"1919 - II" - årets gang i Tanderup

Området ved Brænde Mølle 1939. Til venstre tæt op af  åen ses Brænde Mølles nu nedrevne møllehus. I midten med skorstenen Elektricitetsværket Brænde Mølle, som for det meste endnu består, dog med anden brug. Nederst til højre anes lige en  flig af Andelsmejeriet Fælleslykke, hvor det meste nu er nedrevet. Vejen gennem området over Brænde Å og afgrænset af hvide pæle er den gamle Assens-Middelfart landevej, der ad vejen op til højre passerede gennem Hjorte

Jernbanekrigen rasede. Flygtninge på sognevejene. Dannebrogsmand døde. Treårig kom ulykkeligt af dage. Mange børnefødsler. Præmietyr kostede kassen.

Sådan kan årets gang 1919 i Tanderup Sogn i korthed beskrives. ”Sorrig og glæde de vandre til hobe, - lykke, ulykke de gange på rad”. Salmedigteren Kingos ord stod til troende, også det år.  

Den gamle talemåde, at ”om hundrede år er alting glemt”, er kun delvis sand. Jeg vil gerne med fortællingen ”1919–II” vise, at det kan lade sig gøre at fraviste fortiden nogle glimt af, hvordan det var at leve i et mindre landsogn for hundrede år siden. Når jeg kalder denne fortælling ”1919-II”, er det fordi, jeg tidligere har lavet en tilsvarende fortælling om Husby i 1919: https://ih18.blogspot.com/2019/09/1919.html . Det er vigtigt at kende sine rødder. Det er rødderne, der giver saft og kraft til nutid og fremtid. Et samfund, der ikke kender sin historie, bliver et dement samfund. I øvrigt skal jeg understrege, at denne artikel er en fortælling og ikke et historisk dokument.

Inspiration fra ”1913”

Min inspiration til at kalde min fortælling for ”1919-II” kommer - helt uden sammenligning i øvrigt - fra min læsning af den meget anbefalelsesværdige bog af Florian Illies ”1913 – århundredets sommer”. 

”1913” er historien om året med de sidste lyse timer, før verden gik af lave i verdenskrigens gru. Florian Illies formår virtuost måned for måned at udfolde et farverigt panorama over året 1913 med alle dets begivenheder, møder, gennembrud, konflikter, kunst, kultur, kærlighedshistorier og intriger. Begivenheder der giver genlyd op gennem  århundredet.

1919 er første år efter våbenhvilen efter den forfærdelige verdenskrig. Året hvor de sejrende magter dikterede fredsbetingelserne for Tyskland. Fredsbetingelser der indeholdt kimen til endnu en blodig og dehumaniserende verdenskrig blot 20 år senere, nemlig 2. Verdenskrigs start september 1939. Det vidste borgerne i Tanderup og for den sags skyld i resten af verden ikke dengang. De levede året 1919 i lyst og nød, som menneskelivet nu engang indebærer. Det følgende er fortællingen om dette liv, som det udfoldede sig i Tanderup Sogn måned for måned i 1919.

Tanderup i lyst og nød

Januar blev måneden, hvor der opstod sognestrid mellem Husby og Tanderup. Diskussionerne om en ny jernbanelinje på Vestfyn havde da stået på i en halv snes år. En række borgere i Tanderup tog sagen om linjeføring af denne ny jernbane i egen hånd og indkaldte sammen med Gelsted Sogneråds Baneudvalg og Borger- og Industriforeningen i Gelsted til møde i Tanderup om deres eget forslag til jernbaneplan. Det skete blandt andet i utilfredshed med de involverede sognes seneste store banemøde, der den 6. januar var blevet afholdt i Sandager, og hvor debatten havde kredset om forslagene til en jernbane fra Assens til enten Ejby eller Nørre Åby og videre til det nordvestfynske jernbaneknudepunkt i Brenderup. Der var ikke enighed mellem sognekommunerne om linjeføringen og om placeringen af de lokale stationer.

 

Grusbanen cirka 1911. Tværbanen over Fyn blev i 1911 udbygget til at være tosporet. Det krævede masser af grus, som DSB hentede i store mængder i Lunge og Håre Bjerge.

En del borgere i Tanderup Sogn og i andre af sognene syntes det store projekt var for dyrt, og at forslagene til linjeføringer ikke var optimale. Gelsted meldte sig ind i stationsbykampen for at sikre Gelsted en god position i forhold til Ejby og Nørre Åby. En kamp der handlede om, hvilken by der fremover skulle være førende trafikknudepunkt og dermed førende handelsby på Vestfyn.

Mødet blev afholdt lørdag den 25. januar klokken 14 i Tanderup Brugsforenings mødesal. 150 interesserede var mødt op. Jernbanedrift var virkelig noget, der dengang kunne sætte sindene i kog.

