i lærernes arbejdstid.
Det vigtige i brug af bog
og papir og det at lytte, se og gøre bekræftes også af undersøgelser. En
undersøgelse fra Norge viser for eksempel, at der er forskel på, hvor godt du husker
det, du har læst på skærmen kontra det, du læser på papir. (Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm )
I undersøgelsen fik to
grupper hver en skønlitterær og en faglitterær tekst. Undersøgelsen påviste, at
korte tekster som fx e-mails, sms’er og korte nyheder fint kan absorberes af
hukommelsen, hvis de er læst på et digitalt medie. Men ved lange tekster, hvor
det er nødvendigt at scrolle for at få hele teksten læst, kniber det med, at
indholdet absorberes i hukommelsen i samme grad.
Når det gælder sanse- og
oplevelseslæsning af skønlitteratur, viser undersøgelsen samme resultater. De,
der læste på papir, levede sig mere ind i fortællingen, end dem der læste på
iPad.
Hvorfor det forholder sig
sådan? Når du læser på skærmen mangler den fysiske oplevelse af det læste, og
du kan let blive afledt af reklamer eller andre informationer, der blinker
sideløbende med den tekst, du skal læse.
Når du læser på papir, kan
du fysisk røre papiret med hænderne. Du kan hurtigt afklare, hvor mange sider
du skal læse og mentalt notere, at der på side x øverst står der noget vigtigt,
som du har brug for at huske og vende tilbage til. Den fysiske dimension gør,
at din hjerne eller groft sagt din hukommelse meget bedre husker, hvor du
gjorde notatet.
Hvorfor skrive notater i
hånden? Undersøgelser viser, at flere centre i hjernen er aktiveret, når man
skriver i hånden frem for på computeren. Noter nedskrevet på papir eller i
margenen på en tekst gør, at hjernen absorberer det, du læser, på en varig
måde. Og du vil derfor være i stand til at huske flere detaljer.
Så det er fortsat frem med bog, papir og blyant. De moderne elektroniske hjælpemidler kan være gode som supplement, men er ikke afgørende i forhold til udbyttet af at se, læse, lytte, skrive og gøre.
