tirsdag den 19. marts 2024

Ved vejen

Vejlevej i Bramdrupdam, cirka 1935


Trafikdræbt på Vejlevej. Et ældre ægtepar fra Bramdrupdam blev påkørt. Manden var dræbt øjeblikkeligt. Hustruen blev indlagt på Kolding Sygehus og afgik ved døden dagen efter.

Ulykken skete den 19. september 1940. Det var den 75-årige Søren Hansen Rønning og den 71-årige Marie Christine Rønning, der kom til at lade livet på denne dramatiske måde. Men hvorfor kan netop dette ægtepar have interesse her så længe efter? 

Romantisk arrangerede ægteskaber?

Det kan de, fordi de havde været ejere af gården Julianelyst. En gård hvis marker er blevet udstykket til tre villaveje. 

Julianelyst blev i høj grad til som følge af Søren og Maries ægteskab. Et ægteskab der måske kan betegnes som et romantisk arrangeret fornuftsægteskab. Det ved jeg ikke, men det var ikke ukendt i gårdmandsfamilierne i Bramdrup med et fornuftigt arrangement, der kunne få gårde og marker til at falde på plads i en efter deres mening fornuftig struktur. Den på Vejlevej dræbte Søren Hansen Rønning var et resultat af et sådant fornuftigt ægteskab, der førte til oprettelse af en helt ny gård baseret på jord, der lå på den anden side Bramdrup Skov, langt væk fra landsbyen. Sørens Rønnings forældre var ejere af gården Bøgelund, sydøst for Bramdrup Skov. En gård hvis bygninger stadig ligger der og nu anvendes til rideskole. 

Sørens forældre fik Bøgelund i bryllupsgave, da de blev gift den 27. juli 1860. Hans mor var Johanne Marie født Hansen fra Bramdrupgård. Hans far var Hans Christian Rønning fra Rønningsminde. Begge gårde beliggende centralt i den gamle landsby Bramdrup.

Sørens bedsteforældre havde forud for hans forældres Johanne Maries og Hans Christians bryllup talt sammen. Både Rønningsminde og Bramdrupgård havde nogle fjerntliggende marker på den anden side af Bramdrupskov. Dem besluttede de at lægge sammen og give i brudegave til Hans Christian og Johanne Marie. Hans Christians og Johanne Maries nye gård fik navnet Bøgelund, meget passende i forhold til placeringen tæt op ad skovbrynet med de smukt kuplede bøge sydøst for Bramdrup Skov. Fædrene måtte for øvrigt handle hurtigt. Den 21-årige Johanne Marie var forud for sommerbrylluppet i 1860 allerede et par måneder henne i sin graviditet. 

På samme måde havde Sørens og Maries fædre forud for deres bryllup  i 1892 talt sammen. Gårdejer Hans Christian Rønning fra Bøgelund og gårdejer og sognefoged Kristian Jørgensen fra Kringsgård. De købte Julianelyst og gav den i bryllupsgave til brudeparret Søren Rønning fra Bøgelund og Marie Jørgensen fra Kringsgård. Sådanne handlinger var ikke ukendte i Bramdrup Sogn. Gårdmandsfamilierne i sognet var indgiftede i hinanden på kryds og tværs.

Kringsgård og Julianelyst blev de store udstykningsgårde for de mange villaveje, der nu ligger øst og vest f0r Bramdrupskovvej fra Centervej og ned til Bramdrup Skov ved busvendepladsen.

I det følgende spinder jeg en fortælling om, hvordan livet på begge sider af Bramdrupskovvej fra Bramdrup Kirke til Bramdrup Skov har udfoldet sig gennem de seneste 400 år. 

Skove, marker og overdrev

Nutidens boligområder med Kringsvej, -vænget og -ager øst for Bramdrupskovvej og Brynet, Gyden og Løkken vest for Bramdrupskovvej er som nævnt udstykket fra de to tidligere store gårde i landsbyen Bramdrup. Kringsgård og Julianelyst, der ligger der endnu. To gårde hvis historie er sammenflettede. Og det er de netop i kraft af Søren og Marie Rønning, der så ulykkeligt kom af dage ved ulykken på Vejlevej i 1940. 

