Forud for vedtagelsen af
folkeskolereformen og tvangsindgrebet i lærernes overenskomst opstod der en
uhellig alliance mellem et bredt flertal af Folketingets partier, KL og
centralt placerede embedsmænd i KL og Finansministeriet.
Denne uhellige alliance så det - og
ser det vel stadig - som sin fornemste opgave at levere en fortælling til
befolkningen om en folkeskole i forfald. En fortælling krydret med postulater
om, at folkeskolen er verdens dyreste og ikke resultatmæssigt kan klare sig i
internationale sammenligninger. Desværre har pressen slugt denne fortælling råt
og formidlet den i slagkraftige overskrifter og nyhedsindslag klinisk renset
for dybdeborende journalistik.
Resultatet af den negative
italesætning er markant. Flugten fra folkeskolen er stigende. De private skoler
har gennem det sidste tiår øget deres elevandel drastisk. Folkeskolereformen og
lærernes tvangsoverenskomst har ikke ændret på dette faktum. Tvært i mod har
privatskolerne fået endnu mere vind i sejlene. Og folkeskolen og dens ansatte er
i offentligheden blevet mere og mere uglesete.
Men hvordan forholder det sig med
fakta?
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af grundskoleelever i folkeskolen siden 2008 er faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er
antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller
privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct.
Den internationale
forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale
sammenlignende undersøgelser af
skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Her ligger
Danmark blandt de bedste i verden. Udviklingen i resultaterne er for Danmarks
vedkommende kun gået opad.
IEA gennemfører også tilsvarende
undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer. Her er det også kun gået en
vej: Opad. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 3. klasse flyttet sig fra
bund til top. Danmark ligger internationalt set nu blandt de fem bedste i
verden.
I PISA- undersøgelserne, der
gennemføres af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, ligger Danmark, når
det gælder læsekompetencer i 9. klasse, i midten.
Danmark ligger internationalt i
top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en
undersøgelse foretaget af IEA blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og
lyst til at indgå i demokratiet.
Der er en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse
mellem de to fortællinger om folkeskolen. Politikernes, de centrale embedsmænds
og pressens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens
stadig forbedrede resultater stritter i hver sin retning.
Hvorfor har politikerne valgt at
spille hasard med folkeskolens positive udvikling?
Ønsker man en forstærket opdeling
af grundskolens private og offentlige tilbud til fordel for den private del?
Ønsker man noget så skolegårdsbanalt som at tryne folkeskolelærerne, fordi de
ikke altid ønsker at rette ind efter de herskende skiftende politiske
stemninger?
Forhåbentlig er svarene negative i
begge tilfælde. Men så mangler der fortsat et tydeligt politisk svar på,
hvorfor folkeskolen skal igennem det spidsrodsløb, der nu er tilfældet.
Hov! Jeg skal jo lige huske det med
økonomien.
Kommunernes udgifter til landets
skoleelever er faldet med 7 pct. fra 2010 til 2013. Det viser en kortlægning,
som det nationale forskningsinstitut, Kora, har foretaget for Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Også internationalt sakker Danmark
bagud i forhold til udgifter til grundskolen. Beregninger foretaget på tal fra
OECD´s publikation ”Education at a Glance 2014” viser, at ni af de OECD-lande,
vi normalt sammenligner os med heriblandt Norge og Sverige, nu bruger mere pr.
elev i grundskolen, end Danmark gør. Dermed har Danmark tabt terræn
sammenlignet med andre OECD-lande, og myten om verdens dyreste folkeskole kan
endelig punkteres. Så er de seneste års nedskæringer i folkeskolen ikke engang
regnet med.
