Oliebyen Middelfart

 U-105 ligger strandet på en sandbanke ud for Strandvejen i Middelfart 

Den tyske ubåd U-105 strandet nær Strandvejen i Middelfart.

Strandingen skete i april 1918. Hændelsen medførte, at mange middelfartborgere tjente en pæn skilling på skibsolie. De kunne simpelthen samle olie op nær Strandvejen og sælge det videre eller selv bruge det.

I vore dage er Middelfart erhvervsmæssigt kendt for, at der ligger en oliedrevet pengemaskine i byen. Det er handelsselskabet Bunker Holding, der blandt andet sælger brændstof til skibe. Bunker Holding fik et historisk godt resultat i regnskabsåret 2018-2019. Virksomheden fordoblede næsten sit overskud fra 268 millioner kroner før skat til 515 millioner kroner. Omsætningen steg med 31 procent til 71 milliarder kroner. Virksomheden har endda i de senere år være ude i et kraftigt stormvejr, fordi et datterselskab er blevet anklaget for ulovligt at have solgt flybrændstof til det russiske luftvåben, der opererer i Syrien

”Olieeventyret” i 1918 havde sin baggrund i 1. Verdenskrig. Danmark var som bekendt neutral i denne krig, men det var rigtig vigtigt, at både Tyskland og England ikke anså det for nødvendigt at besætte Danmark. Derfor minerede Danmark allerede fra verdenskrigens start flere steder i de indre danske farvande, blandt andet blev der i Lillebælt udlagt kabelminer fra Bågø til Wedellsborg Hoved. Så kunne man sige til tyskerne, at englænderne ikke kunne kom ind til den store flådehavn Kiel ad den vej. Og til englænderne kunne man sige, at tyskerne ikke kunne komme ud til deres såkaldte højsøflåde ad vejen gennem Lillebælt.

Det kunne tyskerne så alligevel. De havde selv mineret farvandet mellem Bågø og Årø og vidste, hvor de miner lå. Det farvand var tysk på det tidspunkt. Derfor kunne deres ubåde snige sig nordpå gennem Bredningen og Snævringen og forbi Middelfart.

I dagene 5.-6. april 1918 blev det bevist, at det var en rute tyskerne brugte. I stærk tåge sejlede to tyske ubåde gennem Lillebælt forbi Middelfart. De brugte fyret ved Hagenør som pejling uden problemer, men da de på deres videre vej skulle tage bestik af Strib Fyr, tog U-105 fejl af fyrets lys og lyset fra en villa på Strandvejen. Ubåden løb på grund på en sandbanke kun omkring 100 meter fra land. Tilsyneladende var der ingen på land, der i den mørke tågede nat opdagede grundstødningen.

Næste morgen, da solen brød gennem mørket og tågen, skal jeg lige love for, at middelfarterne fik sig en overraskelse. Tæt på land så de en gråsort krigsmalet ubådsulv. Dens kobbelmakker var skyndsomt sejlet videre ud på sin mission, mens U-105 med sin besætning på 30 mand stod uhjælpeligt fast på en sandbanke.

Nu var gode råd dyre. Både for den tyske marineattache, den tyske marines overkommando og danske diplomater fik sved på panden. Telegraflinjerne glødede mellem de forskellige tyske og danske instanser. Ubådens trådløse radio virkede ikke, så i stedet tog de en båd fra stranden ved Strandvejen. Satte en medbragt motor på den og sendte nogle mand mod den dansk-tyske farvandsgrænse ved Årø for at få hjælp der. Situationen kunne udvikle sig til en international krise. Efter de internationale aftaler skulle den strandede ubåd med mandskab interneres, hvis det ikke senest 24 timer efter grundstødningen var bragt flot. En internering var ikke noget, hverken danske eller tyske myndigheder brød sig om.

Heldigvis for det neutrale Danmark blev den internationale krise undgået. Det var der to årsager til. For det første påbegyndte Danmark først udmålingen af de 24 timer fra det tidspunkt om morgenen, hvor U-105 var blevet synlig. For det andet lænsede U-105 en stor del af sin skibsolie direkte ud i bæltet, så ubåden hævede sig så meget, at det kunne blive trukket flot.

Olien samlede sig i vandet mellem sandbanken og kysten. Hele Middelfart lugtede af olie. Det trak masser af mennesker til. De skrabede olien op i spande og tønder for at bruge den i deres olielamper eller sælge den videre for en god pris. Under verdenskrigen var der i Danmark stor mangel på energi. Det fik blandt andet fiskere fra Esbjerg til at skynde sig til Middelfart for at købe skibsolie til deres fiskefartøjer. Og Statshospitalet i Middelfart kunne bruge olie til opvarmning. Mange borgere tjente således pæne beløb på den olie, de havde skrabet af vandet ved det sted nær Strandvejen, hvor ubåden var forlist og lænsede skibsolie for at komme fri.

 

Middelfartborgere skrabede i april 1918 den dyrebare lænsede skibsolie fra U-105 op i spande og tønder til eget brug eller til videresalg

Den tyske marine  bruger fortsat Lillebælt til deres ubåde. Nu til gennemsejling og øvelser. Mange borgere i Middelfart gjorde for eksempel den 18. maj 2016 store øjne, da de pludselig så skroget af en tysk ubåd ud for Gammel Havn. Danmark har ikke længere selv ubåde. Nu er vi i forsvarsalliance med Tyskland, derfor kan tyskerne bruge de indre danske farvande i forbindelse med øvelser, hvori der indgår ubåde. Forhåbentlig kommer der ikke et nyt olieeventyr ud af disse gennemsejlinger.

Ib Hansen, februar 2020