Hagl og store isstykker. Isstykker så store, at de endnu var synlige tre dage efter, de kom drønende ned fra skyerne. Sommeruvejret drev rasende ind over egnen. Uvejret var en plage og ulykke for mange mennesker.
Nej, det er ikke haglstormen i Norditalien eller stormvejret over det nordøstlige Danmark i sommeren 2023, jeg omtaler.
Vi skal tilbage til 24. august 1838. Et frygteligt tordenvejr med regn, hagl og is raserede landsbyerne Håre og Hjorte i Tanderup Sogn på Vestfyn. Høsten var lige gået i gang, men langt fra tilendebragt. På nogle af landsbyernes marker stod stadig uhøstet vårkorn. Flere gårdejere og husmænd led betydelige tab, da haglbyen klaskede det uhøstede korn til jorden og rev de modne aks fra hinanden. Tabet for de nævnte landsbyer blev opgjort til 270 tønder korn. De største tab oplevede gårdmand Jørgen Andersen og husmand Lars Knudsen. Deres tab blev opgjort til henholdsvis 60 tønder og 9 tønder korn, mens det resterende opgjorte tab i de to berørte landsbyer var fordelt på mindre, men mærkbare tab blandt landsbyernes landmænd.
Set med nutidens briller kan det måske opfattes som mindre tab, enhver landmand må kunne tåle. Vejret har altid betydet, at høsten går op og ned set over årene.
Nu var det imidlertid sådan, at flere af de berørte landbrugere i Håre og Hjorte allerede forud for haglstormen sad i ringe kår. Hvis de ikke fik hjælp efter skaderne, kunne de se frem til en vinter med smalhals og sult.
Situationen fik sognepræst Bagger og sognefoged Pedersen i Tanderup Sogn til i fællesskab at anmode de ramtes medborgere til at yde bistand. Sognepræsten og sognefogeden tilbød i et avertissement i avisen at forestå indsamlingen og efterfølgende fordele det indsamlede så retfærdigt som muligt blandt de haglramte.
Hvor ved jeg dette fra?
Det har jeg læst i "Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresseavis og Avertissementstidende" fra den 10. september 1838.
Sognepræstens og sognefogedens initiativ blev bakket op af Søren Hempel, der i Odense var udgiver af "Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresseavis og Avertissementstidende." Han tilbyder at samle ind i Odense og omegn.
Men hvor stor var medborgernes offervillighed i forhold til de skadelidte i Håre og Hjorte?
Det kunne jeg finde ud af ved at læse et avertissement i samme avis året efter fra den 2. maj 1839.
I dette avertissement redegør sognepræst Bagger og sognefoged Pedersen for resultatet af deres bestræbelser på at få hjælp til de skadelidte. Jeg tager det blot i runde tal.
Der indkom omkring 35 tønder korn, hvoraf hovedparten, nemlig omkring 30 tønder kom fra landsbyerne Nakke, Emtekær, Håre og Hjorte i Tanderup Sogn. Fra Barløse og Fangel sogne indkom tilsammen omkring 5 tønder korn.
Men der indkom også en sum penge. I avertissementet angives hovedparten af pengene til at komme fra præsten i Tanderup Sogn og fra omegnssognenes præster. Gelsted, Kerte og Sandager. Også fra landsbyerne Rolund, Ronæs og Viby indkom der beløb, ligesom der indkom 5 rigsdaler fra en anonym. I alt indkom der 37 rigsdaler. Fæsteherren, greven på Wedellsborg figurerer ikke på listen, medmindre han er den anonyme giver. I givet fald et noget pauvert lille beløb set i relation til hans formåen.
Det er svært at vurdere indsamlingens samlede resultat. 35 tønder korn set i forhold til det vurderede tab på 270 tønder korn? Mon ikke de 37 rigsdaler faldt på meget tørre steder?
Nu var der på landet dengang ikke den store kontantøkonomi. Da rigsdalersystemet den 1.1. 1873 blev afløst af kroner og ører, blev 1 rigsdaler omvekslet til 2 kroner. Så de 37 rigsdaler svarer til 74 kroner. Men værdien skal jo måles på købekraften. I 1873 kostede et rugbrød 1,20 kroner. Så for de 37 rigsdaler kunne man købe 62 rugbrød. Det siger ikke så meget, for på landet købte man ikke brød. Dem bagte man selv. Alligevel virker det ikke som om indsamlingens 37 rigsdaler er et fyrsteligt beløb. Men de er jo også indsamlet hos mennesker, der ikke selv havde for meget at slå til Søren med.
Alt i alt må indsamlingen vel betegnes som jævnt tilfredsstillende. Men denne lille fortælling kan minde os om at glæde os over vores velfærdssystem og vores forsikringssystem. Vores velfærd er ikke kommet af sig selv, men har krævet mange års hård demokratisk kamp. Fortællingen kan også minde os om, hvor meget vi er afhængige af vejr og klima.
Ib Hansen, 8. august 2023
Tillæg til fortællingen om haglskaderne i Håre og Hjorte i 1838:
Danmarks første haglskadeforsikring blev oprettet i 1864. Forsikringsselskabet kom til at hedde »Haglskadeforsikrings-Selskabet for Fyens Stift« - Danmarks ældste haglskadeforsikringsselskab. Ved en generalforsamlingsbeslutning i 2005 blev selskabet opløst ved »solvent likvidation«, hvorefter selskabets formue blev uddelt til medlemmerne. Haglskadeforsikringen blev overdraget til Fynbo Forsikring. Fynbo Forsikring blev i januar 2009 til Concordia Forsikring.
"Haglskadeforsikrings-Selskabet for Fyens Stift" blev oprettet på initiativ af hofjægermester, senere kammerherre N.F.B. Sehested til Broholm, bistået af 13 kendte, større fynske landmænd.
Selskabet startede med 117 medlemmer, og medlemstallet steg støt. I 1875 var medlemstallet 448 og i 1890 6.757. Det hjalp på tilgangen, da der i sommeren 1891 indtraf et ualmindelig ondartet haglvejr, der særlig hjemsøgte Vestfyn. Fra 1890-95 steg medlemstallet således til 11.207, og det toppede i 1905 med 12.476 medlemmer.
