2014 - de mange historiske jubilæers år

2014 er de mange historiske jubilæers år:
200-året for folkeskolen
200-året for adskillelsen af Danmark og Norge
165-året for slaget ved Kolding 23.april 1849 - et af de få slag Danmark tabte i Treårskrigen
150-året for krigen 1864 med tabet af Sønderjylland, som så kom under tysk herredømme i 56 år til efter Første Verdenskrig og afstemningen i 1920
100-året for starten på 1. verdenskrig, hvor Danmark var neutralt, men hvor 30-35.000 dansksindede sønderjyder, da Sønderjylland jo var tysk, blev tvunget i tysk krigstjeneste og 5000 af dem blev dræbt og mange fysisk og sjæleligt lemlæstet for en sag, der ikke var deres.

Der udkommer i anledning af jubilæerne mange spændende bøger. Informations Forlag udsendte i sidste uge en fantastisk god bog af Hew Strachan: Første Verdenskrig. Her gennemgår han, hvordan Første Verdenskrig knækkede det tyske, det russiske, det østrig-ungarnske og det tyrkiske imperium, udløste Den Russiske Revolution og tvang et modstræbende USA ind på verdensscenen, hvor de jo så lige siden har spillet en afgørende rolle. En meget anbefalelsesværdig bog.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=265482656941049&set=a.230989237057058.1073741838.100004379498486&type=1&relevant_count=1

Motivationen hos lærerne i folkeskolen er truet

Motivationen hos lærerne i folkeskolen er truet. Flere og flere overvejer at stoppe eller døjer med mangel på arbejdsglæde. Ved hjælp af nedenstående link kan man læse, hvad blandt andre Harvard Business Review anbefaler, man som leder (for folkeskolens vedkommende kan det så være politiske ledere, administrative ledere og nærmeste ledere) kan gøre for at afbøde virkningerne af mangel på motivation og arbejdsglæde. I artiklen beskrives blandt andet følgende:
"Harvard Business Review foreslår at lederen bruger forskellige omkostningsfrie værktøjer. Fx: Ros, Udfordrende opgaver, Udviklingsmuligheder og Fleksibilitet. "

Om fleksibilitet (som jo er udfordringen efter lovindgrebet i lærernes overenskomst), siger artiklen følgende: " Fleksibilitet. Mange organisationer har en tendens til at blive mere kontrollerende i krisetider. Det er vigtigt at modarbejde den tendens. Find ud af, hvordan du kan være fleksibel over for en medarbejder – fx hjemmearbejdstid, flextid, mere selvbestemmelse eller måske udbetaling af løn på en anden måde? Fleksibilitet, er med til at skabe en bedre balance mellem arbejds-og familieliv og øger medarbejderens oplevelse af autonomi. Dine ledelsesevner er afgørende for om dine medarbejdere er motiverede og yder deres bedste. Når du viser, at du forstår dine medarbejderes frustrationer og tackler dem ved at komme med løsninger, er du en god leder. Ved at gøre andre til en succes, bliver du selv en succesfuld leder."

Læs selv videre:
http://bjarnehallstroem.wordpress.com/

Folkeskolen er en vidensarbejdsplads og er ikke samlebåndsarbejde.

Folkeskolen er en vidensarbejdsplads og er ikke samlebåndsarbejde.Så er den officielle fejring af folkeskolens 200 års jubilæum begyndt. Det sker for mig at se i en ledelsesmæssig krise i folkeskolen. En krise affødt af regeringsindgrebets lov 409 i lærernes tjenestetid. Lov 409 bygger på en industrisamfunds tankegang om opgørelse af lærernes tjenestetid ud fra en "brikke ind- brikke ud" model. Nu kan alene lokale politiske, administrative og daglige ledere bøde på de negative virkninger af lov 409 ved lokalt at indføre mere moderne ledelsesmetoder. Demotiverede, illusionsløse og frustrerede medarbejdere har aldrig hverken i privat eller offentlig virksomhed skabt omstilling og bedre resultater. Folkeskolereformen kommer til at lide herunder, hvis det ikke lykkes lokalt at skabe en anden stemning. I modsat fald vil elevernes læring, dannelse og uddannelse lide skade. Men uanset disse forhold skal der lyde et stort tillykke til folkeskolen og de ansatte med 200 år-jubilæet:

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5427838/fremtidens-ledelse-i-folkeskolen/
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6401868/tillykke-til-folkeskolen/

Tilbagetoget fra Dannevirke 5. februar 1864

I dagene 5.- 6. februar for 150 år siden i 1864 trak den danske hær sig tilbage fra Dannevirke. Det var i modstrid med folkestemningen og den politiske stemning, men en militær nødvendighed. Tilbagetoget er skildret på Niels Simonsen maleri, der hænger på Frederiksborgmuseet og indgår i enhver historiebog om 1864. Næsten 40.000 danske soldater samt hele den danske feltartilleri- og vognpark drog under ekstremt vanskelige betingelser tilbage mod Flensborg og Dybbøl. 14 timer i træk marcherede soldaterne i den mørke nat og på spejlglatte veje med vinden og sneen piskende ind i hovedet fra nordvest og termometeret visende ned til ÷10°C. Bagtroppen var i ildfægt med østrigske forfølgere. På trods af disse ekstreme forhold frøs kun 10 mand ihjel under tilbagetoget, 120 blev fanget og 173 deserterede undervejs. Niels Simonsen får denne præstation fantastisk levende skildret i sit maleri. Man føler næsten man er der. Billedet anvender jeg selvfølgelig også i det foredrag, jeg har lavet om krigen 1864: "Overmod og romantik 1863-64".