Bramdrup og Bramdrupdam. Verdensfirmaet på Vejlevej. Kongevejen over Golfbanen. Kongelige jagtmarker.
Troldhedebanens to trinbrætter. Egtvedbanens station. Pibefabrikken. Møllen med
bageri og elektricitetsværk. Telefoncentral med et ledningstårn på taget. En
gammel snoet landevej der blev udrettet.
Det og meget mere kan vi opleve på en vandretur rundt i
Bramdrup og Bramdrupdam. Jeg har til facebooksiden ”Lokalhistorisk Forening for
Bramdrupdam” lavet et forslag til en
sådan vandretur på cirka 6 kilometer. En tur der bringer os gennem både landsby,
stationsby og naturområder. Men vi starter lige med at afklare, hvordan vores
område fra gammel tid er struktureret.
Nørre Bramdrup Sogn
Vi bor i Nr. Bramdrup Sogn, Brusk Herred. I sognet ligger to
byer, Bramdrup og Bramdrupdam. Bramdrup er den gamle landsby omkring kirken.
Bramdrupdam er stationsbyen ved Vejlevej. Store dele af Bramdrupdam vest for
Vejlevej ligger faktisk i Harte Sogn. Det er alle veje og gader syd og vest for
Bramdrup Dammen, for eksempel hører en stor del af Påbyvej og Sønderled,
Enghavevej, Vestervang, Mosegårdsvej, Sonebjergvej og Lykkevænget til Harte
Sogn. Harte Sogn og Bramdrup Sogn udgjorde indtil kommunalreformen i 1970 én
kommune, Harte-Bramdrup Kommune. Kommunekontoret lå på Vejlevej ved den store
blodbøg. Bygningen der husede kommunekontoret er der endnu. Det er bygningen,
hvor der nu er blomsterhandel.
Bramdrup Kirke var faktisk tilbage i tiden annekskirke til Harte
Kirke. De to sogne blev først adskilt i 1994, hvor Bramdrup Sogn efter
ansøgning fik lov at blive et selvstændigt pastorat.
Landsbyen Bramdrup
Men tilbage til landsbyen Bramdrup ved kirken. Vi starter vores
rundtur foran den smukke jerngitterport ind til kirkegården
Men først lidt baggrundsstof i forhold til landsbyen Bramdrup.
Landboreformerne i 1780´erne samlede den enkelte gårds jord og medførte
udflytning af nogle af landsbyens gårde væk fra landsbyen ud til deres marker.
Det gælder for eksempel gårde som Bøgelund, Hviidsminde (hed oprindelig Mølgaard,
men kom til at hedde Hviidsminde efter ejeren i starten af 1800-tallet, oberst
Hviid), Sønderskovgaard og Petersbjergaard (senere nedrevet og genrejst som Den
Gyldne Hane ved Geografisk Have). Bramdrup Sogn gik i hundredvis af år helt ned
til Kolding Fjord, men i 1930 blev Hvidsmindeområdet udskilt fra Bramdrup Sogn
og lagt under Kolding.
Anden pinsedag den 17. maj 1880 blev der for sidste gang holdt gudstjeneste i den gamle kirke, og arbejdet med at opføre den nye gik i gang. Arbejdet var så godt forberedt og vel tilrettelagt, at Biskop Balslev fra Ribe allerede den første søndag i advent samme år kunne indvi den nyopførte kirke.
Kirkegården omkranses af en meget fin kirkegårdsmur opført af
marksten og med en flot smedejernslåge ved indgangen. På Bramdrup Kirkegård er
der rejst et monument over elleve danske soldater, der under Treårskrigen
1848-50 faldt i slaget ved Kolding 23. april 1849, og som blev begravet her på
kirkegården.
På et gammel kort fra 1867 kan man se, hvordan landsbyen var
struktureret. Foran kirken ligger landsbyforten, landsbyens store åbne fælles
plads. Omkring landsbyforten ligger kirken, Kringsgården, Den Gamle Skole
kaldet "Storeskolen", smedjen og karetmageren i det hvide hus overfor
det, der engang var sognets forsamlingshus. På landsbyforten krydsede
landsbyens vigtigste veje.
