Gemt, men ikke glemt.
Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er glad, stolt og taknemmelig over at være fynbo. Og over jævnligt at kunne drage over bæltet og opleve det altsammen live. I dag blev mine fynske strenge igen slået an. Og det af en gammel bog.
Ovenpå formiddagens tur i det dejlige vejr på de hjemlige stier fra de nedlagte jernbaner i Bramdrupdam fik de optrækkende skyer efter frokost mig til at "græsse" blandt de ældre bøger på mine boghylder.
Gemt på øverste hylde, helt oppe under loftet stod Palle Laurings herlige bog "Fyn" fra 1974. Bogen er ikke glemt. Alene det at få den i hænderne igen får fynske billeder og fynske oplevelser til at flyve over min indre skærm. Hvor kunne den mand dog fortælle, fængende og flyvsk.
Blandt meget andet skriver han i bogen om det skovområde, Ørslev Bjerge, der sætter en naturlig grænse mellem mit barndomsland på halvøen Wedellsborg og det øvrige Nordvestfyn. Det er disse skove, man kører igennem, hvis man følger landevejen mellem Middelfart og Assens.
Her er en lille godbid af hans fortælling, illustreret med mine billeder fra Brænde Å, Håre Mose og Sdr. Åbybugten:
"Sydover inde i landet, ligger skovene på Ørslev Bjærge ned mod Lunghøj, og så smalle de er, så er det virkelig skov. Vejen stryger ned forbi en lille sø, man har ingen ulejlighed af at finde den, og man tror sig mange mile borte fra Fyn. Det er Midtsverige, Danmark i fyrreskovstiden, og søen vil ikke glide i ét med det fynske land. Vandspejlet er blankt i solen, rørenes våde stilke glimter, harpiksen dufter tykt og sødt, insekterne synger, hvor er det frodige milde Fyn? Det land, der er vanskeligere at få fat i, end man ville tro. Jo længere man trænger ind i Fyn, jo klarere ses, at her er kontrasterne mindre end i det øvrige land, men de er her, fine overgange og vekslen i jordens rytmer, i frodighed, i landets dyrkning. (...) At få hold på det fynske land er ikke let, og alligevel er det her. Enhver der kommer med en smule sans for land blir fanget af det, men det er ikke til at sige præcis, hvad det er der fanger, og hvorfor dette her netop er Fyn, og ikke andet."
Hvor er det skønt at eje en bog fyldt med en sådan fortælleglæde. Fysisk at kunne tage den i sine hænder. At blade rundt i den. Erindre glæden ved den første gennemlæsning. Her kommer nutidens virtuelle gadgets virkelig til kort.
En dejlig bog om det fantastiske Fyn. Bogen introducerer sit indhold på følgende vis:
"Fyn er herregårdenes land, de ligger tæt over hele øen, større og mindre, næsten alle forskellige som kirkerne, ingen anden landsdel har bygget så selvstændigt sogn for sogn som Fyn. I strandkanten, ved de smilende sunde, ligger fiskerlejerne og de små havnesteder, vejret går hen over Fyn, årstiderne og fugletrækket. Altid havde Fyn sit eget ansigt og sin egen skæbne, og det både ses og mærkes." 😀
"Fyn er herregårdenes land, de ligger tæt over hele øen, større og mindre, næsten alle forskellige som kirkerne, ingen anden landsdel har bygget så selvstændigt sogn for sogn som Fyn. I strandkanten, ved de smilende sunde, ligger fiskerlejerne og de små havnesteder, vejret går hen over Fyn, årstiderne og fugletrækket. Altid havde Fyn sit eget ansigt og sin egen skæbne, og det både ses og mærkes." 😀
