Hvad ligger der bag nogle af
Wedellsborghalvøens spøjse stednavne som for eksempel Fristensbro, Sjoen, Flægen, Sudden, Tybrind,
Boyes Banke, Nakke, Håre og Hjorte? Hvilken rolle spiller landskabet og
historien for et steds navngivning?
Figur 1.
Wedellsborghalvøen – topografisk kort fra 2015
Det at beskæftige sig med topografi
er både sjovt, interessant og lærerigt. Hvorfor ser landskabet ud, som det gør?
Hvordan har mennesket udnyttet de naturgivne forhold? Hvordan spiller
menneskelig aktivitet og dermed kulturlandskabet sammen med de naturgivne
vilkår? Hvilken rolle spiller landskabet og historien for et steds navngivning?
Det synes jeg er sjovt at vide noget om.
I det følgende beskæftiger jeg mig
med, hvorfor nogle konkrete steder på Wedellsborghalvøen hedder, som de gør.
Stednavneforskning er ikke en eksakt videnskab, så der vil altid kunne gives
forskellige tolkninger til betydningen af et konkret stednavn. Jeg er
jo på ingen måde stednavneforsker, men blot en der er meget nysgerrig og
er interesseret i natur og kulturhistorie. Mine fortællinger om stednavnenes
betydning må derfor anskues ud fra denne baggrund.
Husby
Figur 2. Landsbyen Husby, Vends Herred 1957
- set mod nordvest mod Tybrind Vig
Ordet -by kommer af det oldnordiske ord byr.
I Danmark betegner navne, der ender på -by, næsten altid landsbyer. Stednavne,
der ender på –by er af højst forskellig alder. De fleste af disse navne er dog
opstået i Vikingetiden (800 e.Kr. – 1050 e.Kr.) . Det kan man blandt andet se
af, at der i det område vikingerne erobrede i England, Danelagen er mange
stednavne, der ender på –by.
Hus anses for at betegne en
bebyggelse, der er indrettet til forsvar. Husby må derfor anses for at være en
landsby, der på en eller anden måde har været indrettet på at kunne forsvares.
Måske har der engang boet en kongelig eller biskoppelig embedsmand i en
befæstet gård.
Kalvehavehuse
Vejen Kalvehave er en sidevej til Storegade i
Husby. Bebyggelsen for enden af denne vej betegnes på diverse kort som Kalvehavehuse.
Kalve er lige ud af landevejen, nemlig husdyrene kalve. Have kommer
af gammeldansk haghi, der betyder ”gærde, indhegning” eller ”jordstykke
til græsning”. Kalvehave kan således tænkes at have været et beskyttet sted,
hvor kalvene har gået på græs, måske under opsyn. Landsbyens større kreaturer
har sandsynligvis, før landsbyjorden blev udskiftet og samlet i markstykker til
de enkelte gårde, græsset under opsyn af en hyrde på landsbyens fælles overdrev
ud mod Holen og ud mod Sjobjerg og Moserenden.
Husby Hole
Figur 3. Landskabskort over Wedellsborghalvøen
og Nordvestfyn. Det mørkebrune er randmoræner, aflejret og sat op af Istidens
gletsjere. I Ørslev-Lunge Bjerge er angivet højder helt op til 65 m.o.h.
Forlængelsen af denne randmoræne på den vestlige side af Lille Bælt
er området ved Skamlingsbanken. Kortets runde cirkler markerer landskab
med dødisrelief, små ofte runde bakker og huller i landskabet. Husby Hole,
Husby Mose, Moserenden, Sjobjerg og Rævebjerg nordvest for Brændeådalen og ud
mod Tybrind Vig er på landskabskortet markeret med tre runde cirkler som
signatur for et sådant dødislandskab. Brændeådalen er angivet med signatur som
en smeltevandsfloddal uden for isen. Brænde Å kommer fra det store
dødislandskab ved Vissenbjerg.
Hole kommer af gammeldansk og
betyder hule, fordybning eller lavning. Det passer meget godt til
de naturgivne forhold, der karakteriserer Husby Hole også kaldet
Holen, der er beliggende nord for Husby Kirke, mellem Husby og Hygind. En
markvej giver adgang fra Skræppedalsvej eller fra Hovvej.
Husby Hole er en stor dal omkranset af bakker
på tre sider og med afløb via bækken Moserenden til Tybrind Vig. Dalen er
opstået i forbindelse med istidens afslutning, hvor et kæmpe stykke dødis mistede
forbindelse til den levende gletsjer. Denne dødis har så ligget her og
er gennem mange år afsmeltet og har dannet et stor dødishul, Husby Hole.