Den gamle landevej mellem Bramdrupdam over landsbyforten til Hvidsminde. Til højre den gamle skole, bagerst det tidligere forsamlingshus |
2.
Vi går mod syd fra landsbyforten forbi Den Gamle Skole og
Kringsgården over til Julianelyst. Vejen, vi går ad, er den gamle landevej, der
tidligere forbandt vejkrydset ved Vejlevej i Bramdrupdam med
Kolding-Snoghøjlandevejen ved Hvidsminde, og som samtidig udgjorde en trafikal
rygrad internt i det gamle Bramdrup Sogn, der som nævnt indtil 1930 gik helt
ned til Kolding Fjord. Bramdrupskovvej cirka fra området ved Løkken og Gyden
til Bramdruphallerne er en meget nyere vej, fra 1960´erne. Den gamle vej mellem
Hvidsminde og Bramdrup Kirke gik tæt øst om gården Julianelyst. På billedet fra
1942, hvor Lauge Sidelman fremviser sin imposante hest Dragon de Horse, ses
hestevognskørsel ad den gamle landevej, og på marken ses græssende køer, hvor
nu Kringsvej ligger.
Julianelyst 2017 |
Landevejen ved Julianelyst 1942. Lauge Sidelman med Dragon de Horse. I baggrunden hestevogn på landevejen, og køer på marken, hvor nu Kringsvej er |
Efter at have passeret ad den gamle vej langs Julianelyst går vi
videre mod syd. Drejer straks skarpt til højre ad cykelstien hen til tunnellen
under den nuværende Bramdrupskovvej, som vi følger over bakken ned mod skoven
til busvendepladsen, hvor vi igen får et tydeligt indtryk af den gamle
landevejs karakter. En indfaldsvej til en bydel og et sogn, der næppe i skønhed
og kulturhistorie overgås af indfaldsveje andre steder i kommunen.
Ved busvendepladsen drejer vi til højre ned ad stien langs den
dybe skovklædte kløft, mod Skovløberhuset.
Bramdrupskovvejs snoede gamle del. Til venstre er busvendepladsen og Kirsebærvej. Vi går til højre ad stien mod Skovløberhuset. |
Stien fra busvendepladsen ved Bramdrupskovvej og Kirsebærvej gennem slugten ned til Skovløberhuset |
Med højt til bøgenes kroner og frisk luft
3.
Neden for kløften går vi
videre ad stien langs engen, der afgræsses af Skovløberhusets Kogræsserlaugs
flotte Belted Gallowaykreaturer. Afgræsningen giver mulighed for, at masser af
flotte engblomster kan overleve her. Via en smuk svenskrød bro passerer vi over
en lille bæk og står nu på den tidligere Troldhedebanes gamle tracé.
Toget bruser ind på forpladsen ved Skovløberhuset - trinbrættet Komarksbuskene |
Broen over bækken ved Skovløberhuset |
4.
Troldhedebanen (1917-1968)
var med sine knap 89 kilometer fra Kolding over Gesten og Grindsted til
Troldhede Danmarks længste privatjernbane. Tracéet er nu i brug som natursti
fra Kolding til Kirsbøl nær Jordrup. Langs Troldhedebanen kan vi enkelte steder
se nogle af de granitkilometersten, der for hver halve kilometer markerer
afstanden til Troldhede.
Ved siden af
Skovløberhuset er placeret en åben hytte med borde og bænke, velegnet til en
hvile- og kaffepause. Her kan vi rigtig forestille os, hvordan
damplokomotiverne er kommet prustende og brusende ad jernbanesporet over
pladsen.
Togene stoppede kun ved
Skovløberhuset, hvis der var passagerer, der ved brug af signalmasten
signalerede, at de skulle med. En sammenligning af et billede fra 1918 og et
billede fra 2017 fortæller historien om den formidable forandring området – og for den sags skyld
hele det danske samfund - har gennemløbet gennem de seneste 100 år. Alt skal gå
hurtigere og hurtigere og være mere og mere effektivt. I 1968 var der derfor
ikke længere tid til Troldhedebanens sindige tog. Til gengæld har vi fået et
fredeligt og roligt fristed, et grønt område helt fra Marielundsøen til
Bramdrup Dam. Godt at have steder som her ved Skovløberhuset, hvor man kan
slappe af og i ro og mag fundere over tingenes tilstand.
