Velkommen i den grønne lund

Sus i skørterne. Armbøjninger. Løsnede tungebånd. Sang under de grønne trækroner. Romantisk levende lys leveret af fakler og kulørte lamper. Måske et enkelt hurtigt kys bag en busk? Jo, Holme Skov i Hjorte i Tanderup Sogn og Husby Hole i Husby Sogn lagde engang ramme til mangen et festligt lag.

Dans, øl, mad, snak, taler, sang, musik og kram. Illuminerede festpladser i de grønne lunde dannede rammen om skovfesterne.

Festerne havde en hensigt. De skulle være med til at skaffe penge til veldædige formål. Sygekasserne manglede penge. Foreningslivet kunne også godt bruge penge.

Fest i Hjorte Holme Skov i Tanderup

Den 30. maj 1891 blev der i Middelfart Avis annonceret en fest søndag den 21. juni 1891 i Hjorte Holme Skov i Tanderup Sogn. Skoven ligger nær landevejen mod Assens og var derfor let tilgængelig ikke bare for Tanderup Sogns beboere, men også for gæster fra de omliggende sogne. Festen blev afholdt til fordel for Tanderup Sogns Sygekasseforening. Sygekasseforeningen var blevet stiftet vinteren før festen. Foreningen havde brug for startkapital for at kunne hjælpe sognets syge medborgere.

Festen startede klokken 4 søndag eftermiddag. Der blev holdt taler. Der blev sunget fællessange. Og der blev spist og drukket ved de til lejligheden opstillede borde og bænke. Entreen til festpladsen var sat til 35 øre for voksne og 25 øre for børn.

Efter talerne, sangen og beværtningen begyndte det, som især de unge nok havde længtes efter hele eftermiddagen. Dansen.

Adgang til dansepladsen kostede 65 ører for herrer og 35 ører for damer. Efterhånden som tusmørket trak hen over den lyse sommeraften, er der nok rigtig kommet sus i skørterne og gang i benene. I følge et referat i Middelfart Avis den 26. juni - fem dage efter festen -  var ungdommen talrigt til stede, så entreen til dansen har nok givet et godt bidrag til støtte af festens formål. 

Jeg ved ikke om sommerfesten i Hjorte Holme Skov var inspireret af tilsvarende fester i Husby Hole i Husby Sogn, men det lyder meget sandsynligt.

Fester i Husby Hole i Husby Sogn

Husby Sogns Sygekasseforening blev allerede oprettet ved et møde i Husby Skole den 28. februar 1886. Sygekasseforeningen manglede startkapital og afholdt derfor sommerfest i Husby Hole i juni 1886. Mon ikke mange fra Tanderup Sogn deltog i den fest og i de efterfølgende fester i Holen. 

Husby Sygekasseforenings første fest blev en bragende succes. Både i forhold til det festlige og i forhold til fortjenesten til foreningen. Overskuddet blev på svimlende 1000 kr.

Et sådan overskud fik selvfølgelig andre i Husby Sogn til at ville afprøve samme model. Husby Sogns Skytteforening afholdt den 22. juni 1888 en tilsvarende fest i Husby Hole. Året efter i 1889 afholdtes der to fester i Holen. Husby Sygekasseforening og Husby Sogns Skytteforening afholdt hver sin fest. Det må have været en god forretning med disse fester. Så ikke sært, hvis ideen spredte sig til Tanderup.

Fest i skytteforeningens regi

I Tanderup var det udover sygekasseforeningen også Tanderup Sogns  Skytteforening, der tjente penge på at afholde fester på den ved landevejen centralt beliggende smukke festplads i Hjorte Holme Skov. Således blev afholdt skytteforeningen fest søndag den 30. august 1896.

