Det rene Vilde Vesten

"Uddannelse er basis for lov og orden" (James Stewart i westernfilmen "The man who shot Liberty Valance".)

"Respekten for borgernes retssikkerhed – uanset borgernes økonomiske, sociale og mentale ressourcer – er en grundpille i en retsstat og et demokrati som det danske." (Fra "Danmarkskanon". Danmarkskanonen handler om de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund. Indsamlingen til Danmarkskanonen blev sat i gang af fhv. kulturminister Bertel Haarder i juni 2016).

"I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov." (Den Store Danske")

Danmark er et land med repræsentativt demokrati. Vores demokrati bygger på en tredeling af magten. Den lovgivende magt. Den udøvende magt. Og den dømmende magt.

Hvis vores demokrati og retsstat ikke skal blive eroderet ned, er det vigtigt at holde fast i dette grundlæggende fundament.

Uanset hvad vi iøvrigt har af holdninger og meninger, må vi stå sammen om at bevare og styrke dette fundament. Ellers bliver det det rene Vilde Vesten - inden lov og orden blev indført. Selvtægt, lynchning, vilkårlighed, folkedomstole og den stærkes ret er ikke noget, vi skal ønske os.

Det er ikke i overensstemmelse med opretholdelsen af en demokratisk retsstat byggende på dette fundament, hvis vi alle begynder at få den opfattelse, at vi hver især kan shoppe i lovgivningen, som det passer os. Shoppe i forhold til Grundloven, til lovfæstede fartbegrænsninger, til forvaltningsloven, til skattelovgivningen og de mange andre love, der af skiftende flertal er blevet politisk besluttet i kraft af vort demokrati. Reglen om ikke at måtte shoppe frit og efter egen opfattelse gælder for høj som lav. For dem vi kan lide og for dem, vi ikke kan lide og for alle borgere i øvrigt. For lovgivere, for ministre, for embedsfolk og for dommere. De fire sidstnævnte grupper er jo i øvrigt blot borgere på lige fod med de borgere, hvorfra de har fået legitimation til at udøve deres magt. Men de har en skærpet pligt til at holde fast i og forsvare demokratiet og retssikkerheden.

Der findes ikke nogen “god” ret til at sætte sig ud over loven og give sig til at shoppe frit på alle hylder efter, hvad der her og nu passer i ens eget kram. Hvis loven skønnes uretfærdig, er det op til domstolene at vurdere det. Ikke den enkelte borger og hans eller hendes samvittighed. Sådan er en af grundreglerne i et demokrati og i et retssamfund. Man kan ikke bare vælge til og fra. Love kan selvfølgelig løbende laves om, men hvis man ønsker et demokratisk retssamfund, må man holde fast i retssamfundets grundlæggende værdier.

Er vi nået dertil, at der behov for et brag af en oplysnings- og uddannelseskampagne på alle niveauer i, hvad der er de principielle værdier og byggesten i en demokratisk retsstat?

"Education is the basis of law and order".
James Stewart i westernfilmen "The Man who Shot Liberty Valance"

Børnelivet skal leves i gode dagtilbud af høj kvalitet

Vi skal ikke forfalde til at lave 'forskoler', som vi kender det fra latinske og angelsaksiske lande. Men vi skal holde fast i det særligt danske værdigrundlag vore dagtilbud er bygget på. Samtidig skal vi sikre den høje kvalitet i vore dagtilbud.

Det skal vi, fordi børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer og heraf følgende høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, klarer sig bedre i livet.

Gennem international forskning ved vi, at børn der har gået i en god daginstitution får bedre uddannelse, bliver mindre kriminelle, får bedre jobs og færre ender på overførselsindkomster.

Undersøgelser viser også, at børnehaver med høj kvalitet øger børns intelligens målt ved IQ, og børnene bliver mere skoleparate. Dermed bliver deres udbytte af skoleundervisningen også bedre. De gode institutioner er til særlig gavn for udsatte børn.

Danske dagtilbud en bragende succes

Den danske dagtilbudsmodel er en bragende succes og er helt unik i verden. Det er virkelig en model, vi kan være stolte af. Det kan vi, fordi børnene får en god start og understøttes i deres udvikling. Ude i verden undrer man sig derfor over, at vi i Danmark er i færd med at forandre vores dagtilbud i retning af at være forskoler med ensidigt fokus på målstyring, læring og kompetenceudvikling.