Det er ikke bare i vore
dage, at borgere sætte pris på steder, der indbyder til i fred og ro at kunne
nyde naturen og samtidig fundere over tilværelsen. Avisen ”Kolding Socialdemokrat” kunne for
eksempel den 26. maj 1919 meddele sine læsere, at der nu ”bliver serveret
kaffe, afholdsøl og sodavand ved Skovhuset, der er bygget ved trinbrættet i
Komarksbuskene. Hygge og skygge under bøgekronerne. Højt til bøgenes kroner og
luften er ren og frisk.” Journalisten har rigtig hygget sig. Skovhuset er
det, vi nu kalder Skovløberhuset. I artiklen foreslår journalisten desuden
friskt, at der bør anlægges en sti op til Bramdrup Skov. En sti han mener ikke
kun vil være af interesse for koldingensere, som vil gå en rundtur til
trinbrættet og rundt gennem Bramdrup Skov. Den foreslåede sti (”Turiststien”)
er nu længe etableret og forløber fra p-pladsen ved Bramdrupskovvej nær den
tidligere Bramdrup Skovkro (Kolding Friskole) til Troldhedestien nær
Skovløberhuset.
Skovløberhuset er for
øvrigt noget så moderne som et genbrugshus. Huset stammer oprindelig fra Øster
Starup og blev opført der i begyndelsen af 1870´erne som en del af en
husmandskoloni. Det lille hus blev i 1919 pillet ned og flyttet til den
nuværende placering her ved Troldhedebanens tidligere trinbræt i
Komarksbuskene. Huset tjente indtil 1970´erne som bolig for kommunens
skovløber. I perioder fungerede det også - som ”Kolding Socialdemokrat” i 1919
så malende beskrev det - som traktørsted.
Skovvejen, der går over
Skovløberhusets forplads og op til Golfklubben, er Emerholtsvej. Syd for
Skovløberhuset ind mod Kolding passerer Emerholtsvej gennem Komarksbuskene.
Dette område skænkede Frederik den Anden (1559-88) i 1580´erne til Kolding By.
Til gengæld skulle byen udskifte de brandfarlige stråtage i byen med tegltage.
I 1583 brændte nemlig store dele af Kolding, og det har været kongens mening,
at donationen med medfølgende krav om at lægge faste tage på købstadens huse
skulle forhindre en ny storbrand. Mange af borgerne holdt dengang kreaturer
inde i byen. Komarksbuskene blev brugt til græsning for byens kreaturer og til
hugst af grene som fodertilskud til kreaturerne inde i byen.
Nok om det. Vi må videre.
Nu går vi ad Emerholtsvej – lige til højre for Skovløberhuset - mod nordvest op
til Golfklubbens klubhus, hvorfra vi ad endnu en tidligere jernbanelinje,
Egtvedbanen kan gå ned til stationsbyen Bramdrupdam. Ad denne vej kommer vi til
at passere gennem et terræn, hvor der udover Egtvedbanen også har været både
dyrehave, vildtbane og kongevej fra Haderslevhus over Koldinghus, Bramdrupdam,
Dons og Jelling.
Alle veje fører til
Bramdrupdam
Her bevæger vi os faktisk en smule ud af Bramdrup Sogn. Skovløberhuset
ligger på sognegrænsen, så da vi valgte at gå op ad Emerholtsvej mod
Golfklubben bevægede vi os ud af Bramdrup Sogn. Bare rolig, vi skal nok snart
komme indensogns igen!
5.
Efter at have forceret den stejle bakke op ad Emerholtsvej står
vi nu på Banestien ved golfklubbens klubhus. Stien her er den tidligere
Egtvedbane. Den vender vi tilbage til. Først skal vi meget længere tilbage i
tiden.
