onsdag den 17. februar 2021

Sparket ihjel


En druknet ved Eskør. En voldtægtsmand fra Sdr. Åby. En sparket ihjel i Hygind. Telefonistinder strejkede. Bønder lavede mestergrise og donerede kartofler til sultne og krigsplagede borgere i Wien.

Her gik jeg og troede, at hverdagslivet i Husby og omegn for 100 år siden måtte have været forudsigeligt og præget af dagligdagens trummerum. Det var det også, men ikke kun. Jeg blev meget klogere, da jeg begyndte at grave i kilderne om Husby i 1920. 

Der skete i løbet af 1920 masser af ting i Husby ud over de dagligdags begivenheder. Den daglige rutine blev brudt af både lykkelige og ulykkelige begivenheder. Fest og glade dage. Sorg og ulykke.

Forfærdelige arbejdsulykker 
Året 1920 i Husby og omegn startede med en begivenhed, der på en gang var både lykkelig og ulykkelig. Lykkelig fordi nogle pårørende fik mulighed for at begrave et nært familiemedlem, der havde været savnet i over tre måneder.


I oktober 1919 var det gået galt for et par jyske fiskere fra Agtrupvig, der ligger på sydsiden af Kolding Fjord. De var i deres båd sejlet helt til Tybrind Vig for at fiske. 

Under fiskeriet faldt de overbord og druknede. Den ene blev fundet umiddelbart efter ulykken, mens liget af den anden først drev i land i Tybrind Vig ved Eskør Strand sidst i januar 1920. Efter identifikation hos lægen på Liljedal ved Tybrind blev den afdødes familie underrettet og kom sejlende fra Agtrupvig over bæltet for at hente deres døde familiemedlem hjem. Kisten blev ad søvejen bragt til hjemmet i Agtrupskov, hvorfra han blev ført til begravelse på Sdr. Bjert Kirkegård. 



Tidens manuelle arbejde var fysisk krævende og kunne være farligt. Ja, af og til kunne det endda kræve dødsofre. Det var tilfældet i august 1920. 

Under landbrugsarbejde på Hygind Østergård hos gårdejer Mads Peter Madsen blev en ung karl Peter Lauridsen sparket i underlivet af en hest. Han blev slemt skadet. Der måtte tilkaldes en sygebil, der førte ham til sygehuset i Assens, hvor han blev opereret. Det var en vanskelig operation, da blandt andet en tarm var revet over. 

I første omgang klarede han operationen, men døde alligevel en uges tid senere. Peter Lauridsen blev 24 år gammel begravet på Andst Kirkegård vest for Kolding den 11. september 1920. 

Landbrugsarbejde har altid været farligt, og er det vel endnu i dag, selvom der i de senere år er gjort meget for at styrke sikkerheden. Fra min tid i Husby husker jeg flere grimme ulykker. Bedst husker jeg selvfølgelig, da min skolekammerat Jørgen i 1966 blev dræbt under en væltet traktor, men jeg husker også, at en gårdejer i Lillegade mistede et ben, da han sparkede til båndet i et udmugningsanlæg, der havde sat sig fast.

En voldtægtssag og strejke blandt telefonistinderne
Januar 1920 i Husby og omegn var en begivenhedsrig måned, der stak meget af i forhold til de dagligdags rutiner. Mest furore og snak vakte det, at en tjenestekarl fra Sdr. Åby ved et retsmøde vedgik sig skyldig i forsøg på voldtægt mod en 13-årig pige fra Lundager ved Assens.

Megen lokal snak blev også brugt i forhold til, hvordan det skulle gå med strejken på landtelefoncentralerne. På Bågø og Brandsø var der statstelefoner, men ledningerne gik til Husby Central. Som følge af strejken og for at sikre øerne den livsvigtige forbindelse til Fyn, blev øernes telefonlinjer flyttet fra Husby Central til købstadscentralen i Assens. 

Telefonistindernes krav var en løn på 180 kr. pr. måned, en maksimal arbejdstid på 6 timer i døgnet og ret til at blive i jobbet efter giftermål. Forhandlingerne mellem parterne var gået i hårdknude og telefonistinderne strejkede fra 1. januar 1920 og 6 uger frem. 

