"Samfundet blev kun langsomt mere menneskeligt."
Sådan slutter en analyse af Erik Henningsens maleri "Sat ud" fra 1892. Maleriet hænger på Statens Museum for Kunst.
I mange år var 1. november sammen med 1. maj årets to skiftedage, hvor tyende og løst ansatte tit skulle skifte arbejdsplads og dermed ofte også bolig, da boligen var ejet af arbejdsgiveren. Og så skulle de i øvrigt have en påtegning indført i deres skudsmålsbog, når de skiftede arbejdsplads. Ordningen med skudsmålsbøger blev først ophævet i 1921. Samtidig blev husbondens revselsesret ophævet.
Hvis der kom sygdom, arbejdsløshed eller lignende kunne resultatet blive, at hele familien i utide blev "sat ud", sat på gaden af Kongens Foged, når der ikke var penge til at betale husleje. Fra min hjemegn husker jeg, hvordan en arbejdsgiver pillede døre og vinduer ud af en fodermesterbolig, da familien ikke kunne finde alternativ bolig og derfor ikke ville rejse efter at være blevet opsagt. Så skulle de tvinges.
Erik Henningsens maleri "Sat ud" beskriver en sådan ulykkelig situation, hvor en familie bliver tvunget ud af deres bolig. Manden trygler myndighedspersonen om hjælp. Moder og bedstemor er dybt ulykkelige, og barnet er klemt og beklemt, mens bedstemor og mor forgæves forsøger at beskytte hende. En ulykkelig situation i en kold tid for en hårdt ramt familie.
Spørgsmålet er, hvor menneskeligt samfundet i dag er blevet i forhold til for 124 år siden i 1892 på trods af vedtagelse af tyendelove, beskæftigelseslove og sociallove. Det kan vi passende reflektere over på den gamle skiftedag, 1. november. Gør vi nok for at sikre børn mod fattigdommens stigmatiserende og invaliderende virkninger? Går det i den rigtige retning? Nemlig at samfundet bliver mere og mere menneskeligt.
http://ih18.blogspot.dk/2016/10/ikke-det-danmark-jeg-kender.html
Sådan slutter en analyse af Erik Henningsens maleri "Sat ud" fra 1892. Maleriet hænger på Statens Museum for Kunst.
I mange år var 1. november sammen med 1. maj årets to skiftedage, hvor tyende og løst ansatte tit skulle skifte arbejdsplads og dermed ofte også bolig, da boligen var ejet af arbejdsgiveren. Og så skulle de i øvrigt have en påtegning indført i deres skudsmålsbog, når de skiftede arbejdsplads. Ordningen med skudsmålsbøger blev først ophævet i 1921. Samtidig blev husbondens revselsesret ophævet.
Hvis der kom sygdom, arbejdsløshed eller lignende kunne resultatet blive, at hele familien i utide blev "sat ud", sat på gaden af Kongens Foged, når der ikke var penge til at betale husleje. Fra min hjemegn husker jeg, hvordan en arbejdsgiver pillede døre og vinduer ud af en fodermesterbolig, da familien ikke kunne finde alternativ bolig og derfor ikke ville rejse efter at være blevet opsagt. Så skulle de tvinges.
Erik Henningsens maleri "Sat ud" beskriver en sådan ulykkelig situation, hvor en familie bliver tvunget ud af deres bolig. Manden trygler myndighedspersonen om hjælp. Moder og bedstemor er dybt ulykkelige, og barnet er klemt og beklemt, mens bedstemor og mor forgæves forsøger at beskytte hende. En ulykkelig situation i en kold tid for en hårdt ramt familie.
Spørgsmålet er, hvor menneskeligt samfundet i dag er blevet i forhold til for 124 år siden i 1892 på trods af vedtagelse af tyendelove, beskæftigelseslove og sociallove. Det kan vi passende reflektere over på den gamle skiftedag, 1. november. Gør vi nok for at sikre børn mod fattigdommens stigmatiserende og invaliderende virkninger? Går det i den rigtige retning? Nemlig at samfundet bliver mere og mere menneskeligt.
http://ih18.blogspot.dk/2016/10/ikke-det-danmark-jeg-kender.html
 |
| Erik Henningsen "Sat ud". 1892. Statens Museum for Kunst |