Egtvedbanens tidligere forløb ved golfklubben |
Området ovenfor Kolding Tunneldal og Koldinghus og ud mod
Bramdrupdam – ja, og meget længere nordpå, helt op mod kongeslottet i
Skanderborg – blev brugt til kongelige fornøjelser, når kongerne opholdt sig på
Koldinghus.
Her nord for Koldinghus skabte Frederik 2. (1559-1588) den store
dyrehave også kaldet den ”jyske vildtbane”. Det var et vidtstrakt landområde
fra Haderslev til Skanderborg til brug for kongelig jagt og landbrug. Dyrehaven
gav navn til Dyrehavegård, der lå cirka, hvor nu Hotel Comwell ligger.
Den eneste jyske kongevejs forløb fra Koldinghus forbi Dyrehavegård og Ankerhus til Bramdrupdam og videre mod Nygård |
Frederik 2. anlagde også Kongevejen fra Haderslev over Kolding
til Nygård ved Egtved. Den eneste kongevej der blev anlagt i Jylland. Alle
andre kongeveje ligger på Sjælland. Den jyske kongelige privatvej havde egen
bro over Kolding å, nær nuværende Kongebrogade. Kongevejen passerede gennem
vildtbanen, henover den nuværende golfbane, ned mod ”tærsklen” ved Bramdrup
Dammen, hvor overgangen over det lange og stejle dalstrøg var knap så stejl og
ufremkommelig som andre steder. Herfra gik kongevejen mod nordvest omtrent ad
nuværende Gammel Donsvej forbi Dons og Nygård mod Jelling. Kongevejen nåede
aldrig at blive lavet færdig helt til Skanderborg, som var kongevejens
egentlige mål.
6.
Nå, nok om gamle kongeveje. Vi går nordpå over den gamle høje
banedæmning lige ved golfklubbens klubhus. Herfra kan vi følge i Egtvedbanens
spor tilbage til stations- og vejkrydsbyen Bramdrupdam. Lige efter ”Ankershus”
går vi igen ind i Bramdrup Sogn. Egtvedbanen forløb nogenlunde langs hegnet,
der ligger mellem golfbanen, ”Ankershus” og kolonihaverne. ”Ankershus” blev tidligere benyttet som materialegård af golfklubben. "Ankershus" er nu nedrevet og golfklubben har bygget ny materialegård. Her ved "Ankershus" går vi for øvrigt ind i Bramdrup Sogn igen efter for en kort stund at have forladt sognet nede ved Skovløberhuset.
Ankerhus har navn efter ankeret over indgangsdøren. Egtvedbanen forløb tidligere til højre for Ankerhus langs hegnet og golfbanen |
Egtvedbanen blev anlagt i 1898, som Koldings første privatbane.
I Kolding udgik den fra Nordbanegården, hvis røde bygning stadig ligger
nogenlunde intakt på Ndr. Ringvej mellem Låsbyhøj og Gøhlmannsvej. Den første
station på ruten mod Egtved var Bramdrupdam. Også denne station ligger der
endnu. Den vender vi tilbage til, når vi på en senere del af turen går ruten
mellem stationsbyen Bramdrupdam tilbage til Bramdrup Kirke i landsbyen
Bramdrup. Egtvedbanen var smalsporet. Tiden løb hurtigt fra Egtvedbanen, og
allerede i 1930 blev banen som en af landets første privatbaner nedlagt.
7.
Egtvedbanen passerede tæt om og højre om søen her, der ligger mellem kolonihaverne og det nye boligområde Sønderlunden |
Vi følger banen gennem kolonihaveområdet. For enden af
kolonihaverne ligger en lille sø, som banen passerede tæt forbi og fortsatte
tværs gennem det nuværende boligområde mellem Sønderlunden og Sønderholmsvej. Her
lå tidligere Bramdrup Idrætsplads, indtil den nye store skole med tilhørende
idrætsanlæg blev taget i brug på Møllegårdsvej i 1962.