Da vandspejlet i verdenshavene i
Stenalderhavstiden for omkring 8000 år steg meget kraftigt, nåede havet langt
ind i Husby Hole og Husby Mose, hvor nu Moserenden løber, men vandet trak sig
efterfølgende tilbage igen, da havspejlet igen faldt.
Engene i Husby Hole er lave, fugtige og
moseagtige. Op ad Holens skrænter er der bondeskov. Skov, hvor hver gård i den
oprindelige landsby Husby, der lå ved Kalvehave, den vestlige ende af
Storegade, langs Lillegade og langs Sjobjergvej, hver havde deres stykke skov,
hvor de kunne hugge træer og grene til risgærder, brænde og senere til flis,
der blev brugt i de første centralvarmeanlæg.
Dødislandskabet, der udgøres af strækningen
Husby Hole, Husby Mose og landskabet langs Moserenden til udløbet i Tybrind
Vig, var det primære fysiske oplevelsesområde for mine brødre og mig i vores
barndom. Cowboy- og indianerlege, kælkning og skøjteløb foregik på engene og i
skovene ved Husby Hole, mens engene ved Moserenden blev brugt, når vi spillede
fodbold, løb på skøjter, når der var is på den vinteroversvømmede mose, eller
når vi legede opdagelsesrejsende ved at følge Moserenden helt ud til dens udløb
i Tybrind Vig.
Figur 4 og 5. Øverst Husby Mose (Sjoen, Husby
Made) og Moserenden set mod Bondero fra Skræppedalsvej. Nederst Husby Hole set
fra markvejen ved Skræppedalsvej mod Holegårdens vindmølle ved Hovvej
Sjobjerg – Sjoen
Både på ældre og nye kortblade optræder navnet Sjobjerg,
som betegnelsen for den karakteristiske – og efter min mening meget
smukke - 21 meter høje runde bakke, der ligger mellem Sjobjergvej og
Moserenden. Ifølge Gammeldansk Ordbog er sjo det samme som sø,
altså betyder Sjobjerg Søbjerg, en betegnelse vi kender mange andre
steder fra, som for eksempel Søbjerg Mejeri, der ligger lige, når vi kører ind
i Ejby sydfra. Her er Søbjerg også beliggende over en tidligere sø, nemlig den
nuværende Ejby Stationsmose.
På nye geodætiske kortblade over
Wedellsborghalvøen betegnes Husby Mose – eller som den også i min barndom blev
betegnet af nogle skolekammerater, Husby Made – som Sjoen, altså Søen.
Det er jo meget logisk, da mosen selvfølgelig engang har været en sø, der
efterfølgende er groet til mose. Mosen er tidligere blevet brugt til
tørvegravning. Træ fra Husby Hole og tørv fra Sjoen, så var landsbyens gårde
godt forsynet med hensyn til brændsel.
Eskør – Flægen - Sudden
Forleddet esk betyder asketræsbevoksning,
mens efterleddet ør betyder kystfremspring. Eskør betyder altså
noget i retning af kystfremspringet med asketræsbevoksning. Her skal man
huske på, at Tybrind Vig tidligere gik meget længere ind mod Tybrind.
Det store flade engområde mellem Eskør og Tybrind
hedder Flægen. Her løber Hygind Bæk ud, efter den har flettet sig sammen
med Hybækken. Da Ertebøllefolket (ca. 5.400 f. Kr. – ca. 3.900 f. Kr.) havde
deres boplads på den tange, der engang gik tværs over Tybrind Vig – og som nu
ligger under flere meter vand, var Flægen en lavvandet havbugt i det såkaldte
Stenalderhav, hvor havspejlet lå flere meter højere end havspejlets niveau i
dag.
Efterhånden faldt vandstanden, men samtidig
sænkede landet sig i det sydlige Danmark, hvad det stadig gør, derfor ligger
mange stenalderbopladser i det vestfynske område nu under havoverfladen, som
for eksempel ved Tybrind Vig og ved Ronæs, hvor der begge steder er gjort
exceptionelle fund fra Ertebølletiden. Moesgaard Museum har udstillet mange
fund fra Tybrind Vig.
Flæg er en samlebetegnelse for tagrør og mange
forskellige slags planter med sværdformede blade. Planter der godt kan lide at
have rødderne stående i stille fladt vand. Lige det miljø som de flade enge i
den gamle havbugt tilbyder. Flægen er altså en eng – et stykke marint
forland, en strandeng - bevokset med flæg.