Til sidst greb staten ind og regulerede ved forligsmandens mellemkomst forholdene for landets telefonistinder. Telefonistinderne opnåede at blive tjenestemænd med ret til pension, at få en pæn lønforbedring og at kunne forblive i tjenesten efter giftermål. Kravet om nedsat arbejdstid på grund af de tunge hovedtelefoner blev ikke imødekommet. I 1920 havde Husby Central 105 telefonabonnenter og dækkede udover Husby flere af de omliggende landsbyer.

Bygningen, der husede Husby Central, ligger fortsat i Husby Storgade nr. 35. Nu en del ombygget. 

Generalforsamling i grisekassen 
Årets første generalforsamling i Husby fandt sted sidst i januar måned. Det var i Husby og Omegns Grisekasse. Grisekassen havde 92 medlemmer, der kunne få forsikret deres grise for 2 kr./år. På den måde sikrede medlemmerne sig mod den katastrofe, det ville være for eksempel at miste julegrisen.

Nu vi er ved generalforsamlinger, er det da værd at nævne nogle af de mange foreninger og sammenslutninger, borgerne i Husby kunne være medlemmer af, og hvis generalforsamlinger også gav anledning til at mødes på tværs i sognet.

I flæng kan jeg udover Grisekassen nævne, at jeg er stødt på følgende i 1920 virksomme foreninger og sammenslutninger:
Husby Brugsforening
Husby Sogns Kreaturforsikring
Husby Sygekasseforening
Vestfyns Ærtedyrkerforening
Vends Herreds og Wedellsborg Birks Landboforening
Vestfyns Sukkerroedyrkerforening
Husby og Omegns Hesteavlerforening
De fire politiske partiers lokale vælgerforeninger i Husby: Venstre, Radikale Venstre, Konservativt Folkeparti og Socialdemokratiet
Husby Sogns Ungdomsforening
Husby Sogns Husmandsforening
Hundredmandsforeningen for Husby
Husby Sogns Tobaksavlerforening
Husby Landarbejderforening
Menighedsrådet for Husby Sogn
Husby Foredragsforening
Husby Sangforening
Aftenskolen i Husby Skole 


I alle disse foreninger var der i løbet af året møder, sammenkomster, fester og generalforsamlinger. Husby Forsamlingshus blev godt brugt. Jo, så der var mange muligheder for at bryde dagligdagens trummerum. Og så er der nok flere foreninger, jeg ikke er stødt på i forbindelse med min research til fortællingen om livets gang i Husby og omegn i 1920.

Verdenskrigens virkninger
Det var nu over et år siden verdenskrigen var afsluttet, men krigens eftervirkninger var fortsat mærkbare, først og fremmest selvfølgelig ude i verden. Men borgerne i Husby og omegn kunne ikke undgå at høre om og også mærke problemerne. De hørte blandt meget andet om de forfærdelige sultproblemer i den østrigske hovedstad Wien. Det fik Vends Herreds og Wedellsborg Birks Landboforening til i foråret 1920 at beslutte at donere en tønde kartofler eller 10 kr. pr. kartoffelavler til Wien.

Brændselssituationen var anstrengt, og en del varer var fortsat rationeret eller var slet ikke at få. Samtidig hærgede den frygtede spanske syge fortsat, også i Husby og på resten af Vestfyn. Det var en pandemisk influenzasygdom, der var opstået i forlængelse af verdenskrigen, og som verden over kostede millionvis af menneskeliv.

I Husby havde man i 1918 på grund af pandemien været nødsaget til at aflyse 25 års festlighederne i forbindelse med skolens flytning til dens nuværende placering. I marts 1920 berettes der, at ”i Husby er der stadig ikke så lidt spansk syge, men epidemien vedbliver at forløbe overordentlig mildt.” 

Skiftedagene – pæne, flinke, dygtige og pålidelige unge 
Med forårets komme begyndte både arbejdsgivere og arbejdstagere at forberede sig på årets første skiftedag den 1. maj. Skiftedagene var der to af om året, udover 1. maj også 1. november. Det var de dage, hvor man kunne skifte arbejdsplads. Den kommende skiftedag betød, at årets første konfirmationsdag stod for døren, så skolens ældste elever kunne indtræde i de voksnes rækker og blive gjort parat til at komme ud på arbejdsmarkedet.


I 1920 var konfirmationerne af lave i Husby. Normalt var der dengang hvert år 2 konfirmationer. En i april forud for forårsskiftedagen og en i oktober forud for efterårsskiftedagen.