Lad os starte med at få et overblik over området ved at gå mange hundrede år tilbage. Den ældste bygning ved den gamle landevej, som vi i dag kalder Bramdrupskovvej, er Bramdrup Kirke. Bramdrupskovvej gik helt til 1965 øst om og tæt op ad Julianelyst og hen forbi Kringsgård over pladsen foran Bramdrup Kirke. Fra kirkepladsen forløb landevejen om til Vejlevej.

Det er usikkert, hvornår kirken er fra, men sandsynligvis blev den første stenkirke bygget i 1100-tallet. Den er der ikke meget tilbage af. Kirken blev kraftigt renoveret og ombygget i 1880. Nogle af stenene fra den tidligere kirke blev genbrugt.

Tæt ved og øst for Bramdrup Kirke lå en gård kaldet Anneksgården. Kirken og gården ses inde i den gule cirkel. Billedet viser med rød farve en del af denne gårds jordstrimler fra før udskiftningen (jordfordelingen) i slutningen af 1700-tallet. Hver gård kunne før udskiftningen havde mere end 70 strimler jord af varierende dyrkningskvalitet fordelt ud over hele sognet.

Rundt om kirken lå den gamle Bramdrup landsby med sine mange gårde liggende tæt sammen. Området rundt om landsbyen var tilbage i tiden fælles landsbymarker og overdrev. Hver gård ejede lange smalle strimler jord spredt ud over landsbymarkerne. Derfor måtte bønderne blive enige om, hvornår der skulle pløjes, harves, sås og høstes. Strimlerne var udlagt, så hver gård havde noget af den gode, den mellemgode og den dårlige jord. Som følge af  fremrykkende og tilbagerykkende lokale isrande i Istiden varierer jordens landbrugsmæssige kvalitet i Bramdrup Sogn meget.

Yderst mod sognegrænserne og længst væk fra landsbyen lå der udyrkede områder, kaldet overdrev. Overdrev så nogenlunde ud, som vi stadig kan se det på bakkerne nær Skovløberhuset nede ved Troldhedestien. Græs med spredte buske og træer.

Byhyrden drev hver morgen kreaturerne ud på fælles græsning på overdrevene. Overdrevene fjernt  fra landsbyen var øde og næsten uden bebyggelser. I skovene levede vilde dyr, som for eksempel råvildt og vildsvin. Og vel nok også ulve. Bønderne var tit irriterede over, at vildsvinene raserede deres marker. Det fik dem for eksempel til i 1612 at klage til Christian den Fjerdes lensmand på Koldinghus Caspar Markdanner. Klagen gik på, at vildsvin kom ud fra skovene og raserede bøndernes dyrkede marker.

Den klage fik de nu meget ud af. Kongen var jagtgal og var godt tilfreds med de mange vilde dyr i skovene og på markerne. I 1612 var Christian den Fjerde konge og hans lensmand var Caspar Markdanner. Christian den Fjerde syntes om sammen med sine jagtkammerater i vilde ridt at jage gennem skovene og over markerne. Den jagtform irriterede selvfølgelig også bønderne, men det turde de ikke rigtig klage over, da de var fæstere under Koldinghus.

Vildsvin raserede markerne ud for Bramdrup Skovene. Det fik i 1612 bønderne til at klage til lensmanden på Koldinghus

Jordreformer forandrede landsbyen og landskabet

Bramdrup Sogn gik oprindelig - og helt til 1930 - ned til Kolding Fjord, men det er først i årene omkring år 1800, nogle af gårdene flyttede væk fra landsbyen ved kirken og blev nyopført blandt andet i området mellem Bramdrup Skov og Kolding Fjord. Det var efter jordreformerne i slutningen af 1700-tallet med den såkaldte udskiftning, hvor de mange strimler jord blev samlet i marker, der blev tillagt hver enkelt af landsbyens gårde. Nogle af gårdene fik langt til deres marker, derfor byggede de efterfølgende nye gårde ude på markerne.