Den lave strandeng ved Husby Strand mellem
Eskør og Wedellsborg hedder Sudden. Sudden kommer
ifølge Ordbog over Det Danske Sprog måske af det gamle danske ord sudde, der
betyder noget i retningen af syde som en betegnelse for planter, der kan koges.
Det kan også være en samlebetegnelse for forskellige strandplanter som for
eksempel strandvejbred, som netop er en plante, hvis friske blade om foråret
kan koges og spises som en slags langkål eller spinat.
Navnet Sudden er for øvrigt kendt som stednavn for en strandeng andre steder i det vestfynske. Strandengen rundt om den gamle borgbanke, Gl. Slot nedenfor Hindsgavl Slot hedder også Sudden.
Navnet Sudden er for øvrigt kendt som stednavn for en strandeng andre steder i det vestfynske. Strandengen rundt om den gamle borgbanke, Gl. Slot nedenfor Hindsgavl Slot hedder også Sudden.
Tybrind – Boyes Banke
Tybrind består af to led. Første led ty betyder
tve, altså to. Andet led brind kommer af bringe eller bryst.
Navnet Tybrind kan altså oversættes nogenlunde til den todelte
eller tvedelte bakke. Det kan der også argumenteres for ud fra
naturforholdene. Når man kommer fra Middelfart-Assenslandevejen og kører mod
Tybrind og kommer til krydset Sandmarksvejen-Tybrindvej, ser man lige ret foran
sig netop en todelt bakke. Ofte kan man se spiret på kirketårnet i Husby lige
ret over denne todelte bakke.
Navnet Sandmarksvejen indikerer for øvrigt
meget godt, hvilken type jord randmorænen Ørslev-Lunge bjerge og landskabet
lige foran består af, nemlig sand og grus. Det viser den lysebrune
stregskravering på det før viste landskabskort. Tybrind dyrkede tidligere på
marken langs Sandmarksvej masser af asparges. I områdets grus- og sandbanker
findes for øvrigt en på Fyn sjælden plante, mørkerød nikkende kobjælde. Dens
mørkerøde farve har fået folkeviddet til lokalt at give den navnet Boyes Blod.
Morderen Jens Henrik Boye blev i august 1856 halshugget lige her i nærheden af
Tybrind, oppe på Boyes Banke. Han blev henrettet netop på dette sted, fordi han
havde begået rovmord på Niels Hansen i Broendehuset, der indtil for få år siden
lå her i nærheden af Boyes Banke. Ved halshugningen
sprøjtede Boyes blod ud og farvede den nikkende kobjælde mørkerød. Sådan
fortælles det i hvert fald!
Figur 5 b. Hygind ligger på et
højereliggende fremspring ud i de lavtliggende enge,
der tidligere har været
havdækket
Stednavnet Hygind er lidt mere
specielt end mange af området andre stednavne. Jeg føler stor usikkerhed i
forhold til min fortolkning, men her er mit bedste bud.
Ifølge Aage Houkens ”Håndbog i danske
stednavne” kan stavelserne hy- og huk- betyde nogenlunde det samme.
Huk- betyder på gammeldansk ”hjørne, fremspring, høj brat landtunge eller
odde, der går kile- eller vinkelformet ud i havet, forbjerg eller pynt”. Hy-
kan måske tolkes som høj.
Endelsen -ind eller –gind i Hygind kan måske
være en omdannelse af den gamle danske stednavneendelse –ing eller –inge.
Ifølge Kristian Halds ”Vore stednavne” er de fleste af -ingenavnene nogle af de
ældste stednavneendelser, vi har, men nogle af –ingenavnene kan også være
dannet så sent som i Vikingetiden. Endelsen –inge skulle være en
endelse, der blev sat på forskellige former for stednavne, jævnfør for eksempel
Kolding eller Vindinge.
Trap Danmark skriver i 1. udgaven fra 1860
under Ørslev Sogn, at grænsen mellem Ørslev og Husby sogne udgøres af Hybækken,
som også kaldes Højbækken.
Alt dette leder til en forklaring på navnet
Hygind i retning af ”den høje, bratte landtunge, der går ud i havet”. Det
passer meget godt med geografien og naturforholdene. Den gamle landsby
Hygind ligger på det høje land mellem de to bække, Hybæk (Højbækken) og Hygind
Bæk. Tidligere da havoverfladen stod højere i dag, har de to bække været meget
mere vandrige og har fyldt mere end nu. Og engang har Tybrind Vig langs
Hybækken gået helt ind til Hybæk Mølle nord for Hygind landsby og langt ind
langs Hygind Bæk syd for Hygind landsby.
