søndag den 14. februar 2021

En blomstersmykket ungmø - et digt om livet på Kællingebjerg 1920


Det her afbillede digt om Wedellsborgegnen er skrevet af kunstmaleren Folmer Bonnén (1885-1960). Han var elev af den berømte maler Kristian Zahrtmann. Bonnén oprettede selv en malerskole, hvor han blandt andre uddannede Hans Scherfig. 

Bonnéns studierejser i Europa og hæder fra Tyskland øgede hans interesse for det ideale ariske menneske. Den 1. april 1940 meldte han sig ind i nazipartiet. Han var kortvarigt medlem. I august 1945 blev han indsat i Vestre Fængsel efter en anmeldelse for stikkeri. Her sad han i tre måneder og blev ikke dømt. 


Bonnèns sommerbolig var Wedellsborg Birks tidligere birkedommerbolig Kællingebjerg mellem Ruerne og Hygind Torp nær vejen mellem Husby og Ejby. Her opholdt han sig med familie i hele sommerhalvåret, nogle år helt hen til omkring nytårstide. På Kællingebjerg holdt Folmer Bonnén og hans kone Hildur Svane åbent hus og store animerede fester for malere og kunstnervenner. Resten af året opholdt familien sig på Christianshavn, hvor døtrene Tone og Guri gik på Christianshavns Døtreskole. 

Tone Bonnén slægtede forældrene på. Hele sit liv var hun et meget vidtfavnende, festligt, gavmildt, kreativt og musisk menneske, der bramfrit behandlede alle mennesker ens, hvad enten det var aviskonen eller direktøren, hvilket i allerhøjeste grad kom til udtryk i hendes kostumekunst og i hendes ledelse af TV-Teatrets kostumeafdeling. 


I 1981 udgav forfatteren Suzanne Brøgger portrætdigtet ”Tone”, en hyldest til hattemageren, kostumieren og livskunstneren Tone Bonnén (1914-1980). "Tone" er mange bøger på en gang. I virkeligheden er det et stort digt. Skrevet i en meget moderne versform. Men det er også en roman, en fortælling om farverige mennesker og en farverig periode. Og så er der tale om en biografi. For "Tone" er fortællingen om kunstneren, livsnyderen og DR's kostumechef, Tone Bonnén. Suzanne Brøggers digt fortæller om Tones barndom og ungdom, om kærlighed og ægteskaber og utallige muntre timer med unge mænd, - og det er fortællingen om Tones sygdom og død. Om den Tone der hvert år i mange sommermåneder i sin barndom og spæde ungdom med udgangspunkt i Kællingebjerg fik lov til at udfolde sig frit i, feste i og nyde godt af det landskab, hendes far beskrev i sit digt fra 1920.