mandag den 19. september 2016

Jydske Vestkystens Ole Bole pædagogik

Jydske Vestkystens chefredaktør Mads Sandemann (MS) kommenterer på lederplads lørdag den 17. september 2016 folkeskolens udfordringer vedrørende lærernes mangel på forberedelsestid og trækker i den forbindelse en gammel skamredet traver af stalden, nemlig at Danmark skulle have en af verdens dyreste folkeskoler, men at resultaterne ikke står mål med omkostningerne. Se lederen nederst.

Ærgerligt, at han ikke lige graver bare et spadestik dybere, både når det gælder folkeskolens resultater, og når det gælder viden om, at god undervisning ikke bare afhænger af kvantitet, men i høj grad også af kvalitet. En kvalitet der befordres af, at lærerne har tid til grundig forberedelse. MS argumenterer for, at svaret på lærernes nuværende mangel på tid til forberedelse kan løses ved at vende tilbage til fortidens Ole Bole pædagogik, hvor undervisningen blev tilrettelagt i forhold til gennemsnittet i en given klasse.

MS mener, at svaret på manglende forberedelsestid er, at bruge ”gode lærebogssystemer og samarbejde på tværs i lærergrupperne”, så det er ”muligt at forberede undervisningen på kortere tid, uden det går ud elevernes udbytte af undervisningen.”

”Ole Bole” var for sin tid en rigtig god læsebog, ikke mindst på grund af Robert Storm Petersens fabelagtige illustrationer. Men netop god for sin tid. I forordet til "Ole Bole - ABC" bliver der givet følgende anvisning til læreren: "Samtidig med at Bogens egentlige Læsestof gennemgaas, maa der drives planmæssige øvelser, hvorved de nye vanskeligheder overvindes. Eksempler på saadanne øvelser er anvist i Bogen".

Den pædagogiske tilgang og den undervisningsmæssige tilrettelæggelse var altså mere eller mindre programmeret. Så skulle der ikke anvendes så meget tid til forberedelse og til samtaler med forældre, elever, kolleger og samarbejdspartnere. Der blev ikke spekuleret i hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger og motivation. Enten kunne eleverne hænge på eller falde af.

Da jeg gik på lærerseminariet havde vi fag som pædagogik, undervisningslære og psykologi. Vi lærte at gribe undervisningen didaktisk an. Hvordan undervisningen bedst muligt kunne tilrettelægges under hensyntagen til de aktuelle elevers forudsætninger fagligt, socialt og psykologisk. En sådan tilgang er nødvendig, da klasser selv på samme årgang er vidt forskellige, og eleverne er vidt forskellige. Det kan man ikke kompensere for alene ved brug af forlagsproducerede materialer eller ved brug af undervisningsforløb udarbejdet til en helt anden klasse. Og læreren skal vel også have tid til at sætte sig ind i den nyeste udvikling inden for sine fag? Alt dette mener MS ikke, der skal anvendes tid på. Hans svar er tilbagevenden til Ole-Bole tidens pædagogik. Indholdet skal være en gennemsnitlig stangvare indrammet i en pædagogik baseret på kæft, trit og retning uden tilpasning til den enkelte elevs muligheder og behov.

Det ville godt nok være dejligt, hvis JV og den øvrige dagspresse ville grave blot et par spadestik dybere, så borgerne kunne få et mere reelt billede af folkeskolen. En folkeskole som i virkeligheden opnår forbløffende flotte resultater. Resultater der også er opnået før folkeskolereformen og forringelsen af lærernes forberedelsestid.

Lad mig blot give et par eksempler på det, der på nudansk hedder faktatjek. Fakta der giver en helt anden fortælling om folkeskolens forbløffende flotte resultater end pressens automatiserede forfaldshistorier om en dyr folkeskole med mangel på resultater. Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen var inde i en meget positiv udvikling.

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale sammenlignende  undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I TIMMS 2011 ligger Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande ligger over Danmark. 10% af eleverne i Danmark ligger på højeste niveau, mens kun 3 % ligger på laveste niveau. Siden 1995 har danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 er der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der ligger højere end Danmark. I Danmark er gruppen af svagere læsere blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.

Danmark ligger internationalt i top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.

Folkeskolen opnåede altså allerede før folkeskolereformen forbløffende gode resultater. Resultater der ikke fremkom som resultat af en Ole Bole-pædagogik, men som følge af ihærdigt lærerarbejde baseret på individuel tilgang til eleverne og grundige overvejelser og planlægning af undervisningen målrettet de aktuelle konkrete elevers behov og muligheder. En sådan tilgang kræver tid til forberedelse. Forlagsproduceret materiale eller for den sags flere undervisningstimer kan ikke kompensere for manglende forberedelsestid. Der er ingen grund til, at der skal spilles hasard med folkeskolen.

Godt, at MS overhovedet beskæftiger sig med folkeskolen på lederplads. Glæder mig til næste gang, når han har gravet lidt dybere.


Bilag

Leder i Jydske Vestkysten 17. september 2016 af chefredaktør Mads Sandemann:

Flere timer skal give højere udbytte
Mindre forberedelsestid til lærerne og længere skoledage til eleverne har gjort udmøntningen af folkeskolereformen forhadt blandt mange lærere og forældre.
Reformens lave popularitet i nogle kredse bliver nok ikke mindre af, at det nu er kommet frem, at antallet af undervisningstimer siden 2014 er steget med hele 36 procent, så Danmark i OECD-samarbejdet, som omfatter 34 velstillede nationer, er det land, der har næstmest undervisning i grundskolen . Samtidig er der korrigeret for antallet af elever én procent færre lærere i den danske folkeskole. Det er omsat til ord nogle voldsomme forandringer, ét af samfundets allervigtigste og mest kulturbærende institutioner har været igennem på meget kort tid. Men der er mening med det, nogle opfatter som galskaben.
Danmark har haft ét af verdens dyreste skolesystemer, men elevernes udbytte har ikke stået mål med den store samfundsmæssige investering. Derfor har folketingspolitikerne meget fornuftigt haft et skarpt fokus på, hvordan vi som samfund kan få mere læring for skattepengene. Den nemme løsning ville være at ansætte flere lærere, men statskassen er som bekendt ikke et bundløst kar, som kan finansiere alle gode ønsker. Det betyder, at der er brug for at gøre nogle ting på nye måder. Èn af dem er, at lærerne underviser mere end hidtil og har måttet effektivisere forberedelsen af timerne. Det er uden tvivl en træls oplevelse for mange lærere, men med brug af gode lærebogssystemer og samarbejde på tværs i lærergrupperne er det muligt at forberede undervisningen på kortere tid uden, at det behøver at gå ud over elevernes udbytte af undervisningen.
De kommende år vil vise, hvad effekten af folkeskolereformen bliver. Flere undervisningstimer er ikke et mål i sig selv. Den vigtigste målestok er, hvad eleverne får ud af undervisningen.