Her er et udsnit af et matrikelkort efter omfordelingen af landsbyens jorder. Kringsgårdens jorder er blevet samlet, så gården fortsat kan ligge i landsbyen og have nem adgang til markerne. Kringsgårdens jorder er angivet med grøn farve. De "nye" marker blev afgrænset af markskel bestående af opkastede jord- og stendiger med beplantning ovenpå. Et fint eksempel på et af disse diger kan vi fortsat se mellem Kringsager og Kirsebærvej ved busvendepladsen på Bramdrupskovvej. Det er den sydligste digeafgrænsning af Kringsgårdens "grønne" marker, vi stadig kan se her.

Skovloven i 1805 indførte en regel om skarp adskillelse mellem marker og skove blandt andet ved brug af diger. Et sådant skovdige kan ses bag Kringsager mellem skoven og den store åbne nu udyrkede mark.

Vi kan stadig se et flot markdige mellem Kirsebærvej og Kringsager, på strækningen fra busvendepladsen til skoven. Stik hovedet i krattet ud for Plejehjemmet Kirsebærhaven og oplev et 200-årigt kulturminde fra en tid, hvor husmænd og karle i efterårets regn og rusk kastede jord og sten op til diger og efterfølgende plantede skeltræer ovenpå. 

Ved vejen

Tværs gennem Bramdrup landsby løb landevejen, der forbandt  Kolding-Vejlelandevejen ved nuværende Bramdrupdam med Kolding-Snoghøjlandevejen ved nuværende Hvidsminde. Det er den vej, der i dag hedder Bramdrupskovvej. Tidligere blev vejen kaldt Hvidsmindevej. Centralt i landsbyen nær denne vej lå - og ligger stadig - de to gårde, jeg i denne fortælling spinder en ende over. 

Den gamle landevejs forløb markeret med rødt. Den forløb tæt forbi Julianelyst og Kringsgård og gik tværs over kirkepladsen og videre om til Vejlevej i Bramdrupdam.

Den ene gård er en af de ældste gårde i Bramdrup landsby, nemlig Kringsgård, der ligger nær landsbyens centrale plads ved kirken. Den anden gård, der indgår i min fortælling er Søren og Marie Rønnings Julianelyst, der også stadig omend i en stærkt fornyet udgave ligger her. Lad os starte med Julianelyst. Det var den gård, der først blev udstykket til villaområder.

Et arrangeret romantisk fornuftsægteskab?

På stedet, hvor Julianelyst nu ligger, lå engang to tæt sammenbyggede gårde. De førte en lidt omtumlet tilværelse indtil omkring 1892, hvor gårdmændene fra Kringsgård og Bøgelund greb ind og opkøbte jorden. De etablerede herefter Julianelyst. Her var det så Søren og Marie Rønning kom ind i billedet. De blev nemlig gift i Bramdrup Kirke i maj 1892. Deres forældre fra henholdsvis Bøgelund og Kringsgård besluttede at forære dem Julianelyst i bryllupsgave.

Gården Julianelyst ligger der endnu, men bruges nu som lægehus og erhvervscenter. Gårdens tidligere marker vest for nuværende Bramdrupskovvej blev fra nord mod syd kaldt Overballe, Midtballe og Nederballe. Det er de marker, som fra cirka 1967 blev udstykket til det store villakvarter, vi i dag kender som Løkken, Gyden og Brynet. Det er området med nær beliggenhed til og flot udsigt ud over den smukke Marielundsdal.

Udsigt fra Brynetstien mod vest over de nærliggende bakker, dale og søer.

Gården Julianelyst blev som nævnt skabt ud fra nogle tidligere gårde som bryllupsgave til Søren og Marie Rønning i 1892. Søren og Marie fik tre børn. Sønnen Hans Kristian Rønning født i 1895 blev opkaldt efter farfaderen på Bøgelund. Den anden søn Kristian Lauritzen Rønning blev født i 1897. Datteren Johanne Marie Rønning blev født i 1900. Hverken Hans Kristian, Kristian eller Johanne Marie blev gift eller fik børn. De drev i fællesskab Julianelyst, efter Søren og Marie havde trukket sig tilbage og senere i 1940 kom så ulykkeligt af dage. 