Blandt indbyderne til mødet var gårdejer Klausen fra Emtekær. Han fremlagde og motiverede gruppens alternative forslag til linjeføring. Forslaget indebar, at DSB´s såkaldte grusspor fra Gelsted Station til grusgravene i Lunge og Håre Bjerge skulle forlænges til Håre og videre til Assens over Tanderup, Emtekær, Sandager, Barløse, Turup og Kærum. Klausen mente endda, at det kunne komme på tale at elektrificere banen med strøm fra Brænde Mølle Elværk og Assens Elværk. En moderne tankegang. I vore dage er jernbanenettet kun delvist elektrificeret, men elektrificeringen er på vej.

Forslaget blev ikke godt modtaget af repræsentanterne fra Husby. De andre linjeforslag fra Assens mod Ejby eller Nørre Åby indebar en station i Husby, hvilket Gelstedforslaget ikke gjorde. Nabosognene Husby og Tanderup stod dermed på hver sin side i denne sag.

Alle forslagene viste sig efterfølgende ikke at have gang på jord. Og i mellemtiden løb tiden fra flere jernbaner. Biler og rutebiler tog over. I min barndom og ungdom i 1950´erne og 1960´erne blev rutebilruten fra Assens over Sandager, Emtekær og Husby til Ejby udført af rutebilejer Rasmus Jensen kaldet Rute-Ras. ”Rutebilstationen” lå på hjørnet af Storegade og Lillegade i Husby. Stuehuset ligger der endnu.

Februar måned betød, at nu var tiden inde til at planlægge sommerens vejarbejder. Tanderup Sogneråd annoncerede derfor den 25. februar, at de lørdag den 1. marts  i Tanderup Brugsforenings lille sal ville afholde licitation over kørsel af 44 kubikfavne grus og sten til brug for forbedringer af sognets veje. De plørede grus- og jordveje skulle gøres farbare efter vinterens regn, slud og sne.

Tanderup Brugsforening var blevet bygget i 1897 og indeholdt foruden beboelse, forretning og lager også en stor og lille mødesal. Salene blev brugt til møder som for eksempel sognerådsmøder, generalforsamlinger, borgermøder, licitationer og lignende. 

Midt i billedet Tanderup Brugsforening. Bagerst Tanderup Kirke og Tanderup Skole. 1952

Mange sogne havde fået forsamlingshuse op mod og lige efter år 1900. Det gjaldt dog ikke Tanderup Sogn. Her var det brugsforeningen, der løste opgaven med at stille mødefaciliteter til rådighed.

Tanderup Forsamlingshus blev først bygget i 1942. Tanderup Skole fik dermed mulighed for at bruge gymnastiksalen i forsamlingshuset, hvor der også blev indrettet sløjdsal og skolekøkken. Avanceret. Mens min lillebror Leif og jeg gik i Husby Skole fra 1958-65, havde vi hverken sløjdsal eller skolekøkken. I øvrigt var der allerede, mens vi gik i skole i Husby for få elever i både Husby og Tanderup Sogne. Og folkeskoleloven af 1958 indebar, at den såkaldte landsbyskoleordning blev ophævet. Nu skulle eleverne fremover gå i årgangsdelte klasser, hvor der skulle undervises i hele folkeskolens fagrække, inklusive praktiske og kreative fag. Det indebar behov for faglokaler, som vi jo som nævnt ikke havde i Husby Skole.

Alt dette satte gang i forskellige sammenlægningsplaner. De første planer indebar bygning af en ny skole på den sandede mark lige over for indkørslen til Eskelund. På Hovvej mellem Husby og Håre. Gamle kort benævner meget sigende marken som ”Sandgravmarken”. Denne plan blev som bekendt ikke til noget. Skolerne blev sammenlagt, men brugte eksisterende lokaler, indtil først Husby og langt senere Tanderup Skole begge blev nedlagt. Tanderup havde som nævnt den fordel, at skolen allerede havde faglokaler.

Tanderup Skole bruges til Menighedshus. Gravstenen, der rager op til venstre for kirkegårdsporten er sat over digter og væver Lars Clausen, der boede i Emtekær.

Selv om jeg ikke som min yngste bror Bo nåede at gå i den sammenlagte skole i Tanderup, er jeg kommet meget i Tanderup, blandt andet i ungdomsklubben der. Da der blev indført regler om oprettelse af ungdomsklubber, blev der lavet ungdomsklub i både Husby og Tanderup forsamlingshuse. Der blev afholdt fester på skift. Derved fik vi mange bekendte blandt unge i begge sogne. Kristian Jepsen, Christian Olander, Ingeborg Andersen og andre voksne gjorde på det tidspunkt en stor indsats til gavn for de to sognes unge i kraft af deres arbejde i ungdomsklubberne i de to forsamlingshuse. Dem har vi, der var unge i de to sogne dengang, meget at takke for. Nå, det blev en anden snak. Tilbage til 1919.

