tirsdag den 8. april 2014

Trusselskultur fører ikke til noget godt

Kæft, trit og retning. Slet skjulte trusler og afkobling af medarbejdernes medindflydelse og medejerskab. Det er forhåbentlig ikke nutidens "moderne ledelse". 


- Vi står med en stor udfordring med at motivere lærerne. Skolelederne gør, hvad de kan, men hvis motivationen ikke begynder at vende inden sommerferien, så synes jeg, der er nogle lærere, der skal overveje, om de vil blive ved med at være lærere, for der er en lovgivning, som vi skal leve op til.
Det siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til DR. Udtalelsen skal ses oven på folketingets vedtagelse af en folkeskolereform og et lovindgreb i lærernes overenskomst.
For folkeskolens og elevernes skyld deler jeg håbet om, at lærernes motivation vender tilbage. Men jeg er ikke overbevist, at udtalelser som Claus Hjortdals fremmer en sådan motivation. Set i kontekst med vedtagelse af folkeskolereform og lovindgreb i lærernes overenskomst er jeg bange for, at udtalelsen af mange lærere vil blive opfattet som en slet skjult trussel og dermed bære ved til det bål af utryghed mange lærere føler.
Arbejdets og samarbejdets psykologi
Folkeskolereform og lovindgreb i lærernes overenskomst. Det kan man have mange meninger om, og det er der mange, der har. Jeg vil her afholde mig fra at fremsætte en mening om de to lovgivninger, men blot konstatere, at beslutningen af begge dele er et faktum.
Hvad jeg ikke forstår er, at folketing, regering, KL og skolelederforeningen ikke i højere grad både før, under og efter konflikten har beskæftiget sig med det, man kunne kalde arbejdets og samarbejdets psykologi.
På side et i enhver lærebog om udviklingsledelse står der, at man skal sikre sig medejerskab hos dem, der skal implementere udviklingen.
Tilsvarende står der på side et i enhver lærebog om moderne ledelse, at enhver leder selvfølgelig skal stille krav til medarbejderne, men også give response, gå i dialog, give anerkendelse og sikre medarbejderinddragelse. 
I alle aftaler der er indgået af arbejdsmarkedets parter står der om samarbejdsudvalg, MED-udvalg og aftaler om gennemførelse af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS), at aftalerne er indgået for at sikre, at medarbejderne føler sig set, hørt og inddraget. 
Det er fundamental viden - for i hvert fald alle der har gået på et seminarium - hvilken rolle de motivationspsykologiske faktorer spiller i forhold til arbejdsglæde, engagement, produktivitet og effektiv opgaveløsning. Hvad der gælder i pædagogikken gælder også i personalepolitikken. Disse mekanismer er forhåbentlig også kendt af alle, der er sat til at lede, rådgive og træffe beslutninger i samfundet. Eller hos de rådgivere som de måtte være afhængige af.
Ydre og indre motivation
Menneskers motivation drives hovedsageligt af to psykologiske mekanismer, nemlig ydre motivation og indre motivation. Det gælder for lærere som for alle andre. Doseringen er forskellig fra menneske til menneske, men også fra job til job.
Ydre motivation er løn, belønninger, karriere, ros, fritid m.v. Selvfølgelig vil lærere og pædagoger gerne have løn, men i virkeligheden er det ikke det, der driver dem mest. Det er den anden faktor, nemlig indre motivation. Ved indre motivation har man en indre trang til at gøre noget for nogen, man er nysgerrig, man føler, at ens job er meningsfyldt og man vil gerne føle en respekt og anerkendelse i forhold til kernen i det job, man udfører. Vigtigt for den indre motivation er også, at man oplever frihed og medansvar i jobbet.
Det er den indre motivation, som i virkeligheden fylder mest for de allerfleste lærere og pædagoger. Denne tilgang er i de senere år kommet i konflikt med de organer, ledere og rådgivere, hvis verdensbillede er fyldt op med, at alt der ikke kan vejes og måles ikke er vigtigt, og at den vigtigste motivationsdriver er ydre motivation i form af løn, belønning, kommandoer, trusler, kors, bånd og stjerner.
Kravstilling men også inddragelse
Jeg synes ikke, situationen er inde til, at nogen kommer med trusler mod lærerne. Folkeskolen kan let komme til at lide ubodelig skade. Og det er synd ikke blot for lærerene og folkeskolen, men allermest for eleverne. Moderne ledelse med tydelig retningsgivning og kravstilling kombineret med samtidig anerkendelse, inddragelse og respekt bør sættes ind nu. Så skal begejstringen nok komme, også selv om lærerne fortsat ikke måtte bryde sig om de trufne beslutninger.