fredag den 28. oktober 2016

Nutidens ridefogeder huserer i Moderniseringsstyrelsen

Tidligere direktør i Moderniseringsstyrelsen, Niels Gotfredsen har i flere sammenhænge udtalt, at han ikke giver ret meget for alt det med frivillighed og innovation, så længe vi ikke har fået de offentligt ansatte til at bestille noget. Det er dét, der er problemet, har han udtalt.
Niels Gotfredsen forlod Moderniseringsstyrelsen for halvandet år siden, men hans synspunkter er tilsyneladende blevet hængende i styrelsens syn på personalepolitik og god ledelsesadfærd.
Niels Gotfredsen var direktør i Moderniseringsstyrelsen fra 2011 til 2015. Det var Niels Gotfredsen, der af den daværende finansminister Bjarne Corydon i 2011 fik til opgave at opbygge Moderniseringsstyrelsen.
Til at hjælpe sig med den opgave brugte Niels Gotfredsen i mange tilfælde det store internationale konsulentfirma McKinsey, firmaet som ansatte Bjarne Corydon, da han måtte forlade Finansministeriet efter sidste valg. Niels Gotfredsen nu sikkerhedsdirektør i kortbetalingsfirmaet Nets.
Niels Gotfredsen har i sin direktørtid i Moderniseringsstyrelsen som omtalt i indledningen leveret nogle markante udtalelser, der meget godt indrammer Moderniseringsstyrelsens syn på offentligt ansatte og styrelsens personalepolitik i forhold til offentligt ansatte.
Styrelsen er, understøttet af McKinsey-konsulenterne, tilsyneladende drevet af en fuldstændig mytisk forestilling om, at de offentligt ansatte sidder og drikker kaffe hele dagen og går hjem klokken halv fire – uden at opgaverne er løst.
Gad vide, hvor stort et produktionstab, vi som skatteborgere må sluge, fordi denne "Ridefogedstyrelse" med deres fortidige syn på personalepolitik nedgør de offentligt ansatte og gør alt for at ødelægge deres motivation.
Jeg har langt fra et ønske om at forsvare eventuelle få dovne medarbejdere. Men det er da ikke nødvendigt at ødelægge motivationen for det meget store flertal af offentligt ansatte, der knokler løs, for at legitimere, at offentlige ledere som alle andre steder i det private og i det offentlige på sædvanlig ledelsesmæssig vis lokaliserer de få, der ikke måtte udføre deres arbejde, og skaffer sig af med dem, såfremt det ikke lykkedes at rette op på miseren ved brug af andre ledelsesmæssige værktøjer.
Moderniseringsstyrelsen lægger et ledelsessyn for dagen, der minder om den ledelsesform, man kendte i gamle dage på herregårdene og i militæret. Ridefogedmentalitet af værste skuffe. Kæft, trit og retning. Fremme af en tavshedskultur til stor skade for den faglige kvalitet i opgaveløsningen.
Herregårdene og militæret har da heldigvis for længst forladt en sådan tilgang til deres medarbejdere.