Nu var der imidlertid sket det, at Husbypræsten pastor Wolff som følge af Genforeningen blev hentet til et sogn i Sønderjylland. Her skulle han afløse en tysksindet præst, der efter Genforeningen valgte at rejse til Tyskland. Sådan skete det flere andre steder, hvorfor der blev mangel på dansksindede præster. Nogle af disse præster blev hentet fra Vestfyn.

Inden sin afrejse til Sønderjylland i juli konfirmerede pastor Wolf den 11.april 3 drenge og 5 piger. Efterårskonfirmationen blev rykket fra oktober til august, så pastor Wolf med særlig biskoppelig tilladelse på konfirmationsdagen kunne rejse fra sit nye sogn til Husby og konfirmere de resterende, han havde haft til konfirmationsforberedelse. Den 1. august konfirmerede han 10 drenge og 4 piger.

Blandt de konfirmerede drenge var Jens Peter Magnus Møllegård Jensen fra den gamle møllegård Holegården. Min bror Leif og jeg hjalp i vores drengetid af og til med til at køre korn på Holegården. Vi kendte kun gårdejeren under navnet ”Jens Peter Holegård”, ligesom vi også kun kendte Jens Peters bror Ejnar Jensen og Ejnars søn Vagn på nabogården Klokkekær under navnene ”Ejnar Klokkekær” og ”Vagn Klokkekær.” I Husby var det meget almindeligt at bruge øgenavne og tilnavne for at præcisere, hvilken person man omtalte.

Interessant er det at se, hvordan jobannoncerne op mod skiftedagene var udformet. Når der blev søgt efter tjenestepiger, blev der søgt efter piger, der var ”pæne”, ”flinke” og ”pålidelige”. Karle og fodermestre skulle være ”flinke”, ”dygtige” og ”pæne”. Allerede dengang var det, som jeg også husker det fra min tid i Husby, en særlig kvalifikation være en jysk ung pige eller en jysk ung mand. Jysk stod nok – berettiget eller uberettiget - for stabilitet og jordbundethed. Jeg har prøvet her godt 100 år efter at se på jobopslag til stillinger i nutidens landbrug. Ordvalget ligger godt nok langt fra det, man brugte i stillingsopslag i 1920. Nu præges stillingsopslagene af ord som ”uddannelse”, ”selvstændig”, ”ansvarsbevidst”, ”erfaring” og ”samarbejdsevne”. Sådan en simpel sammenligning af stillingsopslag i landbruget siger meget om både den menneskelige, uddannelsesmæssige og teknologiske udvikling, der er sket fra 1920 til vore dage. 

Politiske skillelinjer 
Året 1920 var et indenrigspolitisk særdeles ustabilt år. Den sociale og politiske situation var tilspidset med optræk til arbejdskampe og store demonstrationer. Der var stridigheder om Flensborgs kommende tilhørsforhold, idet en stor gruppe mente, at byen skulle høre til Danmark uanset forårets afstemningsresultat , hvor der i byen var flertal for Tyskland. Kong Christian den Tiende var enige med dem, der ville have Flensborg med til Danmark. I Påsken afskedigede kongen derfor egenrådigt den siddende radikale regering. Det blev af mange opfattet som statskup, og der blev truet med omfattende strejker. Den politiske ustabilitet førte til, at der i løbet af året blev afholdt hele tre folketingsvalg. Det første blev afholdt den 26. april, det næste den 6. juli og årets sidste den 21. September. 

I Husby blev resultatet af valget den 26. april, at Venstre fik 106 stemmer, Radikale Venstre 77, De Konservative 49 og Socialdemokratiet 49. Altså markant lokal overvægt til Venstre og Konservative. Forud for årets sidste folketingsvalg den 21. september var nedsættelsen af valgretsalderen til Folketinget fra 29 år til 25 år blevet en realitet. De nye vælgere kom på en særlig tillægsliste til hovedvalglisten. I Husby var der 328 vælgere på hovedlisten og 45 kom til på tillægslisten. Ændringen i valgretsalderen gav nu ikke nogen væsentlig forskydning mellem partiernes resultater i Husby. Antallet af afgivne stemmer ved de to valg var nogenlunde ens. Det tyder på, at mange af de nye vælgere ikke har udnyttet deres stemmeret. 