Så sætter vi ad Sønderholmsvej retning ud mod Vejlevej, den
tidligere hovedvej 10 mellem Kolding og Vejle. På vejen passerer vi på højre hånd
forbi nogle grønne affaldscontainere. Et kig ind bag dem afslører, at her gik
Egtvedbanen igennem på sin vej hen mod den enorme jernbanedæmning ved Bramdrup
Kro.
Kig ind i krattet bag affaldscontainerne. Her kan man lige så fint stadig se tracéet fra Egtvedbanen, der her var gravet lidt ned forud for overførslen over dalen på dæmningen ved kroen. |
8.
Blodbøgen og det tidligere Harte-Bramdrup Kommunekontor på Vejlevej |
Ude på Vejlevej stopper vi op for at beundre den kæmpe blodbøg,
der rækker sine grene med smukke røde blade ud over den stærkt trafikerede vej.
Lige under blodbøgen ligger en blomsterbutik. Butikken er indrettet i det
tidligere kommunekontor for Harte-Bramdrup Kommune. Kommunekontoret blev
nedlagt i 1970, da Harte-Bramdrup indgik i den nye Kolding storkommune. På den
næste del af vores tur passerer vi ned igennem et enormt trafikknudepunkt, der
bekræfter, at alle veje fører til Bramdrupdam. Hovedvej 10, kongevejen,
Troldhedebanen, Egtvedbanen, landevejen til Viborg og Ringkøbing, vejen fra
Bramdrupdam via Bramdrup til Snoghøjlandevejen ved Hvidsminde. Alle har de
passeret Bramdrupdam her øst for Bramdrup Dammen, hvor de stejle skrænter var
til at passere.
Stationsbyen
Bramdrupdam
Faktisk står vi her ved blodbøgen meget tæt på sognegrænsen til
Harte Sogn. Harte Sogn når ved Egtvedvej helt frem til Vejlevej. Fra Vejlevej
går sognegrænsen mellem Harte og Bramdrup tværs over Sønderled og vest om
Vesterled og Nørreled ned til Påbyvej, hvorfra den følger Troldhedebanen ud
vestpå til Donsrod Å, der er den vestligste afgrænsning af Bramdrup Sogn. Store
dele af boligområderne i Bramdrupdam vest for Vejlevej ligger altså i Harte
Sogn.
Vi må videre på vores vej. Vores tur går mod nord ad Vejlevej
ned gennem stationsbyen Bramdrupdam, hvor hovedvej 10 og to jernbanelinjer
engang krydsede hinanden. Egtvedbanen fra 1898 til 1930 og Troldhedebanen fra
1917 til 1968.
9.
Egtvedbanen kom altså først og blev ført over den dybe dal ved
Bramdrupdam på en mægtig banedæmning. Dæmningen er 14-16 meter høj, 45 meter
bred og 140 meter lang. Et efter den tid kolossalt entreprenørarbejde, der dog blev
lettet af, at der kunne hentes grus fra en nærliggende grusgrav ved nuværende
Gl. Stationsvej. Herfra blev gruset transporteret til dæmningen på en
tipvognsbane.
Når man tænker på, at den tids anlægsprojekter primært var
baseret på brug af hakke, skovl og spade, er det imponerende med de store
dæmningsprojekter, der blev anlagt for at føre Egtvedbanen over områdets mange
dybe slugter. Bare på banestrækningen fra Bramdrupdam Kro og til Kolding
Gymnasium blev der foruden dæmningen ved kroen anlagt yderligere to mægtige
dæmninger. En nær Golfklubbens Klubhus og en nær Kolding Gymnasium.
Da så Troldhedebanen i 1917 blev anlagt nede i dalen og skulle
tværs igennem Egtvedbanens dæmning ved Bramdrupdam Kro, lavede man et
træskelet, der kunne bære, så Egtvedbanens tog kunne fortsætte med at køre,
mens man gravede igennem og støbte tunnel til Troldhedebanen. Imponerende!
Anlæggelsen af Troldhedebanen fik for øvrigt den konsekvens, at krohaven blev
delt i to dele. Det lykkedes kromanden at få etableret en gangbro mellem
krohavens to dele. Den er der endnu, men er lukket på grund af
nedstyrtningsfare.
10.
