Skolevejen var lang og støvet

 

Bramdrups gamle skole - nu og før. 

Trask, trask. Septembersolen brændte. Varmen var ulidelig. Vejen var lang og støvet. Hans træskoklædte fødder slæbte sig afsted.

Bong. I irritation sparkede han til en sten. Med et drøn ramte den et af de store gamle egetræer ved Bramdrupskovvejens vejside. 

Hans. Lad os bare kalde ham det. Han var på vej mod sydøst ad den slyngede grusvej gennem Bramdrup Sønderskov. På vej hjem fra sogneskolen på pladsen foran Bramdrup Kirke til landsbyen Hvidsminde. Hans boede næsten nede ved Kolding Fjord. Han skulle skynde sig hjem. Sammen med nogle andre drenge havde han aftalt, at de skulle ud at plaske på fjorden i deres gamle robåd. Robåden lå nede på strandbredden, lige neden for jernbanedæmningen ved bækudløbet fra Apotekerengen. 

Hvor irriterende, at han nu havde så lang vej i skole. Da han gik i de mindre klasser, havde han gået i Bramdrup Sogns forskole i Hvidsminde. Nu var han så stor, at han måtte gå den lange vej til sognets hovedskole ved Bramdrup kirke. Det betød, at han havde mindre tid om eftermiddagen til at sejle og fiske på Kolding Fjord. Fjorden dannede indtil 1930 Bramdrup Sogns afgrænsning mod syd. Hans er ren fantasi. 

Sådan kan jeg engang i mellem lade fantasien spille, når jeg vandrer fra min bopæl på Kringsager gennem Bramdrup Sogns tidligere område og ned til Kolding Fjord ved roklubberne.

Men hvordan har skolegangen i Bramdrup Sogn udviklet sig gennem århundrederne og frem til vores tid? Hvordan mon elevernes traskeri ad lange støvede veje til skole har udviklet sig over årene?

I et forsøg på at besvare disse spørgsmål må jeg hellere starte endnu længere tilbage i tiden end dengang i 1920´erne, hvor mine fantasier om den irriterede Hans foregår.

Gennem århundreder var skole og kirke grene på samme træ

Søndagens traskende gang til kirke og skole

Tilbage i tiden var skoleundervisningen i landsognet Bramdrup ligesom i mange af landets andre sogne meget summarisk. I 1700-tallet var der en vis form for degneundervisning. Harte og Bramdrup Sogne udgjorde et fælles pastorat med en fælles præst, der boede på præstegården i Påby. Bramdrup Kirke var annekskirke til den langt større og rigere udsmykkede Harte Kirke.

Når bønderbørnene om søndagen sammen med forældrene og tyendet havde været i henholdsvis Harte eller Bramdrup kirke, gav kirkedegnen efterfølgende gudstjenesten lidt læseundervisning. Formålet med undervisningen var, at børnene skulle kunne læse nogle af Guds ord i Biblen.

Mange børn er nok under degneundervisningen døset hen. Først havde de været tidligt op om morgenen for at hjælpe med dyrene i stalden. Så havde mange af dem sammen med familien, hvis de ikke lige boede omkring kirken, trasket et langt stykke vej ad ujævne og alt efter årstiden støvede eller mudrede sogneveje til søndagsgudstjenesten. Endelig havde de siddet på umage hårde kirkebænke for at høre sognepræstens for dem lange og søvndyssende prædiken. Ikke sært, hvis nogle af dem faldt i søvn under degnens læseøvelser, der mest bestod af oplæsning af bibelstykker med børnenes efterfølgende messende gentagelser.

Lidt mere system i skoletilbuddene

I slutningen af 1700-tallet kom der lidt mere system i børnenes undervisning. Med tryk på lidt mere! Nu blev børnene i Harte og Bramdrup undervist af en særlig ansat skoledegn. Samtidig var der enkelte gårdmænd og husmænd, der hjemme hos dem selv ved siden af landbruget underviste enkelte børn. Det var de såkaldte skoleholdere. Et par af skoleholderne fremgår af folketællingerne i Bramdrup Sogn i henholdsvis 1787 og 1801,

I Harte var der på foranledning af kong Frederik den Fjerde i 1722 i lighed med i nabolandsbyerne Nørre Bjert, Eltang og Almind opført en såkaldt rytterskole. Det var skoler, der blev finansieret af kongens rytterdistrikter, en militær inddeling af landet. Jeg tvivler dog på, at mange af bønderne i Bramdrup, så nogen som helst mening i, at deres børn skulle traske den lange vej til rytterskolen i Harte. Børnene var jo arbejdskraft. 