Stuehuset til Julianelyst i 1925, mens Søren
og Marie Rønning endnu drev gården

Fremtiden for Julianelyst var, efterhånden som de tre søskende nærmede sig pensionsalderen, noget usikker. Gården blev derfor i 1961 solgt til J. Sejer Sørensen, der var direktør i "Cold Stores". Sejer Sørensen solgte i 1967 gården med tilliggender til Harte-Bramdrup Kommune med henblik på udstykning. På det tidspunkt var byudviklingen i Bramdrup og Bramdrupdam allerede godt i gang. Områderne omkring Vejlevej i Bramdrupdam var tæt bebyggede. Nu var tiden kommet til etablering af nye attraktive, naturnære boligområder omkring den gamle landsby Bramdrup. 

Landsbyen Bramdrup set fra syd i 1955. Bemærk, hvor bebyggelsestomt der er mellem landsbyen Bramdrup ved kirken og stationsbyen Bramdrupdam bagerst i billedet. Den forreste gård midt i billedet ved den gamle Bramdrupskovvej er Julianelyst, mens Kringsgård med de røde tegltage ses bagved. Midt i billedet øverst ses de stadig eksisterende bygninger fra Bramdrupgård og øverst yderst til venstre ses den nedrevne gård  Rønningsminde.


Resterne af den gamle Bramdrupskovvej kan stadig ses mellem Kringsgård og den gamle Bramdrup Skole. Mellem skolens gule bygninger anes Bramdrup Kirke og bagerst i billede det tidligere forsamlingshus, der nu ejes og anvendes af Logen Saxum. 2022.

Harte Bramdrup-Kommune gik straks i gang med udstykningen af Julianelyst, og i årene fra 1967 og frem til først i 1970-erne voksede villakvarteret Løkken, Gyden og Brynet frem. Allerede i 1967 gik Harte-Bramdrup Kommune i gang med at forbedre infrastrukturen i området mellem Bramdrupvej og Bramdrup Skov. Blandt andet blev den gamle landevej mellem Bramdrupdam og Hvidsminde omlagt med en omfartsvej vest om landsbyen Bramdrup. Den nye Bramdrupskovvej kom til at forløbe fra Hvidsminde til Nørreskovgårdsvej, hvor nu Forum Kolding Bramdrupdam ligger. 

Den røde streg er den gamle landevej ind gennem landsbyen Bramdrup. Det, der er fuldt optrukket rødt, kan stadig ses i terræn, mens den stiplede strækning er bebygget og slettet. Den blå streg er omfartsvejen fra 1967. Udstykningerne fra o. 1967 til o. 1980 er lagt ind på kortet.

Det var villaudstykningerne vest for Bramdrupskovvej. Nu vender vi os mod udstykningerne øst for den nye Bramdrupskovvej. Udstykningen af Kringsgårdens marker.

Kringsvejene

Kringsgården er en af Bramdrup Sogns ældste gårde. Den er nævnt helt tilbage fra 1680. Jeg har allerede fortalt om Kringsgård, da ejeren sognefoged Kristian Jørgensen i 1892 sammen med ejeren af Bøgelund Hans Christian Rønning var med til at samle jord til Julianelyst, så deres børn Marie og Søren kunne få en præsentabel bryllupsgave.

Kringsgårdens stuehus i 1925. Stuehuset er set fra det sted, hvor nu Centervej er ført igennem fra den i 1967 omlagte Bramdrupskovvej. Centervej blev først i 1970-erne blandt andet etableret som forbindelsesvej fra Bramdrupskovvej til Bramdrupcentret, hvortil Brugsen flyttede fra den tidligere placering på Vejlevej og åbnede 29. november 1973.

Sognefoged Kristian Jørgensen solgte i 1918 Kringsgård til Lauge Sidelmann, der stammede fra egnen omkring Lemvig i Nordvestjylland. Lauge Sidelmann var en meget entusiastisk hesteavler. Det var især belgierheste, han var fascineret af. Han drev med stor dygtighed Kringsgårdens marker, der primært lå lige op ad og på østsiden af Bramdrupskovvej fra kirkepladsen og ned til busvendepladsen og Plejehjemmet Kirsebærhaven ved nuværende Kirsebærvej.

