 |
| Udløbet af Emtekær Nor i den del af Lillebælt, der hedder Bredningen |
Et lig uden hoved og
hænder på stranden ved Emtekær. Et sådant makabert syn mødte gårdmand Jens
Nielsen, Emtekær under en tur på stranden i november 1897. Liget var i korte
bukser, så personen måtte være omkommet på et varmere tidspunkt end i november.
Det var, hvad Jens Nielsen i første omgang kunne registrere, inden liget blev
ført til det obligatoriske ligsyn, der blev gennemført af distriktslægen i
samarbejde med birkedommeren på Kællingbjerg.
Liget viste sig at være en
dreng fra Børup Mark ved Skærbæk nær Taulov på den jyske kyst. Drengen ville
have været 12 år. Han hed Niels Andersen Møller og var søn af husmand og fisker
Anders Nielsen Møller. Da resterne af Niels bliver begravet på Taulov Kirkegård
den 27. november 1897 indførte sognepræsten hans begravelse ved siden af
kirkebogsnoten om hans afdøde far. Faderen blev aldrig begravet, fordi han
aldrig blev fundet.
 |
| Farvandet mellem Løverodde, Skærbæk og Fænø |
Begge var omkommet ved en
ulykke 14 måneder, før liget af Niels blev fundet på stranden ved Emtekær. Fisker
Anders Nielsen Møller var 28. september 1896 med sine to sønner på 11 og 9 år i
en fiskekvase taget ud at fiske i farvandet mellem Fænø og Løverodde. Ulykkeligvis
var dampbåden ”Dan” fra Kolding samtidig på lystfart på Kolding Fjord og
Lillebælt. På sin vej ind mod Løverodde oversejlede ”Dan” Anders Nielsen
Møllers fiskerkvase. Det lykkedes at redde den 9-årige, mens faderen og den anden
søn Niels ikke blev fundet. De var begge sandsynligvis blev hårdt kvæstede og
skamferede i sammenstødet med dampbåden. Den tilstand liget af Niels blev fundet i med manglende hoved og hænder, tyder på det.
 |
| Dampbåden "Dan" af Kolding. Her ligger den i Middelfart Gammel Havn |
Ligene af Anders og Niels
kan være blevet ført langt omkring, inden Niels 14 måneder efter bliver fundet
så langt væk som ved Emtekær på den fynske kyst. Fundet af Niels vidner om de
mægtige kræfter vandgennemstrømningen i Lillebælt medfører. Den kraftige vandudveksling mellem
Nordsøen og Østersøen giver kraftig strøm i Lillebælt. Lillebælt gennemstrømmes
af cirka 10 % af det vand, der udveksles mellem Østersøen og Kattegat. Her
mødes enorme vandmasser af ferskvand fra Østersøen med saltvand fra Kattegat.
Derved opstår en helt speciel kraftig strøm i bæltet, flere steder med stærke
strømhvirvler.
Da elektricitet i
starten af 1900-tallet blevet noget alle efterspurgte, blev det diskuteret, om
det kunne være muligt at udnytte de enorme kræfter i vandgennemstrømningen i
Lillebælt. Allerede i oktober 1920 udtaler en professor Rung til en avis, at
kraften i Lillebælt er så mægtig, at ingen maskiner kan holde. Derfor kan
Lillebælts mægtige kræfter ikke udnyttes i strømproduktionen. Gad vide om den
tekniske vurdering i dag er den samme? Nå, det blev lidt langt væk fra den
ulykkelige begivenhed med sammenstød i september 1896 mellem en fiskerkvase og
en turbåd, men interessant nok endda.
Ib Hansen, april 2020