I tiden omkring 1700-tallet tilsluttede mange adelige og især mange adelige fruer sig den særligt inderlige gudstro kaldet pietismen. De ønskede at tjene Gud ved at sørge for, at også bønderne og deres børn kunne læse Guds ord. Dem lod Frederik den Fjerde sig påvirke af. Derfor rytterskolerne.

I den samme periode udviklede der sig hos andre dele adelen sig et ønske om generelle forandringer og udvikling af samfundet. Disse ønskede at gennemføre landboreformer og tvungen skolegang for alle børn. Der var et stort behov for at forbedre befolkningens kundskabs- og oplysningsniveau. Ellers ville produktiviteten ikke kunne forbedres. Danmark haltede i følge disse kræfter håbløst bagefter flere lande i Europa, hvilket gav sig udtryk i en ringe produktion med heraf følgende dårlig økonomi.

Den sidste udviklingsretnings resultater ser vi stadig fysisk i landskabet her i Bramdrup. Landboreformerne indebar nemlig, at landsbyjorderne blev samlede omkring de enkelte gårde. Gårde som Højegården, Nørreskovgård og gårdene sydøst for Bramdrup Sønderskov (ned mod Kolding Fjord) er blevet flyttet ud i det åbne land, væk fra landsbyfællesskabet ved Bramdrup Kirke.

Anordning for almueskolevæsenet på landet i Danmark. 1814

Disse stærke udviklingskræfter formåede også, at få kongen til at nedsætte en skolekommission, der skulle forberede en fælles skolelovning. Kommissionen sad i 25 år, inden den barslede med forslag til de love, vi i dag kalder folkeskoleloven. Forslagene til folkeskolelovgivning blev i juli 1814 tiltrådt af den enevældige kong Frederik den Sjette.  Alle disse kræfter gav anledning til skolebyggeri i Bramdrup Sogn. 

Kongen vil det

Diskussionerne har nok gået højt blandt bønderne i Bramdrup lige efter 1814. Var det nu nødvendigt, at alle - selv de fattigste børn (som kom tidligt ud at tjene) skulle gå i skole? Og skulle bønderne bruge penge på en skolebygning? De havde jo efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet nok at bruge penge på. 

"Kongen vil det." 

Et sådant indlæg i debatten har nok været det helt afgørende og stærkeste argument, der blev fremført i landsbyens diskussioner om skolebyggeri. Bønderne i Bramdrup Sogn var stærkt afhængige af kongen og det kongelige len Koldinghus. Argumentet om kongens vilje overtrumfede derfor nok alle betænkeligheder.

Bønderne besluttede, at Bramdrup Sogn skulle have en skolebygning. Kong Frederik den Sjette havde jo med vedtagelsen af skolelovgivningen i 1814 besluttet, at nu skulle alle børn i Danmark - og også i Bramdrup Sogn - gå i skole. Det kunne ikke blive ved at gå med, at Danmark i europæisk forstand var et uoplyst tilbagestående land. Frederik den Sjette havde som konge i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge lidt den tort i 1813 at gå statsbankerot. Til og med havde han mistet Norge i 1814. Nu skulle befolkningen i hele landet oplyses, så produktivitet og økonomi kunne forbedres.

Bramdrup Gamle Skole lige overfor Bramdrup Kirke. 2017

Diskussionen i Bramdrup mundede ud i, at der omkring 1817 blev opført en skolebygning nær Bramdrup Kirke. Skolen blev opført på en grund nær kirken, hvor der før havde ligget et lille hus med en skolestue og med bolig til læreren. I 1817 blev denne interimistiske skolebygning fjernet og en ny og større skolebygning blev opført på stedet. Skolestue, lærerbolig og stald. Det er rigtig nok, det med stald. En del af lærerlønnen var noget jord, som læreren kunne dyrke. Han kunne dyrke havebrug og avle foder til sine få kreaturer. Lærerjorden lå, hvor Septembervænget ligger i dag.