Hvis man på det geodætiske 2 cm kort fra 1924
følger den stiplede 2,5 m højdekurve helt ude fra Tybrind Vig og ind i landet
og rundt indtil man igen lander ved Tybrind Vig, får man en fornemmelse af
Hygind landsby liggende på en ”landtunge der går ud i havet”, da
havspejlet i fortiden stod noget højere end i vore dage.
Og så et mere prosaisk forslag fra databasen
Danmarks Stednavne, der udgives af Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns
Universitet. Databasen giver med udgangspunkt i landsbynavnet Hygum følgende
forklaring:
"Navnet
er et oprindeligt inge-Navn, som senere er omdannet til et um-Navn. Det samme
er Tilfældet med Hygumi V.-Nebel S., Skadst H., 30/7 1310 Hyging, RO 1300-20 hyging, 28/2
1409 Hyghum, RO c. 1440 hyghom, udtalt [hy;GOm]. Hygindi
Husby S., Vends H. skrives 1449 (Anne Krabbe) Hyging og udtales [hy;n]. Alle disse Navne gaar tilbage til et ældre * Hyking(e), som,
da de gamle Navne afledt med -inge kan være Slægtsnavne, afledt af Personnavne,
kunde opfattes som en Afledning af et Mandsnavn svarende til
glsv. Hyki(Lundgren-Brate) og det islandske mytiske Navn Hjúki(Lind),
jfr. det svenske Landsbynavn Hycklinge, der antages at være afledt med -ling af
samme Personnavn (Hellquist, Svenska ortnamn på -inge p. 51-52)."
Altså kort sagt et mandenavn Hyki tilføjet den
gamle stednavneendelse -inge, og det hele omdannet lydligt til Hygind, som tiden
er gået. Hykis landsby, simpelthen.
Indrømmet. Der er mange gisninger i disse
ligninger om stednavnet Hygind. Men forslag er det da.
Siberien
– Hvidensand
Figur 6.
Jordklassificeringskort for Wedellsborghalvøen. Randmorænen Ørslev-Lunge Bjerge
fremtræder tydeligt med sin lyserøde farve, mens dødisområdet Holen, Husby
Mose, Moserenden markerer sig med sine ferskvandsdannelser, der gennembryder
det med brunt angivne morænelandskab ved bakkerne Sjobjerg og Rævebjerg. I
Danmark har vi gennem århundreder kaldt bakker for bjerge. Bemærk de med
lyseblåt angivne havaflejringer, hvor Stenalderhavet engang har været, inderst
i Tybrind Vig, langs Wedellsborghalvøens nordkyst og på sydkysten ved Sdr. Åby
Bugten. De med hvidt angivne signaturer yderst på Flægen ved Tybrind Vig
og yderst på tangerne foran Sdr. Åby Bugten og Emtekær Nor viser havaflejringer
fra nyere tid. Havet tager, havet giver. Havet omformer landskabet.
Jordoverfladen og jordtypen er først og
fremmest et resultat af isens, havets og vandløbenes aktivitet gennem tusindvis
af år. Kortet her med den lyserøde farve viser det smeltevandssand og –grus,
der udgør bakkedragene i randmorænen Ørslev-Lunge Bjerge og områderne, der
støder op til bakkedragene syd for randmorænen. Jordoverfladens beskaffenhed
bekræftes af stednavne som landsbynavnet Sibirien (langt uden fra
landsbyen Hygind, deraf nok navnet), og gårdnavnet Hvidensand. Længere
østpå mellem Favrskov og Håre kan man ved bakkedragene Håre Bjerge se spor
efter højryggede oldtidsagre. Gennem tusinder af år havde bønderne lettere ved
at bearbejde sandjorden end den stive lerjord. Derfor er der blandt andet ved
Ruerne, Tellerup og som nævnt ved Håre Bjerge fundet spor efter
oldtidsagerbrug, jordfæstelser, gravhøje og moseofringer af smukke gaver, som
for eksempel de to lurer, der er fundet i en mose ved Tellerup. Den ene lur
hænger på Wedellsborg, mens den anden opbevares på Nationalmuseet.
Ruerne – Tellerup – Hygind Torp.
Ruerne stammer fra gammeldansk ryth,
der senere er blevet til rød, rud eller ryd, der alle betyder
rydde. Ruerne betyder således formodentlig rydningen i
skoven. Landsbyer med denne betegnelserne -rød, -rud og -ryd
mener man er grundlagt efter Vikingetiden, da landsbyer med tilsvarende
betegnelser ikke findes i de gamle nordiske vikingeområder i Normandiet i
Frankrig og Danelagen i England.
