Ærgerligt, at han ikke lige graver bare et spadestik dybere, både når det gælder folkeskolens resultater, og når det gælder viden om, at god undervisning ikke bare afhænger af kvantitet, men i høj grad også af kvalitet. En kvalitet der befordres af, at lærerne har tid til grundig forberedelse. MS argumenterer for, at svaret på lærernes nuværende mangel på tid til forberedelse kan løses ved at vende tilbage til fortidens Ole Bole pædagogik, hvor undervisningen blev tilrettelagt i forhold til gennemsnittet i en given klasse.
MS mener,
at svaret på manglende forberedelsestid er, at bruge ”gode lærebogssystemer og
samarbejde på tværs i lærergrupperne”, så det er ”muligt at forberede
undervisningen på kortere tid, uden det går ud elevernes udbytte af
undervisningen.”
”Ole Bole” var for sin tid en
rigtig god læsebog, ikke mindst på grund af Robert Storm Petersens fabelagtige
illustrationer. Men netop god for sin tid. I forordet til "Ole Bole -
ABC" bliver der givet følgende anvisning til læreren: "Samtidig med
at Bogens egentlige Læsestof gennemgaas, maa der drives planmæssige øvelser,
hvorved de nye vanskeligheder overvindes. Eksempler på saadanne øvelser er
anvist i Bogen".
Den pædagogiske tilgang og den
undervisningsmæssige tilrettelæggelse var altså mere eller mindre programmeret.
Så skulle der ikke anvendes så meget tid til forberedelse og til samtaler med
forældre, elever, kolleger og samarbejdspartnere. Der blev ikke spekuleret i
hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger og motivation. Enten kunne
eleverne hænge på eller falde af.
Da jeg gik på lærerseminariet havde
vi fag som pædagogik, undervisningslære og psykologi. Vi lærte at gribe
undervisningen didaktisk an. Hvordan undervisningen bedst muligt kunne
tilrettelægges under hensyntagen til de aktuelle elevers forudsætninger
fagligt, socialt og psykologisk. En sådan tilgang er nødvendig, da klasser selv
på samme årgang er vidt forskellige, og eleverne er vidt forskellige. Det kan
man ikke kompensere for alene ved brug af forlagsproducerede materialer eller
ved brug af undervisningsforløb udarbejdet til en helt anden klasse. Og læreren
skal vel også have tid til at sætte sig ind i den nyeste udvikling inden for
sine fag? Alt dette mener MS ikke, der skal anvendes tid på. Hans svar er
tilbagevenden til Ole-Bole tidens pædagogik. Indholdet skal være en
gennemsnitlig stangvare indrammet i en pædagogik baseret på kæft, trit og
retning uden tilpasning til den enkelte elevs muligheder og behov.
Det ville
godt nok være dejligt, hvis JV og den øvrige dagspresse ville grave blot et par
spadestik dybere, så borgerne kunne få et mere reelt billede af folkeskolen. En
folkeskole som i virkeligheden opnår forbløffende flotte resultater. Resultater
der også er opnået før folkeskolereformen og forringelsen af lærernes
forberedelsestid.
Lad mig
blot give et par eksempler på det, der på nudansk hedder faktatjek. Fakta der
giver en helt anden fortælling om folkeskolens forbløffende
flotte resultater end pressens automatiserede forfaldshistorier om en dyr
folkeskole med mangel på resultater. Det er
bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i
lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen
var inde i en meget positiv udvikling.
Den internationale
forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale
sammenlignende undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i
matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I
TIMMS 2011 ligger Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande ligger
over Danmark. 10% af eleverne i Danmark ligger på højeste niveau, mens kun
3 % ligger på laveste niveau. Siden 1995 har danske elever forbedret deres
resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.
IEA gennemfører også tilsvarende
undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte
PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet
sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 er der blot fire lande af
de 50 deltagende lande, der ligger højere end Danmark. I Danmark er gruppen af
svagere læsere blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev
gennemført for første gang i Danmark.
Danmark ligger internationalt i
top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en
undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et, når det
gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.
Folkeskolen opnåede altså allerede
før folkeskolereformen forbløffende gode resultater. Resultater der ikke fremkom
som resultat af en Ole Bole-pædagogik, men som følge af ihærdigt lærerarbejde
baseret på individuel tilgang til eleverne og grundige overvejelser og
planlægning af undervisningen målrettet de aktuelle konkrete elevers behov og
muligheder. En sådan tilgang kræver tid til forberedelse. Forlagsproduceret
materiale eller for den sags flere undervisningstimer kan ikke kompensere for
manglende forberedelsestid. Der er ingen grund til, at der skal spilles hasard
med folkeskolen.
Godt, at MS overhovedet beskæftiger
sig med folkeskolen på lederplads. Glæder mig til næste gang, når han har
gravet lidt dybere.
Bilag
Leder i Jydske Vestkysten 17. september 2016 af
chefredaktør Mads Sandemann:
Mindre forberedelsestid til lærerne
og længere skoledage til eleverne har gjort udmøntningen af folkeskolereformen
forhadt blandt mange lærere og forældre.
Reformens lave popularitet i nogle
kredse bliver nok ikke mindre af, at det nu er kommet frem, at antallet af
undervisningstimer siden 2014 er steget med hele 36 procent, så Danmark i
OECD-samarbejdet, som omfatter 34 velstillede nationer, er det land, der har
næstmest undervisning i grundskolen . Samtidig er der korrigeret for antallet
af elever én procent færre lærere i den danske folkeskole. Det er omsat til ord
nogle voldsomme forandringer, ét af samfundets allervigtigste og mest
kulturbærende institutioner har været igennem på meget kort tid. Men der er
mening med det, nogle opfatter som galskaben.
Danmark har haft ét af verdens dyreste skolesystemer, men elevernes udbytte
har ikke stået mål med den store samfundsmæssige investering. Derfor har
folketingspolitikerne meget fornuftigt haft et skarpt fokus på, hvordan vi som
samfund kan få mere læring for skattepengene. Den nemme løsning ville være at ansætte
flere lærere, men statskassen er som bekendt ikke et bundløst kar, som kan
finansiere alle gode ønsker. Det betyder, at der er brug for at gøre nogle ting
på nye måder. Èn af dem er, at lærerne underviser mere end hidtil og har måttet
effektivisere forberedelsen af timerne. Det er uden tvivl en træls oplevelse
for mange lærere, men med brug af gode lærebogssystemer og samarbejde på tværs
i lærergrupperne er det muligt at forberede undervisningen på kortere tid uden,
at det behøver at gå ud over elevernes udbytte af undervisningen.
De kommende år vil vise, hvad
effekten af folkeskolereformen bliver. Flere undervisningstimer er ikke et mål
i sig selv. Den vigtigste målestok er, hvad eleverne får ud af undervisningen.