Et kig fra Vejlevej mod vest over den smukke og historiske Bramdrup Dam |
Kigger vi mod vest fra det sted, hvor Vejlevej går over
Troldhedebanen, ser vi ud over Bramdrup Dam. Af gamle optegnelser fremgår det,
at dammen af Koldinghus blev brugt som karpedam. Karper var en såkaldt
”herrefisk”. En fin spise der blev serveret ved kongelige middage på Koldinghus
i 1600-tallet. Da Troldhedebanen blev anlagt, sænkede man grundvandet. Derfor
groede dammen efterhånden helt til og blev bevokset med popler. Nu er poplerne
blevet fældet og området heldigvis ført tilbage, så der igen er vand i den
historiske dam.
Vi står nu midt i et kæmpe trafikalt kryds. De to jernbaner.
Landevejen mellem Kolding og Vejle. Kongevejen fra Koldinghus til Nygård ved
Egtved. Vejen fra Bramdrupdam over Bramdrup til Snoghøjlandevejen ved
Hvidsminde. Og landevejen ad Gl. Donsvej mod Viborg og Ringkøbing.
Indtil 1845 fulgte landevejen til Vejle Bramdrupvej det første
stykke hen til, hvor skolen nu er, så drejede den af op forbi, hvor nu hallen
ligger og videre over Lilballe til Vejle. I Bramdrupdam havde Troldhedebanen
trinbræt med venteskur mellem Netto og dammen, mens Egtvedbanen havde station
på – ja, hvor ellers – Gl. Stationsvej. Stationen ligger der endnu og er nu
bolig.
Vejlevej er en slags hovedgade for Bramdrupdam. Det afspejler
sig i de mange virksomheder og forretninger, der ligger eller har ligget her.
Fra vejdæmningen over Troldhedebanen går vi videre op ad bakken mod Bramdrupvej
og noterer os undervejs nogle af de markante bygninger og virksomheder.
11.
Bramdrupdam Kro set fra viadukten over Troldhedebanen |
På højre hånd ligger Bramdrupdam Kro, der blev etableret som
landevejskro i 1854. Tidligere havde kroen en kørestald ud mod Vejlevej. Den
blev nedbrudt i 1958.
Lige over for kroen lå Bramdrupdam Brugsforening på sin sidste
placering på Vejlevej, inden den flyttede om, hvor den ligger nu.
Brugsforeningen blev oprettet i maj 1897.
Den tidligere brugsforening på Vejlevej overfor kroen |
Brugsen havde først adresse på Vejlevej 338, men flyttede i 1910
over landevejen til en ny bygning ved siden af mejeriet. Bygningen ligger der
endnu og huser en ortopædskomager. I 1973 blev Brugsen flyttet til et nyt
centerbyggeri i Bramdrup, der hvor den ligger endnu.
12.
På hjørnet af Påbyvej og Vejlevej, hvor Netto nu ligger, lå
engang Bramdrupdam Andelsmejeri. Mejeriet blev startet i 1887. Det var et stort
mejeri, der blandt andet leverede konsummælk til mange borgere i Kolding By.
Videre op ad bakken møder vi til højre bygningsresterne af et
verdensfirma. Hvor der nu er et fotoatelier og i en nedrevet bygning, hvor
kroens værelsesfløj ligger, lå i årene fra 1949 til 1983 Pedersen og Thuesens
Bådebyggeri. Bådebyggeriet var især kendt for sine dragebåde og for sit
håndværksmæssige kvalitetsarbejde. Bådene blev solgt og kendt over hele verden.
Bag ved det tidligere bådebyggeri – op mod banedæmningen i
slippen mellem kroen og bådebyggeriet – ligger stadig bygningen, der engang
husede Bramdrupdams første vandværk. Vandværket blev etableret i 1933 og blev
lukket i 1994. I mellemtiden var det nuværende vandværk for enden af
Sønderholmsvej blevet bygget i 1964.