Byer, der ender på –rup, -drup og –strup, anses også for at være
rydningslandsbyer. Tellerup må derfor anses for - ligesom Ruerne, - at
være en rydningslandsby. Jeg har ikke fundet noget på, hvad forleddet telle
kan betyde, men mange af rydningsbyerne har i forleddet et navn efter den mest
betydningsfulde person, der har startet rydningen af skoven.
Torp betyder som regel et sted, hvor
overskydende befolkning fra en landsby har slået
sig ned. Det nye sted, torpen ligger ofte i nærheden af den gamle landsby, men
på det der tidligere var landsbyens ydre jorder. Denne type landsbyer kaldes
også udflytterlandsbyer. De opstod især i perioden 1000-1250 e.Kr. Hygind Torp
må således formodes at være en udflyttergård fra den nærliggende landsby
Hygind.
Håre
Figur 7. Den østlige del af
landsbyen Håre 1962 set fra vest mod Brænde Mølle og Assens-Middelfart
landevejen
Håre kommer af gammeldansk harth, der
betyder skov, græsgang.
Tanderup
Figur 8. Billede af det
matrikelkort for Tanderup Sogn, der var gældende fra cirka 1820 til 1885. Det
fremgår tydeligt, at Tanderup Kirke som Husby Kirke er placeret midt i sognet
uden videre bebyggelse nær ved, men cirka midt i mellem sognets
ejerlavslandsbyer Håre, Hjorte og Emtekær-Nakke. Bemærk de gule og røde farver,
der markerer grænserne mellem landsbyejerlavene i Tanderup Sogn.
Forleddet i Tanderup er sandsynligvis et
mandenavn, Tangi, mens endelsen –rup angiver en rydningsby.
Tanderup kan således være opstået af betegnelsen Tangis rydning i skoven.
Hjorte
Oprindelig Hiorwit. Forleddet hior
er sandsynligvis gammeldansk hiorth, der betyder kvægflok.
Efterleddet -wit, der er blevet til –te , betyder træ
eller skov, vistnok i betydningen grænseskov. Det stemmer meget
godt med Hjortes placering yderst i skovrydningssognet Tanderup tæt på
grænsen mod Hjerup og skoven Billeskov Skov, der ligger på grænsen mellem
Tanderup Sogn og Hjerup.
Emtekær – Nakke – Bredning Huse
Figur 9 Udsnit af ældre
geodætisk kortblad "Wedellsborg". Bemærk højdeforskellen mellem et
par meter ved Bækhuse til 13,5 meter på toppen af Nakkebjerg.
Navnet Emtekærs
betydning er omdiskuteret. En fortolkning er, at kær betyder sump eller sumpet
kratskov, mens Emte skulle være en forandring af ælmti i
betydningen en samling af elmetræer. Emtekær kan således tolkes til at
betyde stedet med en samling af
elmetræer i et lavt fugtigt område.
Nakke kommer af gammeldansk nakkæ,
der betyder baghoved. Ordet bruges i stednavne som terrænbetegnelse
i betydningen ”kam, ås, smalt højtliggende land, som strækker sig ud i
havet”. Nakke kan også bruges som betegnelse for skovfremspring.
Hvis man kigger på højdekurverne på et
geodætisk kort over Nakke, kan man se, at Emtekær Nor, ligesom Flægen og Sudden
på nordsiden af Wedellsborghalvøen, i Stenalderhavstiden hvor havspejlet stod
flere meter højere end nu, har strakt sig meget længere ind i landet end nu.
Langt op i vores tid har der nok været vand her, nok mest ferskvand.
Efterhånden er området groet til og blevet til de lave enge, der er her nu. Ved
Bækhuse mellem Nakkebjerg, der rejser sig i en højde af 13 meter og det omkring
15 meter høje bakkedrag ved Orelund ser det på kortets højdekurver ud til, at
havet engang har strakt sig næsten om til bakken ved Blåkilde. Nakkebjerg har
derfor stået som et "højtliggende skovklædt land", der har
strakt sig ud i noret eller i nyere tid ud i de lavtliggende havskabte engdrag.
Hvor Brænde Å løber ud i Lille Bælt længst mod
vest i Tanderup Sogn ligger Bredninghuse. Stednavnet hænger sammen
med, at Lille Bælt her på det brede sted mellem Sønderjylland og Vestfyn
hedder Bredningen. Nord for Fønsskov forbi Middelfart og Fredericia
snævrer Lille Bælt sig ind og får et slynget, flodlignende løb. Denne del af
Lille Bælt hedder Snævringen.