Mange af sognets land- og løsarbejdere samlede sig i Husby Landarbejderforening. Landarbejderforeningen var starten på det, der senere blev til DASF-Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund. Senere blev DASF til SID, og i dag hedder fagforeningen 3F. Husby Landarbejderforening havde nok at kæmpe for, men lagde også vægt på sociale sammenkomster og fester. Søndag den 13. juni 1920 afholdt foreningen i Husby Forsamlingshus fest med oplæsning og bal.

Situationen var ganske barsk for sognets underklasse, ligesom den var i resten af landet. Underklassen på landet optrådte hyppigere på fattiglisterne end på valglisterne. På grund af det sæsonprægede landarbejde, var landarbejderne i lange perioder henvist til at leve tæt på eller under fattigdoms- og sultegrænserne. Hvis de modtog offentlig fattighjælp mistede de deres borgerlige og politiske rettigheder, blandt andet mistede de stemmeretten. 

I Husby Sogn var der flere steder fattighuse eller kommunehuse, blandt andet husker jeg et i Sibirien og et i Lillegade. Det sidste er nu revet ned. Ansatte funktionærer på Wedellsborg kunne når de blev syge og gamle finde bolig i godsets friboliger og stiftelseshuse. Mindst to eksisterer bygningsmæssigt endnu. Et på Husby Storegade og et på Tybrindvej.

Helt op i min skoletid var sognets politiske og sociale skillelinjer synlige både i skolen, i arbejdslivet og i det sociale liv. 

I maj måned blev unge mænd fra Husby uanset sociale, økonomiske og politiske forskelle gennem avisbekendtgørelser indkaldt til session for at få vurderet deres egnethed til militærtjeneste. Unge mænd fra Husby født i år 1900 eller tidligere skulle stille på Rådhuset i Middelfart den 3. juni 1920. I bekendtgørelsen om sessionstidspunktet stod der meget prosaisk, at de unge mænd skulle møde renvaskede og i propert tøj. 

Jeg har også været på session i Middelfart. Det foregik på Hotel Melfar. Dengang fik vi ikke skriftlig besked om at stille renskurede og i helt og rent tøj. Det var i løbet af 1960´erne blevet en helt naturlig ting i takt med, at der også på landet var blevet indlagt vand og etableret badeværelser med toilet og bad. I forsvaret mødtes landets unge mænd dengang til et fælleskab på tværs af herkomst, status og uddannelse, ligesom de mødtes i folkeskolen og folkekirken. I dag er det ikke længere sådan, at de fleste unge mødes på tværs i forpligtende fællesskaber i 3 F, altså i folkeskolen, i folkekirken og i forsvaret. Hvad denne udvikling betyder for de unges empatiske evner og evner til at indgå i samfundsmæssige forpligtende fællesskaber, kan vi hver især kun gisne om.

Mestergris 
Men hvad var det for noget om en mestergris, jeg i indledningen nævnte, jeg ville komme ind på? Udtrykket er nok lidt af en tilsnigelse at bruge om en aftale om salg af tobak. Men først må jeg lige forklare, hvad udtrykket mestergris dækker over.

Udtrykket mestergris bruges, når nogle håndværksmestre eller nogle handlende indgår en indbyrdes prisaftale og dermed sætter den indbyrdes konkurrence ud af kraft. 

Helt sådan var det ikke, men dog alligevel noget der lignede, da Husby Tobaksavlerforenings 42 medlemmer holdt møde i maj om salgssituationen for den oplagrede tobak. De blev enige om, at de alle skulle vente med at sælge i håb om senere at opnå bedre priser for tobakken.

Jo, det er rigtigt nok, at der med udgangspunkt i knapheden på importvarer under og lige efter verdenskrigen blev dyrket tobak i Husby og omegn. I min barndom kunne man stadig se nogle af tørreladerne rundt om i sognet. Jeg mener, at der blandt andet endnu stod en i Eskør, men dog på det tidspunkt anvendt til andre formål end tobak. 


Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage
I 1920 var Genforeningen og det sønderjyske spørgsmål meget nærværende for børn og voksne i Husby. På Valdemarsdag den 15. juni var eleverne fra Husby Skole sammen med lærerne og en del af elevernes forældre på udflugt til parken ved Wedellsborg. Førstelærer Jensen fortalte om Sønderjyllands historie og nogle særlige træk fra de to slesvigske krige, som var blevet oplevet af krigsdeltagere fra Husby.