I 1874 var skolebygningen fra 1817 blevet umoderne. Der blev derfor opført en ny skolebygning. Skolen var stadig placeret overfor Bramdrup Kirke, midt i sognet. Børnene i Bramdrup landsby havde derfor kort skolevej. Men der var langt at gå til skolen fra sognets udkanter. Fra Hvidsminde og fra Kolding Fjord i syd. Fra Bramdrup Mark med Birkedal, Rodbjerggård og Surkjær i vest. Og fra Havgrenegård og Drejensbjerggård helt mod nord i sognet. Der var en del børn, der havde lang vej at traske i skole. Når så forældrene eller husbonden kunne have brug for børnenes hjælp i det daglige arbejde, var det ofte belejligt at blive væk fra skole. Midlet mod skoleskulkning var, at så skulle det ulovligt fraværende barns forældre betale en lille bøde. Bøden blev kaldt skolemulkt.

Skolegymnastikken foregik frem til 1896 på pladsen mellem kirken og skolen. Efter indvielsen i 1896 af Bramdrup Forsamlingshus lige overfor skolen, kom skolegymnastikken til at foregå der. Forsamlingshuset er nu loge for Serapionsordenen.

Nye tider, nye skoler

Omkring 1890 steg antal børn i Bramdrup Sogn kraftigt. Sognets nu største by, Stationsbyen Bramdrupdam var op mod år 1900 under kraftig udvikling. Egtvedbanen med station på nuværende Gl. Stationsvej var blevet indviet i 1898. Planerne for Troldhedebanen var så småt under overvejelse. Samtidig blev det mere og mere indlysende, at den lange skolevej gennem skoven fra området ved Kolding Fjord ikke var hensigtsmæssig. Der var altså både behov for udbygning af sognets skolekapacitet og behov for at forkorte skolevejen for sognets mindste børn. Denne opgave gik sognerådet i gang med i begyndelsen af 1900-tallet.

Bramdrupdam Forskole fra 1904 til midt i 1960´erne. Nu børnehave

Løsningen på skoleudfordringerne blev at bygge en forskole for eleverne i 1.-4. klasse i stationsbyen Bramdrupdams udkant. Forskolen blev indviet i 1904. Bygningen ligger der stadig. Den bruges nu til børnehave.

Samme år blev der også indviet en forskole i Hvidsminde. Også denne skolebygning ligger der endnu. Den ligger på Sommerfuglevej (bag OK-tankstationen) og bruges nu til privatbolig. Fra begge forskoler skulle eleverne, når de blev ældre, fortsætte i hovedskolen overfor Bramdrup Kirke. Så sognets ældste elever fra yderområderne havde stadig lang vej til skole.

Hvisminde Forskole 1904 til 1934.
Ligger på Sommerfuglevej, bag OK-tanken. Nu bolig.

Verden ændrer sig  

Skolen i Hvidsminde holdt kun som forskole for Bramdrup Sogn frem til 1930. I 1930 overgik hele området fra Bøgelund og ned til Kolding Fjord fra Bramdrup Sogn til Kolding Købstad. Købstaden nedlagde den lille forskole i 1934.

Forskolen i Bramdrupdam blev opretholdt til op i 1960´erne, hvor der skete store omvæltninger i Bramdrup Sogns skolesystem. En helt ny skole blev bygget.

I 1950´erne begyndte en større udbygning med parcelhuse i Bramdrup og Bramdrupdam. Det mærkede man hurtigt i skolen. Fra at undervise mellem 40 til 60 elever, voksede elevtallet til det dobbelte. Ved starten af 1960´erne kunne hovedskolen ved Bramdrup Kirke ikke længere rumme de mange elever. Samtidig kom der i 1958 en ny folkeskolelov. Denne lov krævede flere faglokaler. Den gamle landsbyskoleordning med flere årgange i samme klasse blev afskaffet. Jeg har selv i min vestfynske landsbyskole i Husby gået i en skole med landsbyskoleordning. Det var, fordi sognerådet i Husby trods manglende faglokaler kørte den gamle ordning videre på dispensation 8-9 år efter den nye folkeskolelov var trådt i kraft.