Børnenes udbytte i de danske børnehaver er i høj grad fremkommet som følge af, at børnehaverne har evnet at finde en fin balance mellem børnenes frie leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.

Børn har i deres udvikling brug for den frie leg, hvor de for eksempel gennem rollelege kan afprøve forskellige identiteter. Hvor de gennem de småkonflikter, der altid vil opstå i en legesituation, får lejlighed til at afprøve konfliktløsninger – selvfølgelig med kompetente voksne til at gribe ind, hvis det måtte blive nødvendigt.

Børns læring styrkes af netop denne slags aktiviteter, som børnene blot opfatter som en helt naturlig opfyldelse af deres behov for leg. Pædagogisk formålsbestemte aktiviteter kan selvfølgelig også være med til at styrke børnenes udvikling, men formålsbestemte aktiviteter må ikke skygge for den naturlige udvikling, der ligger i børns leg. Børnehaverne må aldrig gøres til forskoler for skolen. Så smider vi barnet ud med badevandet.

Leg og venner

Det vigtigste for børn i dagtilbud er leg, venner og møde med nye spændende udfordringer. Alt dette har stor betydning for det gode børneliv, for børnenes positive udvikling og for børnenes muligheder senere i livet. Samtidig sikrer en sådan tilgang, at børnene har gode forudsætninger og lyst til at lære, når de begynder i skolen.

Det er vigtigt at huske på, at for barnet i børnehaven er børnehaven livet og ikke en forberedelse til noget, der kommer senere. Barnet er interesseret i at have gode venner og i at lege gode lege og have gode og dybe oplevelser med de voksne. Alt det skal vi passe på og ikke forfalde til at lave 'forskoler', som vi kender det fra de latinske og angelsaksiske lande.

De kan nemlig slet ikke leve op til den børnehavepædagogik, som vi kunne kalde den skandinaviske model og som en stor del af verden misunder os. Lad os passe på den, men selvfølgelig gerne udvikle den. Men det skal ske med varsomhed og med blik for det pædagogiske fundament vore dagtilbud for børn er bygget på. Vi ved heldigvis en hel del om, hvad der karakteriserer dagtilbud af høj kvalitet.

Dagtilbud af høj kvalitet

Kvaliteten af samspillet mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde faktor for barnets udvikling. Derfor skal de voksne omkring barnet være i stand til at tilføre flere udviklende aktiviteter, evne den gode samtale mellem voksne og børn og kunne tilføre flere udfordrende lege. De voksnes evne til at reagere på og være sensitive overfor børnenes ytringer er helt afgørende og specielt i forhold til børn, der er særligt udfordrede.

Hvis de voksne reagerer på børnenes signaler, hvis de voksne bidrager med udviklende alderstilpassede aktiviteter, hvis de uddyber og udvikler barnets sprog og lege, og hvis de voksne er sensitive overfor børnenes følelser. Så understøtter de voksne på en god måde barnets intellektuelle, sociale og følelsesmæssige udvikling.

Normeringerne viser sig at have stor betydning for den mellemmenneskelige kontakt i dagtilbuddene. En svensk undersøgelse af 2½-4½-årige børn viser sammenhæng mellem normeringer og stress.

Den forbedrede normering mindskede forekomsten af adfærdsforstyrrelser og konflikter og resulterede i en forbedret trivsel. Ændringer i personaletætheden viste sig at have særlig stor betydning for ængstelige og hæmmede børn. Den ændrede normering gav samtidig en halvering af personalets sygefravær.

Børnehaverne skal ikke være forskoler for folkeskolen. Men kvalitetsbørnehaver er en afgørende faktor for kvalitet i folkeskolen og for elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Endnu vigtigere er det, at kvalitetsbørnehaver giver børnene et afgørende grundlag for et godt liv i alle livets aspekter.

Måske vil følgende synspunkt få mig til at blive betragtet som en gnaven gammel mand. Men jeg kan ikke forlige mig med en udvikling, hvor børnehaver gøres til forskoler, og hvor folkeskolen i højere og højere grad får karakter af at være fritidshjem.