Marts – man kunne fristes til, selv om det er for tidligt på året, at kalde måneden for Tyrens måned. Det store samtaleemne i marts måned, i det vi nu kalder tvillingesognene, var en handel med en måske kommende præmietyr henover sognegrænsen mellem Tanderup og Husby. En handel der var så usædvanlig, at der blev skrevet om den i avisen. Gårdejer Jens Jensen, Husby havde købte en cirka 1 år gammel tyr af gårdejer P. Jensen, Emtekær Vestergård. Købsprisen var formidable 3.500 kr.! Tyren skulle godt nok fremover arbejde meget for at hente de penge hjem. Men måske kunne den blive fløj- og præmietyr på et af de kommende års dyrskuer. Det var noget gårdejerne satte en stor ære i. Og ganske rigtig. Et tjek i Fyens Stiftstidendes referat fra Fællesskuet i Odense 25.-26. juli 1919 viser, at gårdejer Jens Jensen, Husby fik præmie i gruppen for 1½ - 2 årige tyre.

En pris på 3.500 kr. lyder ikke af meget i vore dages ører. Lad os derfor prøve at sammenligne med årslønnen i Tanderup Sogn samme år for en faglært arbejder. ”Elektricitetsværket Brænde Mølle” søgte 15. februar 1919 en maskinarbejder. Af en annonce i dagbladet Socialdemokraten fremgik det, at den medarbejder elektricitetsværket søgte udover at være uddannet maskinarbejder også skulle have erhvervet maskinpasserprøven. Værket ønskede at ansætte en yngre gift mand, der kunne påtage sig fyrbøder- og reparatørarbejde. Lønnen var 2.400 kr. pr. år og frit hus. Det sætter prisen på en 1 år gammel tyr i relief. Og samtidig erfarer vi, at der åbenbart ikke var vandkraft nok i åen til at producere den nødvendige elektricitet. Der var udover brug af vandkraften, som elværket skulle dele med Brænde Mølle, også behov for at fyre op under kedlerne! Manglen på el vender vi tilbage til.

April var måneden, hvor Tanderup Sogns beboere erfarede, at de som følge af en ny retsplejelovs ikrafttræden den 1. oktober 1919 ikke længere skulle have Wedellsborg Birk med birkedommeren på Kællingebjerg som første retsinstans. Den ny retsplejelov medførte, at Tanderup Sogn fremover retsmæssigt blev en del af en ny retskreds bestående af Båg Herred og Assens By.

Den tidligere birkedommerbolig ved Kællingbjerg. Stedet er nævnt i Suzanne Brøggers portrætdigt Tone fra 1981

Tilbage i 1686 var Vends og Båg herredsting blevet slået sammen, så man fik skabt et dommerembede, fogeden kunne leve af. 
Tingstedet blev flyttet til Hjerup ved Kerte Bro, lige på grænsen mellem de to herreder. Det betød lange afstande for dem, der boede længst væk – Strib og Røjle-folkene skulle tidligt op for at møde frem i tide, – og i 1798 valgte man at skære kagen på en ny måde. Båg Herred blev lagt til Assens Byret og Vends Herred til Middelfart Byret. Tanderup Sogn ligger som bekendt i Båg Herred, men på grund af, at lensgreven på Wedellsborg havde ret til at drive sit eget retssystem kaldet birkeretten, havde Tanderup, hvor hovedparten af gårdene var fæstegods under Wedellsborg, ligesom Husby Sogn i Vends Herred indtil 1919 hørt under Wedellsborg Birk. Wedellsborg Birk havde til huse på Kællingbjerg, der ligger nær Ruerne. Dommerboligen ligger der endnu, mens arresthuset under 2. Verdenskrig blev pillet ned og brugt til opførelsen af skotøjsfabrikken på Jernbanevej i Ejby. Røde Kors har nu overtaget fabrikken.

Brænde Å.  En fin spadseretur fra landevejsdæmningen, hvor Assens- Middelfart landevejen nu passerer over Brænde Å, langs åen og møllesøen til Brænde Mølle og retur.
Fotocollage Ib Hansen 2018

Brænde Mølle 2017. Til højre for Brænde Å ses det tidligere elektricitetsværk. Der er etableret omløb af åen. Til venstre, hvor der er græs, lå møllehuset, der blev nedrevet 1948. Møllegården ligger her endnu. Ib Hansen 2017

Luftfoto fra 1948. Midt i billedet bag skorstenen er arbejdet med at pille møllehuset ned igang. Da elværket startede i 1912 delte møllen og elværket vandkraften. Det holdt ikke længe, elværket måtte supplere med kedler og turbiner, og tiden løb fra møllen.

