JydskeVestkysten publicerede lørdag den 5. november 2016 en artikel fra Berlingske: ”Danske unge er verdensmestre i politik”.
Folkeskolen og den danske uddannelsestradition hyldes berettiget som baggrund for det flotte resultat, at danske unge i en international undersøgelse opnår en førsteplads over unges politiske interesse.
Godt nok, men Berlingske og JV har åbenbart det princip, at der altid lige skal dryppes malurt i folkeskolebægeret.
Artiklen afsluttes med følgende svada: ”Danske unge har siden 2000 kun klaret sig middelmådigt i OECD´s PISA-undersøgelser af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag”.
Det er ikke rigtigt. Danske elever har opnået resultater i PISA-undersøgelser på eller over 'gennemsnittet' for landene, der indgår i disse undersøgelser.
Ifølge Politikens Nudansk Ordbog betyder 'middelmådigt' noget ”som er ringe eller under middel”.
Det rigtige ville have været at skrive, at danske elever klarer sig 'gennemsnitligt' i matematik, læsning og naturfag, mens de ligger nummer et, når det gælder interesse for politik. Man kan altid diskutere værdien af sådanne undersøgelser, og om de kan bruges til noget. Men når man refererer til dem, skylder man at referere fakta korrekt.
Disse fakta kan forholdsvis nemt findes ved at slå op i Niels Egelund (red.): ”PISA 2012- Danske unge i en international sammenligning” .
Af denne publikation fremgår følgende:
De danske elever opnåede i matematik i 2012 at få 500 point på PISA-skalaen. Dette resultat ligger over OECD-gennemsnittet for 2012.
I gennemsnit opnåede danske elever i 2012 i læsning 496 point på PISA-skalaen, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet i 2012.
For naturfag gælder, at Danmark i 2012 opnåede 498 på PISA-skalaen, hvilket er over OECD-gennemsnittet i 2012.
Den seneste PISA undersøgelse er gennemført i 2015. Resultaterne herfra publiceres 6. december 2016.
Måske kunne journalister og diverse opinionsdannere øve sig på forskellen mellem ordene 'middelmådig' og 'gennemsnitlig', inden de kommenterer den nye undersøgelse!