Sønder Åby
Jeg har i min færd gennem Wedellsborghalvøens
landskaber bevæget mig med uret fra landsbyen Husby i Husby Sogn gennem
forskellige spændende steder på nordsiden af Wedellsborghalvøen til
Ørslev-Lunge Bjerge, som jeg betragter som den naturlige fysiske grænse for
Wedellsborghalvøen. Undervejs har jeg gjort et par afstikkere ind i Ørslev
Sogn, inden jeg mod øst og sydøst har set på stednavne i Tanderup Sogn. Nu
krydser jeg så Brænde Å, der udgør den gamle grænse mellem Vends Herred og Båg Herred.
Her på vestsiden af åen i Husby Sogn ligger Sønder Åby. Der er flere forskellige
formodninger om, hvad Brænde Å betyder. En tolkning stammer fra det gamle
danske ord for bregne. Altså Bregneåen. Bynavnet Brenderup længere inde
i landet fortolkes af nogen i samme retning.
I Sønder Åby fornemmer man stadig strukturen af en
gammel middelalderlandsby. Landsbyen nævnes første
gang i historien omkring år 1300, og landsbyens navn hentyder naturligvis
til landsbyens beliggenhed ved Brænde Ås udløb i Lillebælt.
Åby giver således sig selv, men hvorfor hedder landsbyen Sønder
Åby. Det gør den fordi der nordpå i Vends Herred findes en anden åby,
nemlig Nørre Åby. Nørre Åby ligger ved Viby Å og midt i Vends Herred.
Derfor lå Vends Herreds tingsted i Nørre Åby, så der ikke var så langt at gå
for dem, der skulle deltage i eller overvære herredstingets forhandlinger.
Herredstingene stammer sandsynligvis
tilbage fra Vikingetiden eller den tidlige middelalder. I Nørre Åby er der
stadig stednavne, der minder om tiden, da Vends Herreds tingsted lå her nær
Nørre Åby Kirke. De i Nørre Åby stadig eksisterende navne som Tingløkken og
Kagbakken er gamle navne fra tingets tid. Disse navne overlevede som marknavne
og er senere blevet til gadenavne. Kagen var den stolpe, som den dømte blev
bundet til, når tinget havde besluttet, at en forbryder skulle piskes, hvilket
blev kaldt kagstrygning.
Store dele af den sydlige del af Vends Herred
hørte ikke ind under herredstinget i Nørre Åby. Lensgreven på Wedellsborg, der
ejede stort set hele den sydlige del af herredet og dele af Båg Herred, havde
nemlig retten til at afgøre juridiske spørgsmål i forhold til dem, der levede
på hans jord. Han havde såkaldt birketingsret og udnævnte personligt en
birkedommer. Wedellsborg Lens birketing lå ved Kællingebjerg, den
karakteristiske bakke med den flotte dommerbolig, der stadig ligger her mellem
Hygind Torp, Ulvsrod og Ruerne. Men det er en helt anden historie, om end nok
så spændende.
Tilbage til Sønder Åby. Sønder
er tilføjet åbynavnet for at skelne mellem de to i herredet beliggende
åbyer. Sønder Åby har også tidligere haft en mindre administrativ funktion. I
huset ”Bregnehøj”, der ligger oven for bakken ved broen over Brænde Å, boede en
toldassistent. Det var her sejlende skulle ind og fortolde før 1920, dengang
Sønderjylland var tysk. Det var også i Sønder Åby borgere fra Bågø, der engang
har hørt til Wedellsborg i lighed med Brandsø, gik i land for at gå til
birketinget ved Kællingebjerg, når de var indkaldt eller havde ærinde der. Der
er stadig en sti fra broen over Brænde Å langs åen og op til selve Sønder Åby
landsby.
Figur 10. Interesserede i
natur og specielt i iagttagelse af havets dynamiske omdannelse af
kystlandskaberne bør unde sig besøg på feddene foran Bredning Bugten ved Sønder
Åby og foran Emtekær Nor ved Sandager Næs. Det øverste billede er fra
spidsen af feddet foran Bredning Bugten med udsigt mod feddet foran Emtekær
Nor henover norets og bugtens fælles forbindelse til Lille Bælt. Billedet
nederst til højre er et kort over bugten og noret. Kortudsnittet gør det muligt
overordnet at erkende de unikke processer, der foregår her i området angivet
med den røde farve. Det knap 1 km lange fed foran Bredning Bugten er
vest-øst-orienteret og er skabt ved østgående transport af nedbrydningsmateriale
fra Wedellsborg Hoveds klinter og betinget af, at det største frie stræk er fra
vest, i gabet mellem Brandsø og Bågø. Et tilsvarende cirka 1 km langt fed
ses foran Emtekær Nor, men her orienteret syd-nord og skabt ved nordgående
materialetransport – en retning, der er betinget af et stort frit stræk fra syd
mellem Bågø og Fyn. Mundingen af Emtekær Nor er en lang smal rende, der
forlægges mod nord i takt med feddets vækst. Begge fed er unge dannelser, der
ikke optræder på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1780. På geodætiske kortblade
fra midten af 1900-tallet fremstår feddet foran Bredning Bugten som en cirka
500 m lang sandtange og feddet foran Emtekær Nor som en ca. 400 m langt,
vegetationsløs tange. Som det ses på det øverste billede, som er taget i det
tidlige forår 2017, er begge fed i dag vegetationsdækkede med en smal
sandstrand mod Lillebælt. Stedet her er et af de ganske få steder i Danmark,
hvor det er muligt at iagttage feddannelse, hvor to fed nærmer sig hinanden
næsten vinkelret.