Det var også i april, at Elektricitetsværket Brænde Mølle forhandlede med Føns, Rud, Sparretorn og Ronæs, der ønskede at få leveret el fra værket. Dette ønske blev senere på året den 7. juni forkastet af elværket. I forvejen var værket nemlig nødt til at rationere strømmen til de allerede eksisterende kunder. Der var ikke vandkraft nok, og der var stadig efterveer af verdenskrigens brændselsknaphed, så det var svært at få kul nok til kedlerne. Elektricitetsværket så frem til efter nytår at kunne sætte en dieselmotor i drift.

I min barndom i Husby skete opkrævningen af elregningen fra Elektricitetsværket Brænde Mølle gennem en opkræver, der cyklede rundt. Vi kaldte ham Knud Lys. Han var gift med damefrisøren, der boede i ejendommen på Husby Storegade ved siden af mekanikeren. Huset ligger der endnu. Vi gyste lidt, når han kom og skulle ind i baggangen for at aflæse måleren. Han havde nemlig kun en arm. Den mistede arm var erstattet med en krog. I vores livlige fantasi, så vi for os Kaptajn Klo, som vi læste om i bogen om Peter Pan. Knud var nu en rigtig flink mand.

I april blev også årets første konfirmation afholdt. Her ved forårskonfirmationen konfirmerede pastor Hansen 7 drenge og 5 piger, der så var klar til at få job på gårdene ved førstkommende skiftedag den 1. maj.

Maj var bortset fra skiftedagen en stille og rolig måned. Det ser ud til at have været en måned, hvor alene månedens kirkelige handlinger skilte dagene fra hinanden. Hvis den tids beboere i Tanderup Sogn havde kunnet kigge ud i fremtiden, havde de nok, mens de under en brændende sol knoklede i roerne og med høhøsten, i deres stille sind memoreret Dan Turells hverdagsdigt fra 1984.

”Jeg holder af hverdagen

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt

der alligevel ikke er helt så kendt

Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter”

Det fremgår af kirkebogen for Tanderup sogn, at der i sognet i maj 1919 blev født en dreng og to piger. Der blev viet et ægtepar. Og der blev foretaget en begravelse af en 26-årig ung mand, der var død på Assens Sygehus.

Nu vi er ved statistik, kan vi benytte lejligheden til at foretage en sammenligning af befolkningen i Tanderup og Husby i 1919, og hvordan befolkningsudviklingen i de to sogne har været siden.

I Tanderup Sogn blev der i hele året 1919 født i alt 15 børn, hvoraf 1 barn ifølge kirkebogen var undfanget uden for ægteskab. Det gennemsnitlige antal fødte børn i sognet i årene 1916-20 var 14 børn.

I Husby Sogn blev der i 1919 født i alt 19 børn. En tredjedel af dem var undfanget uden for ægteskab.

Med de mange undfangelser uden for ægteskab taber Husby på det at kunne styre kønsdriften. Til gengæld har vi tidligere hørt om, hvordan borgere fra Tanderup i januar måned 1919 havde svært ved at styre sig, når det handlede om jernbanedriften

Befolkningstallet i Tanderup var i 1906: 621 indbyggere, i 1911: 604 indbyggere,

i 1916: 589 indbyggere. Det seneste befolkningstal fra 2018 er 425 indbyggere.

Befolkningstallet i Husby var i 1906: 924 indbyggere, i 1911: 808 indbyggere,

i 1916: 872 indbyggere. Det seneste befolkningstal fra 2018 er 382 indbyggere.

Begge sogne har således været ude for en jordskredslignende befolkningsmæssig deroute over de seneste godt 100 år. Husby har mistet cirka 6 ud af hver 10 borgere, mens Tanderup kun har mistet cirka 3 ud af hver 10 borgere. Det var forudseende, da Tanderup Sogneråd allerede i 1942 i forbindelse med byggeriet af forsamlingshuset besluttede at bygge faglokaler til skolen. Tanderup Skole havde dermed de nødvendige skolefaciliteter og blev derfor den længst overlevende skole i de to sogne. Det giver nok en del af forklaringen på forskellene i udviklingen af befolkningstallene. En anden og måske afgørende forklaring er, at datidens store folkehold på Wedellsborg Gods i Husby Sogn er reduceret til, at der nu kun arbejder nogle få stykker på godset.

Juni var en måned, hvor sognefællesskabets økonomiske formåen kom i centrum. Sognekassen i Tanderup var som i andre sogne presset af dyrtiden, hvor varepriserne som følge af den af verdenskrigen affødte knaphed buldrede i vejret. Lønningerne kunne slet ikke følge med. Derfor var der i de fleste overenskomster på arbejdsmarkedet efter strejker og anden tummel blevet indført dyrtidsregulering, så lønningerne kunne følge med prisstigningen.