Efter foredraget sang forsamlingen nobelpristageren Henrik Pontoppidans sang ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage." Velvidende afstemningsresultatet om tilhørsforholdet for Sønderjylland den 10. februar 1920 har der nok været en særlig jubel og stor indleven i sangen, da forsamlingen sang ”Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: en røvet datter, dybt begrædt er kommen frelst tilbage." 

I forbindelse med genforeningsdagen den 10. juli 1920, hvor Christian den Tiende for første gang red over grænsen ind i Sønderjylland ved Taps syd for Kolding, arrangerede de fire politiske vælgerforeninger i Husby en fælles genforeningsfest. Ved festen talt førstelærer Jensen igen om Sønderjylland, der som et fraværende barn nu var vendt tilbage til moderfavnen. 

Interessen for Sønderjylland blev yderligere styrket, da sognepræst pastor Wolff, som tidligere fortalt, rejste til Sønderjylland for i et sogn der at udfylde et tomrum efter en fraflyttet tysksindet præst.

Den store interesse for Sønderjylland førte også til, at Husby Skole sidst i juli måned arrangerede en udflugt for skolebørn, lærere og forældre til Sønderborg og Dybbøl. Udflugten foregik over Lillebælt med dampskib med afgang fra den dengang forholdsvis nye Wedellsborg Havn ved Rørdam. Et havneanlæg der nu er næsten totalt nedbrudt, men som jeg da heldigvis har oplevet at være så nogenlunde intakt, at vi i min ungdomstid i Husby kunne springe i fra molen, når vi om sommeren var ude at bade.

Det med at alle Husby Skoles elever var på en årlig udflugt, husker jeg godt fra min skoletid i 1960´erne. Vi var i Zoologisk Have i Odense transporteret af forældre, der selv havde egen bil. Tydeligst står en tur til Ribe. Først blev vi transporteret til Ejby Station. Så i togvogn til Ribe med skift i Bramming. Ribe Domkirke med stormflodsmærket og udsigten fra tårnet ned i en storkerede står stærkt i min erindring, sammen med Dagmarstatuen på Riberhus Slotsbanke og sejladsen ud til Kammerslusen.


Vi var også engang med tog til Ry, hvorfra vi sejlede over til Himmelbjerget. Derfra husker jeg den flotte udsigt og et uheld vores nabopige Jonna var ude for oppe på toppen af Himmelbjerget. Vi spillede rundbold, og bolden begyndte at trille ned ad en stejl skrænt. Jonna løb efter og måtte stoppe ved at sætte armen mod et træ med det resultat, at hun brækkede armen. 



Krigsskuepladsen ved Dybbøl Skanser besøgte vi også på en spændende tur, hvor vi kørte med tog til Sønderborg og gik fra banegården ud i skanserne.

Ikke så god, som man undertiden ser den
Høsten 1920 blev udfordret af et voldsom uvejr, der den 6. august trak ind over Wedellsborghalvøen. Det bevirkede, at korn og roer på de lavere jorder stod under vand. Ikke bare planteafgrøderne blev påvirket af uvejret. På Jens P. Petersens mark i Sdr. Åby blev to køer dræbt af lynnedslag.

Alligevel berettes der 5 dage efter, at hvedehøsten er begyndt. Vurderingen af høstudbyttet angives på landmandsmanér. ”Hvedehøsten er begyndt. Den er gennemgående god i år, men dog ikke så god, som man undertiden ser den.” 

Som bekendt er landbrugene ikke kun udsat for skader fra vejr og vind. Sygdomme kan også køre deres indhug i udbyttet. I november 1920 fik gårdejer Søren Nielsen i Husby konstateret mund- og klovsyge i hans kvægbesætning. Udbruddet af mund- og klovsyge var konstateret flere steder på Fyn, blandt andet i Nr. Åby og flere steder på Nordfyn. 

Mund- og klovsyge er en virussygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr. Mund- og klovsyge anses som en meget væsentlig sygdom, selvom sygdomsforløbet sjældent er med dødelig udgang. Grunden til at mund- og klovsyge alligevel tages meget alvorligt er, at der i kølvandet på sygdomsudbrud er meget store produktionstab, f.eks. tabt mælkeproduktion, yverbetændelse og nedsat vækst.

Mund- og klovsygevirus er meget smitsom og kan overføres ved kontakt klovdyr imellem, ligesom mennesker eller trækfugle kan være smittebærere. Endvidere kan der ske luftbåren smitte over store afstande. Udbruddet hos Søren Nielsen i Husby blev derfor taget meget alvorligt. Politikammeret i Middelfart beordrede etablering af lokal afspærring omfattende hele Husby By og i en afstand af 5 kilometer fra Søren Nielsens gård. Hunde skulle holdes bundne eller føres i snor. 


