Trafikdræbt på Vejlevej. Et ældre ægtepar fra Bramdrupdam blev påkørt. Manden var dræbt øjeblikkeligt. Hustruen blev indlagt på Kolding Sygehus og afgik ved døden dagen efter.
Ulykken skete den 19. september 1940. Det var den 75-årige Søren Hansen Rønning og den 71-årige Marie Christine Rønning, der kom til at lade livet på denne dramatiske måde. Men hvorfor kan netop dette ægtepar have interesse her så længe efter?
Romantisk arrangerede ægteskaber?
Det kan de, fordi de havde været ejere af gården Julianelyst. En gård hvis marker er blevet udstykket til tre villaveje.
Julianelyst blev i høj grad til som følge af Søren og Maries ægteskab. Et ægteskab der måske kan betegnes som et romantisk arrangeret fornuftsægteskab. Det ved jeg ikke, men det var ikke ukendt i gårdmandsfamilierne i Bramdrup med et fornuftigt arrangement, der kunne få gårde og marker til at falde på plads i en efter deres mening fornuftig struktur. Den på Vejlevej dræbte Søren Hansen Rønning var et resultat af et sådant fornuftigt ægteskab, der førte til oprettelse af en helt ny gård baseret på jord, der lå på den anden side Bramdrup Skov, langt væk fra landsbyen. Sørens Rønnings forældre var ejere af gården Bøgelund, sydøst for Bramdrup Skov. En gård hvis bygninger stadig ligger der og nu anvendes til rideskole.
Sørens forældre fik Bøgelund i bryllupsgave, da de blev gift den 27. juli 1860. Hans mor var Johanne Marie født Hansen fra Bramdrupgård. Hans far var Hans Christian Rønning fra Rønningsminde. Begge gårde beliggende centralt i den gamle landsby Bramdrup.
Sørens bedsteforældre havde forud for hans forældres Johanne Maries og Hans Christians bryllup talt sammen. Både Rønningsminde og Bramdrupgård havde nogle fjerntliggende marker på den anden side af Bramdrupskov. Dem besluttede de at lægge sammen og give i brudegave til Hans Christian og Johanne Marie. Hans Christians og Johanne Maries nye gård fik navnet Bøgelund, meget passende i forhold til placeringen tæt op ad skovbrynet med de smukt kuplede bøge sydøst for Bramdrup Skov. Fædrene måtte for øvrigt handle hurtigt. Den 21-årige Johanne Marie var forud for sommerbrylluppet i 1860 allerede et par måneder henne i sin graviditet.
På samme måde havde Sørens og Maries fædre forud for deres bryllup i 1892 talt sammen. Gårdejer Hans Christian Rønning fra Bøgelund og gårdejer og sognefoged Kristian Jørgensen fra Kringsgård. De købte Julianelyst og gav den i bryllupsgave til brudeparret Søren Rønning fra Bøgelund og Marie Jørgensen fra Kringsgård. Sådanne handlinger var ikke ukendte i Bramdrup Sogn. Gårdmandsfamilierne i sognet var indgiftede i hinanden på kryds og tværs.
Kringsgård og Julianelyst blev de store udstykningsgårde for de mange villaveje, der nu ligger øst og vest f0r Bramdrupskovvej fra Centervej og ned til Bramdrup Skov ved busvendepladsen.
I det følgende spinder jeg en fortælling om, hvordan livet på begge sider af Bramdrupskovvej fra Bramdrup Kirke til Bramdrup Skov har udfoldet sig gennem de seneste 400 år.
Skove, marker og overdrev
Nutidens boligområder med Kringsvej, -vænget og -ager øst for Bramdrupskovvej og Brynet, Gyden og Løkken vest for Bramdrupskovvej er som nævnt udstykket fra de to tidligere store gårde i landsbyen Bramdrup. Kringsgård og Julianelyst, der ligger der endnu. To gårde hvis historie er sammenflettede. Og det er de netop i kraft af Søren og Marie Rønning, der så ulykkeligt kom af dage ved ulykken på Vejlevej i 1940.