Tanderup Sogneråd vidste godt, at en lignende ordning med dyrtidsregulering var på vej i forhold til de offentligt ansatte i sognene, altså for eksempel lærere og vejmænd.

Dengang som nu måtte sognene ikke bare udskrive kommuneskatter og bruge penge som de kunne blive enige om i de lokale sogneråd. Efter den daværende landkommunelov skulle sognerådene have tilladelse til at bruge og opkræve flere penge. Derfor havde Tanderup Sogneråd, pressede som de var på økonomien, søgt Assens Amtsråd om lov til at udskrive 5663,79 kr. mere end tilladt efter lovgivningen.

Assens Amtsråd afholdt sine møder på Odense Slot. På amtsrådets møde den 4. juni blev Tanderup Sogneråds ønske imødekommet.

Tanderup Sygekasse var også presset på økonomien. Blandt andet den spanske syge - den verdensomspændende influenzaepidemi der fulgte i hælene på verdenskrigen - øgede antallet af syge. Her i juni måned 1919 fik Tanderup i lighed med øvrige sygekasser på egnen besked fra Assens Amtskreds om, at sygekassen var bevilget et ekstraordinært statstilskud på 122 kr. Beløbet for Husby Sygekasse var 181 kr.

Sygekasser var lokalbaserede godkendte foreninger, hvor medlemmerne betalte kontingent, men hvor der også kunne indgå offentlige tilskud i arbejdet. Lovgivningen om sygekasser var blevet vedtaget i 1892. Ganske sjovt at tænke på, at den diskussion, der i disse år er i USA, drejer sig om forhold, vi længe har løst i Danmark. De foreningsbaserede sygekasser i Danmark virkede i mange år. Men allerede helt tilbage i 1973 blev sygekasser afløst af den offentlige sygesikring, der sikrer alle gratis adgang til læge, sygepleje og sundhedsforanstaltninger. I Danmark blev ”Obama-care” således indført allerede i 1973!

Juli forløb stille og roligt i Tanderup Sogn med et par undtagelser. Et ualmindeligt kraftigt uvejr med styrtregn, lyn og torden hærgede den 10. juli egnen. Telefoncentralen i Husby blev ramt af et lynnedslag. Det tog flere dage at få centralen repareret. Husby Central dækkede et større område herunder også Tanderup, som derfor telefonmæssigt var afskåret fra omverdenen i flere dage.

Pastor Hansen måtte den 25. juli begrave sin 60-årige ugifte husbestyrerinde, der var afgået ved døden den 21. juli. Husbestyrerinden Mette Jensine Hansen var hans søster. De var begge født i Toftlund i Sønderjylland, så mon ikke både hun og sognepræsten nøje fulgte fredsforhandlingerne efter verdenskrigen og så frem til muligheden af, at Sønderjylland engang i 1920 forhåbentlig ville kunne stemme sig hjem til Danmark. Men husbestyrerinden kom ikke til at opleve glæden over, at hendes hjemegn igen blev en del Danmark. 

Pastor Jes Hansen var gift to gange. Først blev han 51 år gammel i 1914 gift med 44-årige Sophie. Sophie døde allerede 5 dage efter vielsen. Efterfølgende blev pastor Hansen 57 år gammel - et år efter tabet af sin søster -  i 1920 gift  med den 19 år yngre Ane Mette. Jes Hansen døde i 1925, mens Ane Mette først døde1968. På Tanderup Kirkegård står stadig nord for kirken tre Hansen-gravstene ved siden af hianden. De fortæller historien om de tre kvinder i pastor Hansens liv. Ane kom på stenen sammen med pastoren. Den sten der står midt mellem hans første kones og hans søsters sten.

Der var heldigvis også glædelige begivenheder i Tanderup Kirke i juli måned. To børn blev døbt. På disse gode dage kunne menigheden udover gudstjenesten og dåbshandlingen som så ofte før glæde sig over det smukke kirkerum i den middelalderlige kirke fra cirka 1200. Kirken rummer romanske spor, men er i middelalderen ombygget i sengotisk stil.  Døbefonten regnes for at stamme tilbage til o. år 1100, så børnene blev med dåben udover det religiøse også en del af et mange hundrede år gammelt lokalt fællesskab.

Udover de smukke oldgamle markstensmure, samlet af bønder og kløvet af dygtige stenmestre og den øvrige gamle udsmykning kan vi i dag endvidere glæde os over et moderne tilskud til kirkerummet. I 1995 blev der på væggen ved døbefonten ophængt et i nutidigt formsprog udformet krucifiks lavet af kunstneren Lotte Olsen.

