I valgkampen 1953 fremlagde Julius Bomholt (S) et skoleprogram, der blandt andet indeholdt følgende element: ”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar”
Partierne bag folkeskolereformen august 2014 skriver i deres aftalepapir fra 7. juni 2013 følgende om opfølgning på folkeskolereformens resultater:
"Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling.
Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:
• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges. "
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges. "
Dette er forligstekstens udtømmende beskrivelse af forligspartiernes tanker om opfølgning på folkeskolereformen.
Tænk, hvis nogle af partierne i forbindelse med den nuværende valgkamp har modet til at gå til valg på at tilføre aftaleteksten følgende: ”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar - og elevernes almene dannelse og medborgerskabsinteresse skal øges år for år."
Lidt for subtilt vil nogen måske hævde. Måske. Men det er vel ikke mere subtilt end de tre mål forligspartierne fremsætter i deres forligstekst fra juni 2013:
" 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til fag-
lige resultater.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem re-
spekt for professionel viden og praksis."
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til fag-
lige resultater.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem re-
spekt for professionel viden og praksis."
Den nævnte tilførsel kunne være et vigtigt signal om, at ideologierne "djøfisering" og "økonomisme" ikke helt har overtaget partierne, og at nutidens partier ikke kun i ord, men også i gerning står bag folkeskolelovens flotte formuleringer om dannelse, demokrati og medborgerskab.
Ovenstående forslag vil selvfølgelig være overflødigt, hvis partierne forlader deres ensidige logisk-positivistiske machiavellianske mål-middel tankegang. Men det er vist en helt utopisk tanke.
Kilde
Forligtstekst 7. juni 2013: http://www.uvm.dk/…/141010%20Endelig%20aftaletekst%207.6.20…
Forligtstekst 7. juni 2013: http://www.uvm.dk/…/141010%20Endelig%20aftaletekst%207.6.20…
