Input til kommissionen om lærernes arbejdsvilkår

Vedtagelsen af lærernes overenskomst 2018 fik blandt andet som resultat, at DL og KL nedsatte en fælles kommission, der skal se på lærernes arbejdsvilkår. 

Kommissionen skal arbejde hurtigt for at undgå, at folkeskolen og dens ansatte lider endnu større og ubodelig skade. Det haster.

Så det er godt, at kommissionens arbejde i virkeligheden er rimelig enkelt. Her er nogle forudsætninger og et par bud på nogle af de vigtigste faktorer i forhold til en ny start for folkeskolen og folkeskolens ansatte.

Intet tyder på, at kvalitet og elevernes udbytte af undervisningen har sammenhæng med de mange ekstra timer, de blev tildelt ved folkeskolereformen i 2013. De ekstra timer blev finansieret blandt andet ved en kraftig reduktion af lærernes tid til faglig opdatering, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, herunder tilbagemelding til den enkelte elev.

Internationale undersøgelser viser, at lande, hvor eleverne har langt færre timer end i Danmark, har lige så gode resultater eller bedre end eleverne Danmark. Tidligere forsøg i Danmark med tildeling af ekstra dansktimer har også vist, at der ikke er en direkte relation mellem antal timer og undervisningens kvalitet og resultat. En reduktion af folkeskolereformens mange ugentlige timer vil kunne give et økonomisk råderum til brug for forbedring af det, der virkelig betyder noget.  Det, der betyder noget for kvaliteten og resultaterne, er lærernes tid til faglig forberedelse og pædagogisk planlægning i forhold til at kunne rette undervisningen mod den enkelte konkrete elev eller konkrete gruppe af elever. Endnu bedre ville det selvfølgelig kunne blive, hvis der bevilges de ekstra ressourcer til folkeskolen, som eleverne og elevernes fremtid - og dermed samfundets fremtid – fortjener.

Det har enorm betydning, at lærerne har tid til at have personlig og nær kontakt til den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Og selvfølgelig tid til forældresamarbejdet. 

Når disse basale forhold er i orden, vil det få stor betydning i forhold til folkeskolens evne til at kunne nedbryde virkningerne af negativ social arv. Samtidig er der større mulighed for og mere realisme i forhold til at kunne give alle elever lige netop de udfordringer og den støtte, de har brug for i forhold til deres evner, motivation, hjemlig baggrund og interesse. Færre timer, men velforberedte timer og flere timer med to lærere i klassen eller deletimer, hvor eleverne er opdelt i mindre hold, vil som nævnt kunne finansieres ved at bruge af en del af provenuet fra nedsættelse elevernes meget høje ugentlige timetal og eventuel økonomisk mertildeling til folkeskolen.

Respekt for det særlige ved lærerarbejde, forbedring af lærernes tid til forberedelse og tilbagemeldinger til eleverne. Generel tillid, anerkendelse og opbakning til lærerne. Alt dette vil i sig selv have enorm positiv virkning på undervisningens kvalitet og elevernes resultater. Men ord og udsagn alene gør det ikke, derfor er ovennævnte praktiske tiltag nødvendige.

Udover dette er det også vigtigt at se mere praktisk på forholdene i forbindelse med inklusion af elever med særlige udfordringer i folkeskolens almene undervisning. Selvfølgelig skal elever, der kan have udbytte af folkeskolens almenundervisning have mulighed for at gå i en almenklasse, hvis det er muligt at sikre alle i klassen god ro og orden, udbytte af undervisningen og positive sociale relationer. Men hvis en elev med svære faglige og sociale udfordringer i en almenklasse kommer til at føle sig fagligt og socialt isoleret, er et tilbud i en specialfolkeskole eller specialklasse også et udtryk for positiv inklusion og respekt for elever med særlige udfordringer. Inklusion - når det er fornuftigt. Både for eleven, der skal inkluderes og for elever og lærere, der skal have muligheder for at inkludere eleven med de svære udfordringer. Positive intentioner gør det ikke alene. Det skal også være praktisk muligt.

Hvis disse problemstillinger ikke løses, vil misnøjet og elevernes og personalets afvandring fra folkeskolen fortsætte. De nævnte forhold er de fundamentale problemstillinger og har ikke noget at gøre med, om arbejdstiden opgøres efter månedsnorm, kvartalsnorm eller årsnorm. Eller om lærernes forberedelsestid henlægges til hjemmet eller et velegnet kontor på skolen. Lærerne skal selvfølgelig som alle andre have et værn mod vilkårlig arbejdstidsplanlægning og have kompensation, hvis arbejdstiden forlænges eller omlægges udover normal arbejdstid. Og selvfølgelig er der brug for en dygtig, erfaren, vidende, beslutningsdygtig og empatisk skoleledelse, men der er også behov for rum til den enkelte lærers selvledelse, motivation, ansvar og indflydelse. Hvis man ikke har tillid til lærernes evne til selvledelse, hvordan kan man så forvente, at læreren evner at tage ledelsen i klasserummet?

De her nævnte forhold er efter min erfaring helt centrale elementer i kommissionens arbejde. Kommissionen bør færdiggøre og fremkomme med sin rapport og anbefalinger inden udgangen af 2018, så der inden udgangen af marts 2019 kan laves en ny og moderne arbejdstidsaftale for lærerne til implementering fra august 2019. Det fortjener eleverne, folkeskolen, lærerne og fremtidens danske samfund.

Et atomiseret, usammenhængende, nødlidende, uambitiøst og underkendt grundskolesystem er ikke det fremtidens samfund har brug for, når fremtidens udfordringer skal løses. Men det kan desværre blive konsekvensen, hvis beslutningstagerne ikke hurtigst muligt bryder med mistilliden, rigiditeten og manglen på forståelse for undervisningens særlige væsen, som det direkte og indirekte er udtrykt i den lov 409, som nu på femte år efter et folketingsindgreb i 2013 regulerer lærernes arbejdsforhold.

Held og lykke med kommissionsarbejdet. Det er vigtigt. Det haster.