40 ÅR
For 40 år siden den 25. januar 1975 afsluttede jeg mit sidste linjefag og dermed læreruddannelsen fra Kolding Seminarium.
For 40 år siden den 25. januar 1975 afsluttede jeg mit sidste linjefag og dermed læreruddannelsen fra Kolding Seminarium.
Dagen efter den 26. januar 1975 begyndte jeg i mit første lærerjob. Det var ved Ødis Sogneskole i Vamdrup kommune. Skolen hedder nu Ødis Skole og er blevet en del af Kolding Kommune.
Fra august 1975 blev jeg lærer ved Bramdrup Skole i 16 år til 1992, derefter skoleinspektør ved Lyshøjskolen i 3 1/2 år, så forvaltningschef i nu nedlagte Nr. Åby Kommune i 1 år og afsluttede min erhvervskarriere som skoledirektør og børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune i 17 år indtil september 2013. Alle job der hver på deres måde har bragt store glæder, og hvor jeg synes, læreruddannelsen har været et fantastisk godt fundament.

Kolding Seminariums levetid var desværre kun 40 år - fra starten i 1952 til seminariet efter beslutning i Bertel Hårders tid som undervisningsminister blev lukket i 1992. Jeg havde den glæde, at jeg nåede at være underviser i linjefaget geografi på Kolding Seminarium i 5 år i starten af 1980'erne, samtidig med jeg var lærer ved Bramdrup Skole.
Nu bliver Kolding Seminariums bygninger brugt til pædagogseminarium. Godt, at der stadig er en pædagogisk uddannelse i Kolding. Lærerseminariets faste praktikskole var Dyrehaveskolen. Efter nogle år under navnet Dronning Dorothea Skolen er denne skole også lukket.
Det har været 40 dejlige og spændende år. 40 år med store forandringer! Men altid spændende, udfordrende og interessant. Jeg har aldrig haft grund til at fortryde, at jeg valgte at tage en læreruddannelse. Tvært i mod. Læreruddannelsen har givet en god baggrund for de forskellige job og interesser, jeg har været optaget af gennem årene. Dejligt, at min kone og datter også begge er lærere. Det giver altid noget interessant at tale om i familien.
Men en stor mangel for Kolding, at vi ikke længere har en læreruddannelse i byen!