Lad os starte med at få et overblik over området ved at gå mange hundrede år tilbage. Den ældste bygning ved den gamle landevej, som vi i dag kalder Bramdrupskovvej, er Bramdrup Kirke. Bramdrupskovvej gik helt til 1965 øst om og tæt op ad Julianelyst og hen forbi Kringsgård over pladsen foran Bramdrup Kirke. Fra kirkepladsen forløb landevejen om til Vejlevej.
Det er usikkert, hvornår kirken er fra, men sandsynligvis blev den første stenkirke bygget i 1100-tallet. Den er der ikke meget tilbage af. Kirken blev kraftigt renoveret og ombygget i 1880. Nogle af stenene fra den tidligere kirke blev genbrugt.
Rundt om kirken lå den gamle Bramdrup landsby med sine mange gårde liggende tæt sammen. Området rundt om landsbyen var tilbage i tiden fælles landsbymarker og overdrev. Hver gård ejede lange smalle strimler jord spredt ud over landsbymarkerne. Derfor måtte bønderne blive enige om, hvornår der skulle pløjes, harves, sås og høstes. Strimlerne var udlagt, så hver gård havde noget af den gode, den mellemgode og den dårlige jord. Som følge af fremrykkende og tilbagerykkende lokale isrande i Istiden varierer jordens landbrugsmæssige kvalitet i Bramdrup Sogn meget.
Yderst mod sognegrænserne og længst væk fra landsbyen lå der udyrkede områder, kaldet overdrev. Overdrev så nogenlunde ud, som vi stadig kan se det på bakkerne nær Skovløberhuset nede ved Troldhedestien. Græs med spredte buske og træer.
Byhyrden drev hver morgen kreaturerne ud på fælles græsning på overdrevene. Overdrevene fjernt fra landsbyen var øde og næsten uden bebyggelser. I skovene levede vilde dyr, som for eksempel råvildt og vildsvin. Og vel nok også ulve. Bønderne var tit irriterede over, at vildsvinene raserede deres marker. Det fik dem for eksempel til i 1612 at klage til Christian den Fjerdes lensmand på Koldinghus Caspar Markdanner. Klagen gik på, at vildsvin kom ud fra skovene og raserede bøndernes dyrkede marker.
Den klage fik de nu meget ud af. Kongen var jagtgal og var godt tilfreds med de mange vilde dyr i skovene og på markerne. I 1612 var Christian den Fjerde konge og hans lensmand var Caspar Markdanner. Christian den Fjerde syntes om sammen med sine jagtkammerater i vilde ridt at jage gennem skovene og over markerne. Den jagtform irriterede selvfølgelig også bønderne, men det turde de ikke rigtig klage over, da de var fæstere under Koldinghus.
Vildsvin raserede markerne ud for Bramdrup Skovene. Det fik i 1612 bønderne til at klage til lensmanden på Koldinghus |
Vi kan stadig se et flot markdige mellem Kirsebærvej og Kringsager, på strækningen fra busvendepladsen til skoven. Stik hovedet i krattet ud for Plejehjemmet Kirsebærhaven og oplev et 200-årigt kulturminde fra en tid, hvor husmænd og karle i efterårets regn og rusk kastede jord og sten op til diger og efterfølgende plantede skeltræer ovenpå.
Tværs gennem Bramdrup landsby løb landevejen, der forbandt Kolding-Vejlelandevejen ved nuværende Bramdrupdam med Kolding-Snoghøjlandevejen ved nuværende Hvidsminde. Det er den vej, der i dag hedder Bramdrupskovvej. Tidligere blev vejen kaldt Hvidsmindevej. Centralt i landsbyen nær denne vej lå - og ligger stadig - de to gårde, jeg i denne fortælling spinder en ende over.
Den gamle landevejs forløb markeret med rødt. Den forløb tæt forbi Julianelyst og Kringsgård og gik tværs over kirkepladsen og videre om til Vejlevej i Bramdrupdam. |
Den ene gård er en af de ældste gårde i Bramdrup landsby, nemlig Kringsgård, der ligger nær landsbyens centrale plads ved kirken. Den anden gård, der indgår i min fortælling er Søren og Marie Rønnings Julianelyst, der også stadig omend i en stærkt fornyet udgave ligger her. Lad os starte med Julianelyst. Det var den gård, der først blev udstykket til villaområder.