Wedellsborg
Jeg afslutter rundturen helt naturligt med at
kommentere det sted, der har givet halvøen navn, og hvis navn man også skal
bruge, når man skal finde geodætiske kortblade over området Husby og Tanderup.
Wedellsborg er helt central i
områdets historie. Mange har været afhængige af grevskabet. Grevens ret til at
holde birketing er allerede nævnt. Det bør også nævnes, at store grupper af
indbyggerne i sognene omkring Wedellsborg har været underlagt godset i form af
fæstegårde og hoveri. De sidste af grevskabets bøndergårde overgik - som nogle
af de sidste i Danmark - først til selveje i 1916, nogenlunde på samme
tidspunkt, hvor birketingsretten blev afskaffet i 1919.
Det bør også nævnes, at grevskabet på
Wedellsborg først i Husby i 1712 og senere i 9 andre af egnens sogne med
tilknytning til Wedellsborg etablerede skolefundatser og grundlagde skoler.
Wedellsborg har også tidligere været ejer af
flere af kirkerne i de ved godset omliggende sogne. Husby Kirke overgik således
først til menigheden i 1990.
Godset og lensgrevskabet Wedellsborg har haft
stor betydning for de mennesker, der gennem århundrederne har levet i området,
og grevskabet har haft afgørende betydning for, hvordan der ser ud på halvøen i
dag.
Derfor kan der fortælles meget
mere om Wedellsborg, men det meste er kendt stof. I det følgende derfor blot et
helt kort rids af navnets baggrund.
Navnet Wedellsborg giver ligesom
sig selv. Borg kan på gammeldansk blandt andet betyde befæstet
hovedgård, mens forleddet stammer fra slægtsnavnet Wedell.
Wedellsborg hed langt tilbage i
middelalderen Iversnæs, som også er et navn, der nogenlunde giver
sig selv. Iver kommer af det gamle danske ord iur, der betyder
vildsvin, mens næs er en gammeldansk afledning af ordet næse med
betydningen “spids af landet, som skyder sig ud havet”. Fuldstændig som
Wedellsborg Hoved gør det. Godset på næsset nævnes første gang i 1295 under
navnet Husbygård, men kaldes fra 1350 Iversnæs.
Indtil 1672 var Iversnæs
ejet af forskellige adelsslægter, blandt andre familien Gyldenstierne. I 1672
blev Iversnæs sammen med den nærliggende hovedgård Tybrind ophævet til
grevskabet Wedellsborg af den tyske greve Wilhelm Friedrich Wedell, der fik
lensgreverettigheder. Siden har godset og grevskabet ført navnet Wedellsborg,
altså grev “Wedells befæstede hovedgård”.
Hermed er min navnerundfart rundt
på halvøen slut. Men der dog et navn, der nager, fordi jeg ikke kan finde en
forklaring på det. Navnet er Fristensbro.
Fristensbro
Figur 11. Udsnit af ældre
geodætisk kort ”Wedellsborg”. Stednavnet Fristensbro figurerer lige stik vest
for Sjoberg ved Tybrindvejen, der går over Moserenden nær det tidligere
Wedellsborg Mejeri. På kortudsnittet kan man i øvrigt følge det tidligere
beskrevne dødisrelief langs Moserenden fra Husby Hole ved Skræppedalsvej (1,9
meter) i øst gennem Husby Mose og den nedskårne rende forbi Sjobjerg (21,2
meter) og Rævebjerg (17 meter) til Tybrind Vig i nordvest. Strækningen ligger
så lavt, at den i lighed med Flægen mellem Eskør og Tybrind må have været
oversvømmet, da Stenalderhavet for 8.000 år siden stod flere meter højere end
havoverfladen i nutiden.