Ved skytteforeningens fest startede man selvfølgelig med præmieskydning. Det var på det tidspunkt under 10 år siden loven mod privates anvendelse af skydevåben var blevet ophævet. Ellers fulgte festen i skytteforeningens regi den sædvanlige model for tidens skovfester. Start klokken fire eftermiddag. Taler, sang under medvirken af Tanderup Sogns Sangforening, beværtning og som afslutning musik og dans. Festpladsen var illumineret med fakler og flere hundrede kulørte lamper. Hvis vejret ellers har været med dem, må det have været en dejlig fest i den grønne skov. Udendørsfester er jo altid et sats. Dengang var der ikke mange alternativer, når det drejede sig om store fester. Der var hverken forsamlingshuse, gymnastiksale eller haller i i Husby og Tanderup Sogne.

Ib Hansen 15. august 2023

FAKTAOPLYSNINGER om sygekasser og skytteforeninger: 

I dag er det ikke til at forstå, men sygekasseforeninger og specielt skytteforeninger som dem i Tanderup og Husby i 1880´erne og 1890´erne var engang storpolitik i Danmark. 

1.

En sygekasseforening var en forening af personer, der havde sluttet sig sammen for at sikre hinanden gensidig hjælp i tilfælde af sygdom. Medlemmerne skulle betale sygekassekontingent, og der var ingen tilskud fra det offentlige. 

Først i 1892 - året efter den første sygekassestøttefest i Hjorte Holme Skov og 6 år efter den første i Husby Hole - blev der vedtaget en egentlig sygekasselov. Borgerne kunne frivilligt melde sig ind og betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom. Sygekasser, der blev oprettet efter denne lov, blev kaldt statsanerkendte sygekasser. Her skulle der også betales kontingent, men der kom tilskud fra det offentlige.

Sygekasserne fungerede, indtil Folketinget i 1973 vedtog Loven om Offentlig Sygesikring, som er gældende endnu, og som vi alle helt automatisk og uden kontingent er medlemmer af. En positiv udvikling og et fundament i vores velfærdssamfund.

2.

Skytte- og riffelforeninger spillede en rolle i forfatningskampen i 1880´erne, hvor Venstre og Højre (nuværende Konservative) stod stejlt overfor hinanden. 

Det var (og er) efter Grundloven kongen, der udnævnte regeringen uanset flertallet i i Folketinget. Og kongen udnævnte i de år altid regeringer fra Højre og dermed i høj grad fra landets adelsstand. Det brød Venstre sig ikke om. Venstre havde flertallet i Folketinget og nægtede at vedtage de obligatoriske årlige finanslove. Venstres politik blev kaldt visnepolitikken. Den betød, at Regeringen med  statsminister og adelsmand Estrup i spidsen vedtog og regerede ved hjælp af provisoriske (foreløbige) finanslove.

Estrups ageren fik Venstre til at rasle med sablerne - eller rettere geværerne. Nogle kredse med tilknytning til Venstre udsendte slet skjulte trusler om at bruge landets mange venstreprægede skytte- og riffelforeninger til et oprør mod Estrup og kongen. "Hvert andet barn i Dannevang forstår halvkvæden vise". Truslerne fik Estrupregeringen til i 1885 at vedtage et riffelforbud, der også gjaldt skytteforeningerne. Der blev ligeledes dannet et centralt statsligt ridende sikkerhedspoliti, De Blå Gendarmer. De Blå Gendarmer slog hårdt ned på alle tendenser, de anså som tegn på tilskyndelse til oprør. Efter et mislykket attentat på Estrup i oktober 1885 var gendarmerne i de efterfølgende år særdeles hårdhændede. 

Riffelforbuddet blev ophævet nogle år efter, da tingene igen var faldet lidt til ro, derfor kunne der atter afholdes skydninger i skytteforeningerne, således også i Husby og Tanderup, som det fremgår af ovenstående fortælling.

Problemerne i forhold til dannelse af regeringer faldt dog først endelig på plads i 1901, da parlamentarismen blev indført. Det eller de partier, der i Folketinget ikke har et flertal i mod sig, kan danne regering. Ændringerne betegnes som Systemskiftet 1901. Parlamentarismen er nu en bærende grundsten i vores danske repræsentative demokrati.