Et arrangeret romantisk fornuftsægteskab?
På stedet, hvor Julianelyst nu ligger, lå engang to tæt sammenbyggede gårde. De førte en lidt omtumlet tilværelse indtil omkring 1892, hvor gårdmændene fra Kringsgård og Bøgelund greb ind og opkøbte jorden. De etablerede herefter Julianelyst. Her var det så Søren og Marie Rønning kom ind i billedet. De blev nemlig gift i Bramdrup Kirke i maj 1892. Deres forældre fra henholdsvis Bøgelund og Kringsgård besluttede at forære dem Julianelyst i bryllupsgave.
Gården Julianelyst ligger der endnu, men bruges nu som lægehus og erhvervscenter. Gårdens tidligere marker vest for nuværende Bramdrupskovvej blev fra nord mod syd kaldt Overballe, Midtballe og Nederballe. Det er de marker, som fra cirka 1967 blev udstykket til det store villakvarter, vi i dag kender som Løkken, Gyden og Brynet. Det er området med nær beliggenhed til og flot udsigt ud over den smukke Marielundsdal.
Udsigt fra Brynetstien mod vest over de nærliggende bakker, dale og søer. |
Stuehuset til Julianelyst i 1925, mens Søren og Marie Rønning endnu drev gården |
Det var villaudstykningerne vest for Bramdrupskovvej. Nu vender vi os mod udstykningerne øst for den nye Bramdrupskovvej. Udstykningen af Kringsgårdens marker.
Kringsvejene
Kringsgården er en af Bramdrup Sogns ældste gårde. Den er nævnt helt tilbage fra 1680. Jeg har allerede fortalt om Kringsgård, da ejeren sognefoged Kristian Jørgensen i 1892 sammen med ejeren af Bøgelund Hans Christian Rønning var med til at samle jord til Julianelyst, så deres børn Marie og Søren kunne få en præsentabel bryllupsgave.
Lauge Sidelmann afhændede i 1946 gården til sønnen Hans. Hans Sidelmann engagerede sig udover gårdens drift i lokalpolitik, hvor han i mange år var medlem af Harte-Bramdrup Sogneråd. Han blev den sidste sognerådsformand i Harte-Bramdrup Kommune, indtil kommunen ved kommunalreformen i 1970 indgik i den nye storkommune Kolding. Hans Sidelmann havde i den første valgperiode efter 1970 sæde i Kolding Byråd som repræsentant for Venstre.
Plettet gøgeurt |
På turen rundt vil vi næsten helt sikkert møde rådyr. Der er også gode chancer for at møde gæs, egern, musvåger og alskens fugle. Kommer vi en tidlig morgen kan vi sågar møde ræve. |
Dejligt. når man får besøg af sådan en smuk "fætter" i haven. En oliebille. Der kommer flere og flere insekter i haverne. efterhånden som vi er opmærksomme på at have områder med vilde blomster i haverne og på fællesområderne. Efter insekterne kommer sangfuglene. Og efter sangfuglene kommer rovfuglene. Vi slutter vores rundtur ved at gå med stien bag Kringsvejene op til kirken, hvor vi stående på resterne af den gamle landevej i den vestlige del af kirkepladsen kan se over mod de to gårde, vores område er udstykket fra - Julianelyst og Kringsgård. Samtidig kan vi kaste et blik på kirken, den gamle skole, smedjen, det tidligere forsamlingshus, og huset hvor der tidligere var karetmagerværksted. Landsbyen Bramdrup 1955. Her på pladsen foran Bramdrup Kirke slutter fortællingen "Ved vejen" og vores rundtur omkring de boligområder, der nu ligger på Kringsgårdens og Julianelysts tidligere marker. Jo, der er masser af guld for enden af regnbuen over vores boligområder, trods deres tilsyneladende ensrettede præg! Ib Hansen, 19. marts 2024 |