Alle de nævnte ændringer fik et fremsynet sogneråd i Harte-Bramdrup Kommune til at beslutte at opgive den gamle skole ved Bramdrup Kirke og bygge en helt ny skole på grænsen mellem Bramdrupdam og Bramdrup i nærheden af Bramdrupdam Forskole. Bramdrup Skole blev flyttet. Derfor hedder skolen stadig Bramdrup Skole. Den ny skole blev indviet i 1962 og taget i brug af cirka 120 elever. Forskolen eksisterede et par år endnu, hvorefter den blev nedlagt, så alle elever derefter var samlet på den nye skole.

Overbygning og børnehaveklasse

Udviklingen i Bramdrup fortsatte med rasende hast. Nye parcelhuskvarterer blev taget i brug. Befolkningstallet var i 1967 på 10 år fordoblet til 3.200 indbyggere. Eleverne væltede ind i den nye skole på Møllegårdsvej.

Borgerne i Bramdrup Sogn og Harte-Bramdrup Sogneråd ville selvfølgelig også være med på noderne. Sognerådet ansatte den 1. september 1966  en dygtig og udviklingsorienteret skoleinspektør, Aage Knudsen. Øjvind Hede, der havde været lærer på Bramdrup Skole siden 1958, blev viceskoleinspektør. Nu skulle der sættes gang i skolens udvikling.  Hvorfor havde Bramdrup Skole ikke børnehaveklasser? Og hvorfor kunne eleverne ikke fortsætte på Bramdrup Skole efter 7. klasse?

Bramdrup Skole er udbygget og renoveret af flere omgange. Forrest til venstre skolen fra 1962. Bagerst senere tilbygning 1969. 

Disse ønsker og det stigende elevtal krævede udbygning af den under 10 år gamle Bramdrup Skole. En udvidelse stod allerede færdig i 1969. Samme år startede skolens børnehaveklasseordning. En sådan ordning var dengang frivillig både for kommunerne og for forældrene. I 1969 startede skolen også en overbygning med realafdeling og almen linje. Overbygningseleverne kom fra både Bramdrup, Harte og Alminde-Viuf skoler. Elevtallet på Bramdrup Skole var i 1970 cirka 550 elever. Jeg startede som lærer på skolen i august 1975. Da var elevtallet steget til cirka 875. Lærernes gennemsnitalder var ikke meget over 30 år.

Pladsmangel og innovation

"Hallen er lukket på grund af byfest. Idrætsundervisningen ar aflyst"

"Hvor skal vi så være. Der er jo en anden klasse, der har undervisning i vores klasse, mens vi skulle have idræt."

Pladsmangel prægede generelt Bramdrup og Bramdrupdam midt i 1970`erne. På skolen måtte nogle af eleverne gå i vandreklasser, der flyttede klasseværelser fra time til time. Og da min kone og jeg i september 1976 flyttede fra Kolding til Bramdrup, måtte vi efterfølgende vente et halvt år på at få telefon. Der var ikke plads til nye numre i Bramdrups telefoncentral. Alt sammen lagde det pres på Kolding Byråd, som nu havde ansvaret for Bramdrup Sogn. Bramdrup var i 1970 blevet en del af den nye Kolding Storkommune.

Skolens ledelse ønskede udover at løse pladsproblemerne også at skabe pædagogisk udvikling. Skolen søgte om og fik lov til at etablere en forsøgsordning, hvor eleverne i overbygningen ikke blev delt i realklasser og almene klasser. Uanset, at eleverne var blevet undervist sammen, skulle de hver især sammen med deres forældre kunne træffe beslutning om at indstille sig til realeksamen eller almen afgangsprøve. Det var spændende og udfordrende som ung nyansat lærer at tilrettelægge undervisningen målrettet den enkelte elev. Ligeledes var det en udfordring at lave to sæt prøvespørgsmål til realeksamen og afgangsprøverne efter 9. og 10. klasse.

Skoleledelsen, lærerne og eleverne på Bramdrup Skole var således godt rustede, da den udelte skole med den gennemgribende ændring af  folkeskoleloven i 1975 blev indført i hele landet.

I juni 1978 førte jeg for første gang elever op til eksamen. En eksamen med to niveauer i henholdsvis dansk og orienteringsfag i min egen klasse. Og tilsvarende to niveauer i de samme fag i en parallelklasse, hvor klasselæreren desværre var blevet alvorlig syg. Denne parallelklasse bestod for øvrigt primært af elever fra Alminde-Viuf. Alminde-Viuf Fællesskole havde i 1977 for første gang oprettet overbygningsklasser, så de elever fra Alminde-Viuf jeg i 1978 førte til eksamen i dansk og orienteringsfag var nogle af de sidste overbygningselever fra Alminde-Viuf på Bramdrup Skole.