Den næsten tusind år gamle døbefont, kirkens hvidkalkede stenmur og Lotte Olsens krucifiks fra 1995 rækker i et spændstigt samspil med hinanden hen over århundrederne. Ib Hansen 2017

August var som også andre år en lidt pirrelig måned. Bønderne kiggede på himlen og huskede på de vejrvarsler, de havde lært af deres far og bedstefar. Hvordan så skyerne ud? Hvordan var det nu med maj måned. Havde den været kold? ”Maj kulde giver lader fulde”. Hvilken slags træer var dette år sprunget først ud? Eg eller ask?. ”Springer eg før ask, går sommeren i vask. Springer ask før eg, bliver sommeren bleg”. Inden bønderne gik til ro kiggede de på solnedgangen vesterude. Gik solen mon ned under horisonten bag skyer på en ellers skyfri himmel? ”Går solen om aftenen ned i en sæk, står den om morgenen op i en bæk”. Det var ved at være høsttid. Høsten kom lidt senere i gang i 1919, så da den endelig kom i gang blev der stor  travlhed.

Ellers skete der ikke meget i sognet. Præsten havde knap så travlt i kirken, som bønderne på markerne. Det var ham vel undt. Han havde sikkert nok at se til, nu hans husbestyrerinde var død sidst i juli måned. Præsten havde ingen barnedåb i august. Ingen vielser. Hvem ville da også finde på at blive viet i høstens tid. Men han havde en enkelt begravelse. Det var en to måneder gammel pige fra Hjorte, der havde lidt spædbarnsdøden. Selvfølgelig meget sørgelig for de berørte, men ellers var det ikke usædvanligt for den tid.

Spædbarnsdødeligheden var meget høj. Værst i de store byer, men også slemt i landdistrikterne. I 1919 døde gennemsnitlig i hele landet cirka 80 piger ud af 1000 nyfødte, inden de blev 1 år. Det tilsvarende tal for drenge var 100. I vore dage er spædbarnsdødeligheden nogenlunde ens for drenge og piger og er bragt ned til omkring 4 døde pr. 1000 nyfødte.

Spædbarnsdødelighedens udvikling i Danmark fra 1850 til 1998

September måneds positive begivenhed var, at ”Andelsmejeriet Fælleslykke” fik diplom for sin ost af blandingsmælk, og ved den lovpligtige smørbedømmelse blev placeret i den øverste tredjedel blandt landets mejerier.

Andelsmejeriet Fælleslykke, hvor den gamle landevej går op mod Hjorte. 1939

Fælleslykke lå placeret, hvor Assens-Middelfart landevejen krydsede over Brænde Å, lige overfor Brænde Mølle og Elektricitetsværket Brænde Mølle. Jo, den er god nok. På dette tidspunkt gik Assens-Middelfart landevejen fra Hjortegyden ind forbi Hjorte og ned til broen over Brænde Å ved Brænde Mølle og derfra op mod Håre og videre mod Minendal. Når man har gået nede i den dybe Brænde Ådal med stejle, stejle skrænter til begge sider, hvor landevejens nuværende kæmpe vejdæmning krydser ådalen, er det til at forstå, at dette enorme jordarbejde først blev udført så sent som o. 1940. Efterfølgende var der så ikke længere landevejstrafik ind gennem Hjorte og Håre. Mejeriet produktionslokaler og møllehuset er nu brudt ned, mens elværket er ombygget til andre funktioner.

Når jeg i min gymnasietid 1968-71 sammen med andre håbefulde lokale unge kørte med købmand Holger Thomsen fra Håre mod Vestfyns Gymnasium i hans ”folkevognsrugbrød”, kørte han som regel ned forbi Brænde Mølle op ad vejen til Hjorte og videre op ad Hjortegyden mod gymnasiet i Glamsbjerg.

Holger Thomsen og hans kone Julie var nogle rare mennesker. Hvis det var rigtig koldt og regn- eller snefuldt, var Julie af og til klar med varme boller og varm kakao, inden jeg efter skoletid måtte begive mig på cykel den 4 kilometer lange tur til mit hjem op ad de lange bakker mellem Håre og Husby og ofte i strid vestenvind. Det var også Holger Thomsen, vi hyrede til at køre os, når vi var en gruppe unge, der samlet skulle til fest rundt om på Vestfyn. Beatklubben ”Club Seven” på Gelsted Kro og halballerne i Årup var blandt de steder, vi tog hen. Så kørte han os til stedet. Vi aftalte, hvornår han skulle være der igen. Nogen gange meget sent på natten. Men han var altid klar. Ville sikkert gerne tjene den ekstra skilling.

Det var ofte også Thomsen, lærer Tagesen i Husby i sin egenskab af formand for idræts- og ungdomsforeningen hyrede, når vi skulle køres ud  til fodboldkampe rundt om på Vestfyn. Af og til var der ikke ledere med. Så måtte Thomsen holde lidt opsyn med os. Jeg tror ikke, han brød sig om fodbold eller havde forstand på det. I hvert fald blandede han sig aldrig i det fodboldmæssige. Det måtte vi selv klare.