Lauge Sidelmann havde ofte besøg af hesteavlerforeningen og viste med stolthed sine heste frem. Her fremviser han Dragon de Horse på landevejen ud for Julianelyst. Bemærk vognlæsset bagerst i billedet. Det kører på landevejen, hvor nu Kringsvej er bygget.

Ved hesteavlerforeningens besøg på Kringsgård i 1943 fremviser Lauge Sidelmann hingstene Dragon de Horse og Robert.

På markerne, hvor os på Kringsvejene nu bor, blev der blandt andet dyrket korn, kartofler og roer, herunder sukkerroer. Sukkerroerne blev leveret til Saftstationen på Kolding Havn, hvorfra saften blev sejlet med tankskibe til Assens på Vestfyn, hvor den blev bearbejdet til det, man engang kaldte "det hvide guld", sukker.

Hvor Kringsvejene nu ligger, blev der i 1934 høstet med selvbinder forspændt et trespand af Kringsgårdens stærke heste.

Lauge Sidelmann afhændede i 1946 gården til sønnen Hans. Hans Sidelmann engagerede sig udover gårdens drift i lokalpolitik, hvor han i mange år var medlem af Harte-Bramdrup Sogneråd. Han blev den sidste sognerådsformand i Harte-Bramdrup Kommune, indtil kommunen ved kommunalreformen i 1970 indgik i den nye storkommune Kolding. Hans Sidelmann havde i den første valgperiode efter 1970 sæde i Kolding Byråd som repræsentant for Venstre.

Tidligere Harte-Bramdrup Kommunekontor på Vejlevej i Bramdrupdam. 2022

Omkring 1970 solgte Hans Sidelmann Kringsgårds jorder til udstykning. I hurtig rækkefølge blev gaderne Kringsvej, Kringsvænget og Kringsager udstykket. På Kringsvej byggede Vejle Amts Almene Boligselskab (VAB) i starten af 1970´erne almene boliger. VAB gik dog hurtigt konkurs, og boligerne blev solgt som private ejerboliger. 

Efterfølgende blev Kringsvænget udstykket 1976-1980. Som det sidste fra Kringsgården jorder blev Kringsager udstykket i årene 1978-1980. 

Jo, det gik stærkt med byudviklingen i de år i Bramdrup Sogn. Da vi i 1976 købte vores første bolig i Bramdrup, måtte vi vente et halvt år på telefon. Centralen i Bramdrup havde ikke mere plads. Bramdrup Skole blev presset af elevtallet i forhold til de bygningsmæssige rammer. Derfor blev der i 1979 etableret en aflastningsskole for Bramdrup Skole i 12 rækkehuse på Julivænget. Da Nørreskovskolen i 1991 igen blev nedlagt og eleverne overflyttet til Bramdrup Skole, blev de 12 rækkehuse igen indrettet til familieboliger.

For enden af regnbuen

Regnbue over Kringsager

Villakvartererne ved Bramdrupskovvej. Her var tidligere fælles landsbymarker og overdrev for landsbyen Bramdrup. Så blev jorden samlet til marker for de enkelte gårde og afgrænset af møjsommeligt opkastede mark- og skovdiger. De enkelte gårde dyrkede deres marker, indtil det bedre kunne betale sig at afhænde jorden til boligudstykning.

Nu ligger Kringsgårdens og Julianelyst tidligere marker bebygget med villaer og rækkehuse. På mange måder tradtionelle boligområder, som de blev bygget ud over hele landet i 1960-erne og 1970-erne. Men vores boligområder på begge sider af Bramdrupskovvej har nogle helt særlige kvaliteter. Området ligger naturnært og med let tilgængelighed til natur- og kulturhistoriske oplevelser. Skattede oplevelser af beboere og gæster i området.

I det følgende tager jeg læserne med på en vandretur rundt om de boligområder, der ligger hvor tidligere Kringsgården og Julianelyst dyrkede deres marker. 