Husbyborgerne skulle altså i 1920 forholde sig til en meget smitsom verdensomspændende pandemi, nemlig den spanske syge. Samtidig  måtte de forholde sig til en særdeles smitsom kvægsygdom, mund- og klovsyge. På dette område kan vi i nutiden meget godt forestille os, hvordan borgerne i Husby må have haft det både praktisk og emotionelt.

Kulturen 
Som tidligere nævnt var der i Husby i 1920 et blomstrende forenings- og foredragsliv. Jeg slutter min fortælling om hverdagslivet i Husby i 1920 med nogle få eksempler på, hvordan årets kulturliv udfoldede sig. 

I september afholdt Husby Sogns Ungdomsforening en høstfest, som blev indledt med et foredrag af højskolelærer Buch fra Askov Højskole. Der berettes ikke noget om, hvad han talte om. Mit bud er Sønderjylland og de slesvigske krig. Aftenen blev afsluttet med dans. 

En uges tid efter ungdomsforeningens høstfest afholdt Husby Foredragsforening efterårsmøde. Taler var pastor Schovsboe fra Nørre Åby. Han anbefalede tilhørerne ”nu i den kommende vinter i mørkningstimerne at samle de unge og børnene og fortælle om det, de selv havde oplevet”. En anbefaling som jeg uanset årstid kan tilslutte mig, og som hermed er givet videre.

I oktober måned 1920 var der i Niels Bangs Hus i Kongensgade i Odense en udstilling af en snes af Folmer Bonnéns malerier. Jeg forestiller mig, at der ikke mange fra lokalområdet, der tog til Odense for at gå på maleriudstilling. Ikke desto mindre var det dog en kulturel aktivitet, der i gennem mange år foregik på egnen.

Kunstmaleren Folmer Bonnén havde købt den tidligere birkedommerbolig ved Kællingebjerg og residerede her hvert år med sin familie adskillige måneder hver sommer. Han brugte blandt andet tiden til at male billeder fra Kællingebjerg og omegnen. 

Anmelderen af Bonnéns udstilling i Odense løb helt over i superlativer over de udstillede malerier. Læs blot følgende lille udsnit af anmeldelsen. ”Der er navnlig her udsigten fra Kællingebjerg over landskabet med Toftegård og andre gårde og med skoven i baggrunden. Den lige nedgåede sol får endnu himlen til at gløde, og over det hele hviler der en stemning af fynsk sommer.” Så kan det da vist ikke blive mere romantisk.

Midt i oktober måned afholdt Husby Sangforening en festlighed, hvor der synges et stort antal sange. 

Der var på dette tidspunkt ikke mange i Husby, der havde uddannelse udover landsbyskolen. Hvert år var der en enkelt eller to, der kom på højskole med tilskud fra Amtsrådet. I november 1920 besluttede to lærere ved Husby Skole derfor at råde bod på manglen på uddannelse. Lærerne oprettede aftenskoleundervisning på skolen to aftener om ugen. Umiddelbart syntes jeg, det må have været noget af et vovestykke. I aftenskole efter mange timers hårdt arbejde, der startede meget tidligt om morgenen. Det kunne nok få en og anden til at sidde og nikke på skolebænken. Men mine betænkeligheder blev gjort til skamme.

Aftenskolen blev en drønende succes. De må have kunnet noget særligt de lærere. Aftenskolen fik 21 elever. Imponerende! 

Det store i det små 
Hermed slutter min fortælling om livet i Husby 1920. Årets gang vekslede mellem hverdagenes trummerum, glade dage og ulykkelige dage. Helt som livet er. 

Jeg synes, det er spændende gennem almindelige menneskers hverdagshistorie at blive klogere på det større historiske billede og på den udvikling, vores samfund med raketfart har taget gennem de sidste 100 år. Hvordan vi alle, om vi vil det eller ej, er en del af den store vide verden og er afhængige af små og store påvirkninger, der kommer til os udefra. 

Når luppen sættes på et lille samfund, er der mulighed for at se de store historiske linjer i det små. Og hverdagens små historier medvirker til at give en større indsigt og forståelse for de større historiske og samfundsmæssige linjer. Tak for tålmodigheden!