I øvrigt fantastisk, at der dengang var plads til to købmænd og en brugsforening i Tanderup Sogn. Købmændene havde sågar begge forretninger i Håre, købmand Lassen og købmand Thomsen.

Oktober måneds markante begivenhed var den lokale førstelærer og dannebrogsmand Rasmus Theodor Madsens begravelse torsdag den 23. oktober. Han var død pludselig på vej til sit hjem ved skolen fra en sammenkomst i Emtekær. Madsen havde været lærer i Tanderup i 32 år. Cirka 400 mennesker deltog i hans begravelse. Tidligere havde han blandt andet været andenlærer ved Husby Skole.

Førstelærer og dannebrogsmand Rasmus Theodor Madsen med sin anden hustru Christiane født Axelsen. De blev gift i 1893. Billedet er fra 1900-10.

Madsen var uddannet fra det hæderkronede nu nedlagte Skårup Seminarium på Sydfyn. Et seminarium der var oprettet helt tilbage i 1803, 11 år før vedtagelsen af de fem skolelove, som vi nu betegner Folkeskoleloven af 1814. Seminariet blev lukket i 2010.

Før Madsens død og begravelse havde sognet lige inden været ramt af en ulykkelig hændelse. En hændelse der nok i særlig grad berørte alle sognets børnefamilier. Hvad hvis det var vores dreng, det var sket for? Sådan var der sikkert mange, der tænkte. Den 6. oktober var en lille dreng ved Brænde Mølle blevet fundet død i en ajlebeholder. Den tre-årige dreng var som så ofte før løbet over i møllehuset for at se til stedfaderen, der arbejdede som møllersvend. Efter besøget havde de sagt farvel til hinanden, så den lille dreng kunne løbe det lille stykke vej hjem. Da stedfaderen senere kommer hjem, opdager familien, at drengen ikke er nået hjem. De sætter en eftersøgning i gang og finder ham død i en ajlebeholder.

Der er nok mange, der har gyst ved tanken om, at det kunne have været et af deres børn, og mange har nok tjekket en ekstra gang, at deres ajlebeholdere, ensilagebeholdere og brønde var forsvarligt lukkede.

Efterårskonfirmationen den 5. oktober resulterede i, at 6 unge stod til rådighed for arbejdsmarkedet ved den førstkommende skiftedag den 1. november. Ved de to konfirmationer i 1919 blev der således tilsammen konfirmeret i alt 18 unge mennesker, en rimelig stor årgang.

Skibet "Kong Haakon" afgår 1. april 1919 fra Assens Havn med en gruppe russiske flygtninge. Mange fra byen var på kajen for at hilse af.

Den 7. oktober oplevede flere beboerne i Tanderup Sogn at se flygtninge gå ad sognets veje. Det var syv russiske flygtninge, der fra krigsfangenskab i det endnu tyske Sønderjylland var flygtet over Lille Bælt mod Fyn. De var taget af sted på en sammenflikket flåde og var sultne og forkomne landet på Wedellsborghalvøen. Hos sognefogeden i Husby fik de tørret deres klæder og fik en bid mad, inden han sendte dem til fods af sted gennem Tanderup Sogn mod Assens.

Mere end 1400 russiske krigsfanger flygtede i årene 1914-19 over Lille Bælt fra det tyske Sønderjylland mod Fyn. De tog af sted i plimsollere, sammenflikkede flåder og sågar dejtruge. En del omkom under flugten. Måske var et næsten opløst lig af en 20-60 år gammel mand, der i september 1919 blev fundet i strandkanten ved Sønder Åby Strand en sådan omkommen flygtning. Fra Assens blev flygtningene i løbet af 1919 afskibet til deres hjemland, men mange af dem nåede forud at opholde sig i Assens i nogle år.

November var generalforsamlingstid for Andelsmejeriet Fælleslykke. Generalforsamlingen blev afholdt den 10. november. Det fremgår af regnskabet, at andelshaverne blev afregnet med 77 øre pr. 50 kg leveret mælk. Fælleslykke var i god drift og lå godt placeret ved Brænde Å.

Tanderup Sogn kunne her i november glæde sig over, at der i sognet var tre stærke brugerejede foretagender i god drift. Der var Fælleslykke oprettet i 1887. Tanderup Brugsforening med forsamlingssale oprettet i 1897. Og Elektricitetsværket Brænde Mølle oprettet i 1912. Ingen af disse foretagender er eksisterende i dag.

Udover andelsvirksomhederne var der andre virksomheder i sognet som for eksempel mølleri baseret på vandkraft, savværk, store grusgrave og selvfølgelig en lang række af større og mindre landbrug, der ikke længere var fæstegods under Wedellsborg Len.