Vi starter på Brynetstien og går mod syd. Stien ligger vest for Brynet, Gyden og Løkken. Herfra er der flot udsyn over overdrev, dale, bakker og søer. Græssende kreaturer skaber liv i landskabet. Midt gennem billedet - for enden af engen - forløb Troldhedebanen fra 1917 til 1968. Overfor den skovklædte skråning forløb Kolding-Egtvedbanen fra 1898 til 1930. Nu er banetracéerne skattede naturstier.

Nedenfor Brynetbakken - den stejle sti mellem Brynet og Troldhedestien - kan vi glæde os over store engområdet, der afgræsses af kreaturer, heste og får. Derfor er her en mangfoldighed af blomster, der tiltrækker massevis af insekter. Efter insekterne kommer fuglene. Her er det engen ved Skovløberhuset set i retningen mod Brynet, der ligger bag de stejle skrænters kuplede bevoksning af løvtræer.

Så går vi fra engen ved Skovløberhuset op mod Bramdrupskovvej og busvendepladsen ved Kirsebærvej. Stien forløber op ad en smuk stejl smeltevandskløft dannet gennem tusindsvis af år siden den seneste istid.

Så følger vi stien mellem Kringsager og Kirsebærvej. Stikker hovedet ind i hegnet ovenpå det gamle markdige, der engang afgrænsede Kringsgården jorder mod syd. Oppe ved skoven går vi ind på skovstien, der forløber langs skovbrynet ud mod Kringsager. Her kan vi nyde de smukke skovsøer, der sætter bøgene fint i relief.

Ved nåletræerne ud mod Kringsager kan man ofte være heldig at møde egern, der mæsker sig i træernes kogler. Engang imellem kan et egern også smutte ind i haverne og snuppe nogle lækkerbidder i form af fugleæg.

Så går vi over de braklagte ikke bebyggede marker øst for Kringsvejene. Her får vi en oplevelse af slette- eller savannepræg. Græsser i alskens farvenuancer, der bølger i vinden. Store farveplamager af blomster, der lyser op i det grønne græs. Billedet her er taget mod vest over mod det gamle markdige ved Mirabellevej. Forhåbentlig kommer dette område med i den planlagte fredning af Marielundsdalen.

På "Sletten" er der små enklaver med gøgeurt. Lad dem nu være. De kan ikke omplantes til haver eller potter. Hvis det sker dør de.

Plettet gøgeurt

På turen rundt vil vi næsten helt sikkert møde rådyr. Der er også gode chancer for at møde gæs, egern, musvåger og alskens fugle. Kommer vi en tidlig morgen kan vi sågar møde ræve.

Rådyr i landskabet er en berigelse, selvom det selvfølgelig er irriterende, når de kommer ind i haverne og æder krokus, tulipaner og rosenknoppe. Men sådan er det når man bor midt i naturen. Ingen grund til klage. Det ville vi helt sikkert som bønderne i 1612 heller ikke få noget ud af.

Dejligt. når man får besøg af sådan en smuk "fætter" i haven. En oliebille. Der kommer flere og flere insekter i haverne. efterhånden som vi er opmærksomme på at have områder med vilde blomster i haverne og på fællesområderne. Efter insekterne kommer sangfuglene. Og efter sangfuglene kommer rovfuglene.

Vi slutter vores rundtur ved at gå med stien bag Kringsvejene op til kirken, hvor vi stående på resterne af den gamle landevej i den vestlige del af kirkepladsen kan se over mod de to gårde, vores område er udstykket fra - Julianelyst og Kringsgård. Samtidig kan vi kaste et blik på kirken, den gamle skole, smedjen, det tidligere forsamlingshus, og huset hvor der tidligere var karetmagerværksted.

Landsbyen Bramdrup 1955. Her på pladsen foran Bramdrup Kirke slutter fortællingen "Ved vejen" og vores rundtur omkring de boligområder, der nu ligger på Kringsgårdens og Julianelysts tidligere marker. Jo, der er masser af guld for enden af regnbuen over vores boligområder, trods deres tilsyneladende ensrettede præg!

Ib Hansen, 19. marts 2024