Afslutningsvis en lille gåde. Baggrunden for
stednavnet Fristensbro, hvor Tybrindvej krydser Moserenden, hvor tidligere
Wedellsborg Mejeri lå, kan jeg simpelthen ikke greje. Det er jo et spændende navn, der kan give anledning til
alle mulige associationer, men forklaringen er nok i virkeligheden meget
konkret og jordnær. Mine opslagsværker og søgninger på nettet giver ingen
hjælp. Jeg har heller ikke under min opvækst i Husby hørt navnet anvendt,
ligesom jeg ikke på anden måde er stødt på det.
Opslag i Gammeldansk Ordbog viser, at
bro kan have mindst tre betydninger. Nemlig bro, der fører en vej over vand eller vådområde. Eller gadebelægning af risknipper, planker, sten eller
lignende. Og endelig betydningen anløbsbro.
Alle tre betydninger kunne være
relevante i forhold til Fristensbro. Her er en vejbro. Måske har der før
vejbroen været et vadested sikret med sten, planker og risknipper. Det kunne
også fint tænkes, at beboerne i den nærliggende Husby landsby her har haft en
anløbsbro eller et sted, hvor de har haft nogle både liggende. Langt op i tiden
har vandet stået en del højere i Moserenden, så det skal nok have været muligt
at sejle fra Fristensbro ud til Tybrind Vig. Vi kender flere eksempler i
nærheden af Husby, hvor bro indgår i stednavnet, for eksempel Hygind Bro ved
Hybæk Mølle, Bro ved Varbjerg, Ronæsbro og Broendegården begge ved Føns. Men
hvad betyder fristen eller måske fri-sten? Det kan jeg simpelthen
ikke finde nogle bud på. Det må indtil videre blive løse gisninger.
Er det et gammelt eller nyere
navn? Har det noget at gøre med konkurrencen om mælkeleverandører mellem
herregårdsmejeriet Wedellsborg Mejeri, der tidligere lå her mellem Sjobjerg og
Rævebjerg og andelsmejeriet Fælleslykke Mejeri, der engang lå ved Brænde Mølle
mellem Håre og Tanderup? Eller noget helt andet? Er der mon nogen, der kan
hjælpe?
Figur 12. Wedellsborg
Mejeri 1957. Mejeriet er nu brudt ned, men lå her ved Tybrindvej mellem
Sjobjergvej og Rævebjerg. I baggrunden øverst til venstre ses Tybrind Vig. I
forgrunden vejdæmningen over Moserenden. Stedet hedder Fristensbro.
Hvor ved jeg det fra?
Jeg har i efterhånden mange årtier ofte vandret
eller på anden måde bevæget mig gennem Wedellsborghalvøens mange spændende
landskaber og langs områdets vandløb og kyster. Jeg har altid været nysgerrig
efter at finde ud af, hvorfor noget er, som det er. Det være sig det naturgivne
eller det kulturhistoriske.
Opslagsværker, netsøgninger, arkivsøgninger,
atlas, fotografier, luftfotografier, specialkort om alskens emner og det at
føle området ved at gå i det, får mig til at stille mig selv nysgerrige
spørgsmål. De samme ting har jeg brug for, når jeg skal finde svar på mine egne
nysgerrige spørgsmål. Der er meget ”at grave i”.
Stednavnetolkning er ikke en eksakt videnskab,
så der vil altid kunne gives forskellige forklaringer til betydningen af et
konkret stednavn. Jeg er den lykkelige ejer af mange opslagsværker, herunder
især tre der er betydningsfulde, når det gælder forståelse af stednavnenes
betydning.
Mit ældste opslagsværk om stednavne er Johannes
Steenstrups ”De danske stednavne” fra 1918. Et andet spændende ældre
opslagsværk er Kristian Halds ”Vore Stednavne” udgivet i 1950 af Udvalget for
Folkeoplysnings Fremme på G. E. C. Gads Forlag. Det er i øvrigt en håndbog, jeg
har arvet efter min værdsatte, dygtige og engagerede seminarielærer i geografi
Børge Jespersen, som jeg var så heldig senere i nogle år at være kollega
med.
Aage Houkens ”Håndbog i Danske Stednavne”, der
udkom første gang i 1956 hos Rosenkilde og Bagger, er en uovertruffen god
håndbog. Min udgave er udkommet på Gyldendal i 1976. Det store bogværk Trap
Danmark, der nu er kommet i 6 reviderede udgaver siden 1860, og Trap Danmarks
”Topografiske Atlas” er ligeledes uundværlige opslagsværker. Og så er der
selvfølgelig gamle kort og databaser og arkiver, der kan tilgås online via
internettet.