Frikvarter på Nørreskovskolen på Julivænget i Bramdrup

Rækkehusene på Julivænget i Bramdrup. Blev bygget som familieboliger, var en overgang skole, Nørreskovskolen. Blev igen efter 1991 familieboliger. Bemærk de mørkepletter i asfalten, hvor skoleporten engang stod.

To skoler i Bramdrup

I slutningen af 1970´erne gennemførte Kolding Kommune nye beregninger over elevtallets udvikling i Bramdrup Skoles distrikt de kommende tiår. Beregningerne viste, at elevtallet sidst i prognoseperioden ville stagnere efterhånden som alderssammensætningen i området ændrede sig.

Kolding Byråd besluttede derfor, at der i en overgangsperiode skulle etableres en ny, men midlertidig selvstændig skole i Bramdrup. Derfor lejede kommunen sig ind i 12 nyopførte rækkehuse på Julivænget. Skolen fik navnet Nørreskovskolen. Den var som tidligere nævnt selvstændig. Nørreskovskolens første skoleinspektør blev vores tidligere lærerrådsformand på Bramdrup Skole, Freddie Strøm. 

Nørreskovskolen havde omkring 150 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse. Efter 7. klasse kom eleverne i overbygningsklasserne på Bramdrup Skole.

Da der igen var plads på Bramdrup Skole, blev Nørreskovskolen i 1991 lukket. Elevtallet på Bramdrup Skole var faldet fra 750 elever i 1980 til 580 elever i 1990. Nørreskovskolen blev på trods af stærke protester var skolens forældrekreds lukket i 1991. Skolens rækkehuse blev tilbageført til deres oprindelige formål som familieboliger. Der er i dag få spor af Nørreskovskolen. Ved indkørslen til familieboligernes parkeringsplads er der nogle reparationer i asfalten, der viser hvor Nørreskovskolens indgangsport stod.

En ændring af folkeskoleloven i 1984 gav skolerne mulighed for at etablere fritidsordninger i folkeskoleregi, SFO. Der gik nogle år inden muligheden herfor blev udnyttet på Bramdrup Skole. Blandt andet skulle pladsen jo være der.  SFO er nu blevet en uundværlig del af det samlede skoletilbud i Bramdrup på samme måde som det etablerede specialklassetilbud.

Store ændringer 

Bramdrups borgere er glade for at bo i området. God infrastruktur. Gode faciliteter. Grønne områder. Let adgang til både natur og det overordnede vejnet. Derfor bliver vi boende, selv når vi kommer op i alderen. Der sker ikke den store udskiftning i boligerne. Det har betydning for skolens elevtal.

Bramdrup Skole er i flere omgange i de seneste tiår blevet renoveret, ombygget og udbygget. En af de store ombygninger blev indviet i august 2004. Skolen fremstår som en topmoderne folkeskole, der er opdateret til tidens nye undervisningsformer. Skoledistriktet er blevet udvidet, så dele af det nordlige Kolding, området nord for Lærkevej nu hører til Bramdrup Skole.

Forandringer skaber både udfordringer og muligheder. Det gælder for Bramdrup Skole som for alle andre skoler. Det afgørende er, hvordan man arbejder med både udfordringerne og mulighederne. Her er der grund til at rose Bramdrup Skole. Skolebestyrelserne, ledelserne, personalet, forældrene og eleverne har gjort og gør det rigtig godt. Bramdrup Skole har gennem alle årene formået at leve op til det, jeg mener en skole skal kunne. Nemlig at ruste eleverne til livet. Vidende, kritisk konstruktive medborgere i et oplyst demokratisk samfund. Det er målet for skolens virksomhed.

Mine ønsker for fremtidens elever i Bramdrup Skole kan sammenfattes i ovenstående citat fra Frank McCourts skønlitterære roman "Angelas aske". Og for egen regning kan jeg tilføje følgende: Det er godt at have en mening. Endnu bedre er det at have en mening baseret på viden.

Ib Hansen, september 2023.