Hvilke erhverv havde folk i Tanderup år 1919? Det kan man finde ud af ved at se på præstens notater i kirkebogen i forbindelse med årets kirkelige handlinger. Her nævnes for eksempel maskinmester, mejeribestyrer, bødker, hjulmager, dyrlæge, lærer, møllersvend, skrædder, træskomand, husmand, gårdmand, indsidder, skovarbejder og arbejdsmand. En indsidder er en, der bor til leje eller er i aftægt på en gård. Her kan jeg så benytte lejligheden til at rose pastor Hansens håndskrift. Jeg tror aldrig, jeg har set så smuk, ensartet og tydelig håndskrift. Det gør det til en fornøjelse og en æstetisk nydelse at læse hans notater i kirkebogen.

Ejby Station 1905. I baggrunden den nu nedrevne Ejby Gæstgivergård. Banebroen er endnu ikke blevet bygget. Det  skete i forbindelse med etableringen af dobbeltspor over Fyn o. 1911

December rundede Tanderup Sogneråds stillingtagen til den vestfynske jernbanekrig af. På et møde i Ejby den 8. december meddelte Tanderup, at de ikke kunne støtte Ejby-Assens jernbanen. Året 1919 blev således et år, hvor andet end Brænde Å kom til at skille de to sogne Husby og Tanderup . Tanderup kom i 1919 under Assens Retskreds, Husby under Middelfart. Tanderup og Husby var uenige om jernbanespørgsmålet. Elværket og andelsmejeriet var man dog fælles om, og fremtiden skulle vise, at 100 år efter var sognene i et så tæt samarbejde, at man ligefrem begyndte at bruge fællesbetegnelsen Husby-Tanderup om de to sogne, der dog tilhører hver sit pastoratssamarbejde, og hvor sognenes børn frekventerer tre-fire forskellige skoler i de omkringliggende sogne.

Det store i det små og det små i det store
Hermed slutter fortællingen om begivenheder og hændelser i Tanderup i 1919. Mange af de i denne fortælling omtalte begivenheder, små og ubetydelige som de tilsyneladende ser ud, viser samtidig nogle sider af det danske samfundet udvikling  gennem hundrede år erhvervsmæssigt, socialpolitisk, sundhedsmæssigt ,økonomisk, demokratisk, teknologisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt. Og samtidig viser fortællingen, hvordan et lille sogn og hver og en af sognets indbyggere er en blandt mange vigtige brikker i det store spil såvel nationalt som globalt.

Også i 1919 udspillede dagliglivet i Tanderup Sogn sig indenfor de samme smukke rammer af vestfynsk natur og landskaber, som vi stadig oplever i dag, trods det, at der også her er sket store forandringer. Men smukt er her stadig.

"Sydover inde i landet, ligger skovene på Ørslev Bjærge ned mod Lunghøj, og så smalle de er, så er det virkelig skov. Vejen stryger ned forbi en lille sø, man har ingen ulejlighed af at finde den, og man tror sig mange mile borte fra Fyn. Det er Midtsverige, Danmark i fyrreskovstiden, og søen vil ikke glide i ét med det fynske land. Vandspejlet er blankt i solen, rørenes våde stilke glimter, harpiksen dufter tykt og sødt, insekterne synger…” Sådan beskriver Palle Lauring i sin dejlige bog ”Fyn” fra 1957 vejen ind i Tanderup Sogn forbi Minendal og møllesøen ved Hylke Mølle. Det gøres ikke bedre. 

Håre Mose. Ib Hansen 2017

Oldtidshøjene i Håre Bjerge, hvor  Hylkedamvejen fra Gelsted munder ud i Assens-Midelfartlandevejen ved Minendal.

Lad dette citat være punktum for denne fortælling. Det har været en stor fornøjelse i nogle dage ”at leve sammen” med borgerne i Tanderup Sogn for hundrede år siden. Det er ikke alt, der hundrede år efter er glemt.

Ib Hansen, 24. september 2019

Noter:

1. Teksten kan løbende blive ortografisk og indholdsmæssigt tilrettet, såfremt jeg finder fejl, får nye oplysninger eller opdager muligheder for sproglige forbedringer.

2. Det er med vilje, at jeg ikke angiver kilder. Det er for at indikere, at der er tale om en personlig fortælling og ikke et kildekritisk historisk dokument. Alle steder, hvor det har været muligt, har jeg kryds- og gennemtjekket mine informationer. I særlig grad har jeg brugt kirkebøger og aviser, der er tilgængelige on-line.

4. Linkliste over mine blogfortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :

https://ih18.blogspot.com/2019/06/fortllinger-fra-min-hjemegn-i-husby.html 

5. Linkliste over mine blogfortællinger fra kyst og bælt fra både den jyske og fynske side i Naturpark Lille Bælt:

https://ih18.blogspot.com/2019/06/min-hjemegn-fortllinger-fra-nordlige.html