Efterfølgende passerer vi stien op til Gl. Stationsvej og
Hammersvej. Den kaldes ”Barberbakken”, fordi der engang var barbersalon i
huset, der ligger på hjørnet af stien og Vejlevej. Bramdrupdam Brugsforening
startede for øvrigt i dette hus, inden den flyttede over Vejlevej til
bygningen, hvor nu ortopædskomageren holder til.
13.
Vejlevej set mod syd fra krydset Gl. Donsvej-Bramdrupvej-Vejlevej |
Tilbage til start
14.
Nu er næsten tilbage ved, hvor turen startede.
På vores vej ad den gamle landevej Bramdrupvej mod kirken og Hvidsminde
passerer vi på venstre hånd resterne af Bramdrup Mølle. Det hvide hus, der
vender gavlen mod Bramdrupvej, er møllens tidligere stuehus. Bramdrup Mølle
blev bygget i 1865. På møllen blev bøndernes korn malet til foder og mel. Mølleren
indrettede omkring 1909 også et bageri ved møllen. I 1916 lavede mølleren et
elektricitetsværk og begyndte at sælge strøm til folk. I 1948 gik møllen
konkurs. Fra 1951 blev møllens bygninger brugt til at omsmelte indsamlet
metalskrot. Det gav store problemer med støj og forurening, så i 1969 blev
metalsmelteriet flyttet til Bronzevej. Nu er kun møllens stuehus tilbage.
15.
Bramdrup Station på Bramdrupvej. Stationen er nu bolig. Skinnerne gik over Bramdrupvej her. |
Lige efter møllen når vi frem til det sted,
hvor Egtvedbanen i årene 1898 til 1930 krydsede over Bramdrupvej. Stationen
ligger her endnu. Inde til højre bag frisørforretningen.
Videre på vores vej passerer vi på venstre
hånd - i krydset Bramdrupvej-Møllegårdvej – et hvidt hus. Det er ”Ankersminde”,
Bramdrupvej 9. Det var mølleren fra Bramdrup Mølle, der opførte huset omkring
1920. Han kaldte huset ”Ankersminde” til minde om sønnen Anker, der mistede
livet ved en ulykke på møllen. ”Ankersminde” kom senere til at huse
Pibefabrikken Jarl. Nu er pibefabrikken nedlagt og ”Ankersminde” er igen bolig,
opdelt i flere lejligheder.
16.
Stående i krydset ved ”Ankersminde” kan vi
notere os, at her skiller den gamle landevej til Vejle sig fra Bramdrupvej.
Vejen lige ud op mod hallen var i århundreder landevejen til Vejle over
Lilballe. I 1845 fik Vejlevej en mere direkte linjeføring mod Lilballe og
Alminde, og de landevejsfarende mod Vejle skulle efterfølgende ikke ind ad
Bramdrupvej.
Her i krydset kigger vi mod den tidligere
forskole. Den gamle skolebygning bruges nu til børnehave. Efter forskolen
skulle eleverne om til ”storeskolen” ved kirken. Overfor den tidligere forskole
ligger Bramdrup Skole med tilhørende idrætsanlæg. Bramdrup Skole blev taget i
brug i 1962. Skolen havde på det tidspunkt 120 elever.
17.
Bramdrupvej 18 husede fra 1905 Bramdrupdam Telefoncentral. Bemærk tårnstationen på taget. |
Den tidligere telefoncentral ligger der endnu, dog noget ombygget |
Vi fortsætter til højre ad Bramdrupvej. På
højre hånd passerer vi Bramdrupvej 18, som tidligere husede Bramdrup
Telefoncentral. Centralen blev i 1905 flyttet til Bramdrupvej 18 efter først i
nogle år at have haft til huse på en anden adresse. På centralens hustag var
installeret en tårnstation med to porcelænsklokker til hver abonnent. Centralen
og abonnenten stod i forbindelse med hinanden gennem to kobberledninger, som
var fastgjort til en række telefonmaster af træ. I 1919 var der i alt 111
abonnenter i centralens område, der dækkede Bramdrup, Bramdrupdam, Hvidsminde,
Lilballe, Rådvad, Stubdrup og Harte.
Vi går videre op over den lille bakke og
passerer på venstre hånd forbi sidevejen Grydhøj. Grydhøj! Mærkeligt navn.
