Kant i pædagogikken

Den 12. februar i 1804 døde den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant. En af filosofihistoriens allerstørste. En filosof som fortsat kan give moderne mennesker noget at tænke over i forhold til, hvordan vi skal leve vores liv. Både på det personlige og på det samfundsmæssige plan.
I modsætning til empiristerne mente Kant, at menneskets bevidsthed ikke kun er en blank "tavle", som blot modtager påvirkninger fra omgivelserne. Bevidstheden former aktivt den måde, vi forstår verden på. Hvad vi ser, smager, hører, lugter og føler afhænger ikke blot af det, der er omkring os, men også af det, der er inden i os og af den måde vores bevidsthed former indtrykkene fra omverdenen.

Kant sætter gang i refleksioner over opdragelse, uddannelse og dannelse. Hvis vi i vores opdragelse, i vore daginstitutioner, i vore skoler og i vores uddannelsessystem primært lægger vægt på konkrete kompetencemål og det, der kan måles og vejes, kommer vi til at mangle den bevidsthed og den moral, der skal forme vore indtryk af den verden, vi lever i, og vi kommer til at mangle moralske dimensioner i vores måde at leve på og den måde, vi indretter vores samfund på.
Moral bør være en ledestjerne: "To ting fylder mit sind med stedse ny og større undren og ærefrygt. Den stjernebestrøede himmel over mig og den moralske lov inden i mig" (Kant).
Bare fordi det er lovligt, behøver det jo ikke at være rigtigt:"I følge loven er et menneske skyldig, hvis han krænker andres rettigheder. Moralsk er han skyldig, blot han tænker på at gøre det" (Kant). 
Med den franske filosof Albert Camus ord er et menneske uden moral som et vildt dyr.

Immanuel Kant født den 22.4.1724 i Königsberg i Østpreussen, hvor han også døde den 12.2. 1804

Albert Camus født af franske forældre den 7.11.1913 i Dréan i Algeriet, flyttede til Frankrig i 1940, hvor han døde den 4.1.1960