tirsdag den 29. november 2016

Enhver er salig i sin tro!

En del fornuftige iagttagere af forholdene i folkeskolen sætter efter dannelsen af den nye regering deres lid til, at folkeskolens rammevilkår bliver bedre med Liberal Alliances Merete Risager som undervisningsminister. 
Men Merete Riisager har ved at lade sig udnævne til uv-minister tilsluttet sig regeringsgrundlaget og dermed forpligtet sig på følgende (citater fra Regeringsgrundlaget): 
"Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så fol­keskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner" og 
"Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere". 
Folkeskolereformen, lærernes tvangsoverenskomst den såkaldte Lov 409 og regeringens jerngreb om kommunernes økonomi vil fortsat være gældende. Jeg tror ikke på, at Riisager eller andre i den nuværende regering for alvor ønsker at bremse flugten fra folkeskolen. Tvært i mod. Folkeskolen skal endeligt afmonteres til fordel for enkeltstående grundskoleenheder i knivskarp indbyrdes konkurrence underlagt en stærk økonomisk incitamentstyring. På finansloven 2017 er der afsat midler til at støtte 100 skoler, der har særlige vanskeligheder. Men pengene udløses først, når skolerne har rettet op på problemerne! Når den politisk ønskede vare er blevet leveret kan man efterfølgende blive belønnet med krummer fra konkurrencealterets finanskasse! Hvorfra mon pengene hentes til den lovede belønning?
Men enhver er jo salig i sin tro! Det gælder sikkert både Antorini og Riisager og de forskellige skoledebattører, der sætter eller har sat deres lid til en af dem. 
Indtil videre kan vi nu se, hvordan det gik med Antorinis forventning fra november 2013 om, at folkeskolereformen på få år ville bremse og vende strømmen fra folkeskolen mod de frie grundskoler. Nu må vi så se, hvordan det går under Riisagers regimente. Jeg har ikke de store forventninger. 
Ovennævnte er ikke en skarp analyse. På sit første samråd i Folketingets undervisningsudvalg som minister bekræftede Riisager selv disse mine bange anelser! Selvfølgelig kan man ikke være minister og se stort på regeringsgrundlaget.


Klik på billedet og læs om de forventninger Antorini udtrykte i november 2013. På grund af folkeskolereformen vil flere vælge folkeskolen.


Antorini: Reform vil få flere til at vælge folkeskolen
Inden for få år vil flere igen vælge folkeskolen på grund af folkeskolereformen, mener undervisningsminister.
POLITIKEN.DK

Fagbevægelsen og folkeskolen - støtte bedre sent end aldrig

Hvor er det godt, at fagbevægelsen kommer ud med opbakning til folkeskolen. Bedre sent end aldrig og al ære værd. I et debatindlæg i JyllandsPosten beskriver 3F´s formand Per Christensen, hvordan politikerne støtter de frie grundskoler, mens de lader folkeskolen bløde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9184069/politikerne-svigter-folkeskolen/

Men hvor havde det været godt, hvis opbakningen også havde været der under S-SF-R regeringen med dens indgreb i lærernes overenskomst ovenpå KL- lockouten. 
Et KL hvor de samme partier på daværende tidspunkt havde flertal og besatte posten som udvalgsformand for KL´s børne- og kulturudvalg. 
For ikke at tale om folkeskolereformen, hvor den daværende S-SF-R regering i december 2012 åbenlyst i sit forhandlingsoplæg til Folketingets partier skrev, at de flere elevtimer i folkeskolen skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsforhold. De frie grundskoler blev ikke udsat for de samme krav som folkeskolen. Det har de glæde af nu, hvor lange skoledage, skolelukninger og store klassekvotienter desværre får forældrene til at stemme med fødderne ved at vælge folkeskolen fra fremfor at fremtvinge politiske ændringer.
Altsammen blev bakket op af Folketingets øvrige partier på nær E og LA. De sidste er nu blevet købt ind i forligskredsen for en ministerpost. LA vil formodentlig arbejde for at privatisere folkeskolen gennem omlægning til selvejende lokale folkeskoler. Det vil være den endegyldige afmontering af den fælles folkeskole og oplægget til et sandt indbyrdes konkurrencehelvede med yderligere opdeling i A, B og C skoler og eventuelt lukning af endnu flere folkeskoler, som det er sket i England som følge af Toni Blairs regimente. Derfor kan jeg på trods af, at jeg anerkender Riisagers åbenlyse dygtighed og indsigtsfulde faglighed, ikke glæde mig over udnævnelsen. I politik er først og fremmest holdning og tilgang en afgørende faktor. Hendes tilgang og holdninger vil først og fremmest gavne en yderligere uhensigtsmæssig privatisering af vores grundskolesystem.
Men hvor er det dog dejligt nu at læse et velformuleret og velargumenteret indlæg til fordel for folkeskolen fra en fagforeningsformand. Måtte flere følge efter. Nu er det jo for alvor blevet tydeligt, at et bredt flertal i folketinget spiller jeopardy med folkeskolen og stiltiende ser til, mens folkeskolen bløder for nu at citere fra Per Christensens debatindlæg.. 
Hvordan har nogen dog kunnet tro på, at undervisningen bliver bedre af, at lærerne får mindre tid til at forberede sig, og at antallet af lærere i forhold til elevtallet år efter år bliver færre og færre. Tænk sig, at befolkningen finder sig i det! Desværre er reaktionen blot et fravalg af folkeskolen til fordel for de private skoler. Samme model som vi ser på dagtilbudsområdet, hvor de private tilbud nu også tordner frem.
Stor tak til Per Christensen for at sætte fingeren på et politisk ømt punkt. Nu afventer vi med spænding og bæven publiceringen den 6. december af den seneste PISA-måling.