Navnet giver lidt at fundere over. I Bramdrup Sogn har der tidligere været en
del oldtidshøje. Højene er som mange andre steder i landet blevet plyndret.
Eventuelle sten i højene er ofte fjernet og er blevet brugt til anlæg af veje
og som syldsten (sokkelsten) eller trappesten ved gårdbyggeri. Efterfølgende er
oldtidshøjene jævnet og pløjet over for at blive brugt til agerjord. Således
måske også en eller flere ”høje” ved Grydhøj. ”Gryd” er vel i forståelsen
gryde, altså lerkar, der er blevet brugt ved nedsættelsen af asken fra afdøde
brændte forfædre i kanten af eksisterende oldtidshøje gennem hundreder af år.
Ærgerligt, at højene ikke ligger her endnu. I den tidligere del af Bramdrup
Sogn i Hvidsmindeområdet ved Baldervejs nær Sjællandsvej kan man endnu glæde
sig over to oldtidshøje i det grønne anlæg der.
Den ny omfartsvej, Bramdrupskovvejs forlængelse skærer over den gamle landevej Bramdrupvej, der binder Bramdrupdam og Bramdrup sammen og engang var vejen til sognets sydlige del i Hvidsmindeområdet. |
18.
Det duer ikke at falde i staver. Vi må videre.
Nu møder vi den forholdsvise nye vej, Bramdrupskovvejs forlængelse, fra området
ved Gyden og Løkken ned mod Bramdruphallerne. Forlængelsen er samtidig en
omfartsvej, der flyttede landevejen væk fra landsbyen og pladsen ved kirken.
Stående her i krydset Bramdrupvej-Bramdrupskovvej kan vi rigtig fornemme den
gamle vej, der krydser over den nye vej. Vi prøver at abstrahere
Bramdrupskovvej væk og forestiller os, hvordan færdslen helt til sidst i
1960´erne brugte landevejen hen forbi Bramdrupgård, over pladsen ved kirken og
forbi Julianelyst og gennem skoven sydpå til Hvidsminde og landevejen mod
Snoghøj. Det er denne gamle vej, vi har fulgt lige fra krydset
Vejlevej-Bramdrupvej. Nu går vi først lidt til højre ad Bramdrupskovvej, så
straks til venstre ad Kirkely forbi Bramdrupgård og hen til Bramdrup Kirke,
hvorfra vi begyndte vores vandretur.
Rundturen på knap 6 kilometer er slut. Vi er
gået gennem smuk natur, ad gamle veje, stier og jernbanelinjer. Over kongeligt
jagtterræn og kongens private vej. Forbi gamle bygninger som har fået nye
funktioner. Brugt kendt viden til at fantasere os til, hvordan mennesker i
Bramdrup og Bramdrupdam gennem tiderne har levet og har tilpasset sig ændrede
vilkår. Tak for følgeskabet på turen!
Jeg har tidligere lavet en blogartikel med et
nedslag i Bramdrup Sogns historie i et enkelt år. I blogartiklen har jeg
skrevet om, hvordan livet måned for måned udfoldede sig for mennesker i
Bramdrup Sogn i 1919. For godt hundrede år siden. I det første år efter den
forfærdelige og blodige Store Krig. Krigen, som man dengang troede, måtte ende
alle krige. Året 1919 var fyldt med sygdom som følge af den Spanske Syge. Og
det var et år med vareknaphed, brændselsmangel og ekstrem fattigdom – også her
i Bramdrup Sogn. Det år er værd at have med i tankerne på en vandretur rundt i
nutidens Bramdrup Sogn: https://ih18.blogspot.com/2019/10/bramdrup-og-bramdrupdam-i-lyst-og-nd_11.html
Og så er der også fortællingen om de vilde dyrs raseren ved Kringsager:
https://ih18.blogspot.com/2020/06/kringsager-plaget-af-vilde-dyr_0.html
Og så er der også fortællingen om de vilde dyrs raseren ved Kringsager:
https://ih18.blogspot.com/2020/06/kringsager-plaget-af-vilde-dyr_0.html