Mere end hver femte folkeskole er over en kort årrække blevet
nedlagt. Det er sket samtidig med de meget drastiske ændringer, der er
gennemført i forhold til folkeskolens indhold, struktur, organisering og
omfattende forandringer af lærernes arbejdsvilkår.
Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i
privatskole i landkommuner steget fra 10,4 % til 15,4 %. Det er en procentuel
stigning på næsten 50 procent.
Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i
privatskole i bykommuner steget fra 12,9 % til 15,1 %. Det svarer til en
procentuel stigning på 17 procent.
Afmontering af samfundets fælles dannelsesmæssige
grundlag
Den fælles folkeskole er blevet geografisk
centraliseret og er stærkt på vej til at blive afviklet. Afviklingen
foregår år for år med større og større hastighed. En af konsekvenserne er
oprettelse af flere privatskoler. Borgerne vil fortsat gerne have en skole i lokalområdet, så en nedlagt folkeskole bliver ofte afløst af en nyoprettet privatskole. Samtidig sker der en stigende opdeling af de
langt flere privatskoler og af de resterende folkeskoler efter religiøse, ideologiske, økonomiske, pædagogiske og andre særopfattelser. Konsekvenser er, at samfundets fælles
dannelsesmæssige grundlag og de forskellige samfundsgruppers fælles platform og
kendskab til hinandens vilkår er under afvikling.
Nogle af de politiske partier har allerede
foreslået, at svaret på folkeskolens nuværende udfordringer er, at de
resterende folkeskoler får samme vilkår som privatskolerne. Såfremt dette
forslag gennemføres vil resultatet blive, at det fælles grundlag for
folkeskolerne fjernes og forskellene mellem skolerne bliver endnu mere uddybet.
Elever med særlige behov udsættes for social
isolation og nederlag
En undersøgelse fra april 2015 gennemført af
Landsforeningen Autisme viser, at hver tredje elev med autisme nægter at
gå i skole. Næsten 11 % af dem har ikke været i skole imellem en og seks
måneder. Alligevel holder man
politisk fast i beslutningen om, at op mod 10.000 elever med særlige
udfordringer skal inkluderes i de almene folkeskoler. Tvangsinklusionen skal åbenbart med vold og magt gennemføres uden tanke for konsekvenserne for de berørte elever.
I foråret 2015 meddelte den daværende
undervisningsminister, at specialundervisningselever med funktionsniveau på
linje med førskolebørn skal undervises efter de krav, der fremgår af Fælles Mål
for folkeskolens almenområde.
Skal denne gruppe af elever virkelig blive ved med
at opleve nederlag på nederlag? Bevidstløs inkludering og for høje krav giver
ingen mening. En dagligdag, hvor man ikke har ligesindede at måle sig med, kan
give en større følelse af social isolation og medføre lavere selvværd end det
at komme i et specialtilbud, hvor undervisningen og samværet er indrettet efter
elevernes særlige udfordringer og behov.
Forprogrammerede læringsteknologer
Skolelederforeningen, KL og Børne- og
Kulturchefforeningen har forud for starten på skoleåret 2015/2016 i en fælles
pjece anbefalet, at lærerne baserer deres undervisning på grydeklare
undervisningsforløb og gennemfører undervisningen på baggrund af
forlagsmaterialernes tilhørende lærervejledning.
Undervisningsforlagene udbyder flere og flere centralt udarbejdede grydeklare
undervisningsforløb med tilhørende årsplaner for de enkelte fag og centralt fastlagte læringsmål. Læringsmål der er
udarbejdet efter den meget gamle amerikanske læringsteknolog Blooms taxonomi.
Lærerne reduceres til forprogrammerede læringsrobotter.
Lærerne behøver ikke længere - og har heller ikke
fået afsat tid hertil - at gøre sig didaktiske overvejelser over sammenhængen
mellem elevernes forudsætninger og undervisningens mål og midler i forhold til,
hvad det er eleverne skal få ud af undervisningen. Værst af alt indebærer denne
tilgang, at elevernes forskellige forudsætninger, motivation, evner og
interesser risikerer at blive udeladt af lærernes forudgående planlægning
- eller mangel på samme - af de enkelte undervisningsforløb. Dette vil i sidste ende skade både elevernes faglige udbytte og det øvrige udbytte af undervisningen, som folkeskolelovens formålsparagraf lægger op til.
Den efter hver undervisningssekvens tidligere
naturlige interne lærerevaluering i forhold til elevernes udbytte og
progression får efterhånden mindre og mindre betydning. Det næste undervisningsforløb vil jo højst sandsynligt
blive et indkøbt eller lånt skræddersyet forløb, en stangvare. Undervisningen
mister lærernes professionelle overvejelser over de aspekter ved
skolegangen, som handler om både formidlingen af det faglige stof og alt det andet end det faglige stof som god undervisning gerne skulle indeholde. Det sociale,
medindflydelsen, medborgerskabsevnen, det almentdannende, det adfærdsmæssige,
glæden, motivationen og meget andet, som har betydning for elevernes udvikling
og dannelse som menneske og samfundsborger bliver nedprioriteret.
Den ny bekendtgørelse for læreruddannelsen peger i
samme retning. Nye lærere skal lære at give læringsmålstyret undervisning. De
skal uddannes til at blive læringsteknologer, der underviser efter centralt
fastsatte læringsmål, enten udarbejdet af Undervisningsministeriet eller af
private undervisningsforlag. Det falder i tråd med, at KL nu anbefaler
kommunerne at bruge ikke læreruddannede akademikere og pædagoger som
undervisere i de fag, som kommunerne har forsømt at efteruddanne lærere til
fagligt at kunne varetage. KL foreslår, at de pågældende akademikere og
pædagoger forud for ansættelsen via et privat konsulentfirma får et hurtigt
læringsteknologisk kursus i folkeskoleforhold.
Manglende inddragelse
Det store flertal af lærere har ved en urafstemning
i foråret 2015 tilsluttet sig det overenskomstresultat, som DLF og KL var nået
frem. Et forholdsvist stort mindretal af lærerne har trods deres
hovedbestyrelses og rigtig mange kredsbestyrelsers enstemmige anbefalinger om
tilslutning til resultatet alligevel valgt at stemme nej til overenskomsten.
Anbefalingerne om at stemme ja baserede sig på en
opfattelse af, at lærerforeningen med denne overenskomst lokalt kunne komme
igennem med aftaler, der i højere grad kunne tilpasses de enkelte skolevæseners
vilkår og behov. Efterfølgende afstemningsresultatet har KL´s chefforhandler
dog meddelt, at aftalen ikke skal forstås sådan, at KL nu anbefaler kommunerne
at indgå sådanne lokale aftaler. Men KL vil blot ikke længere pålægge
kommunerne at afvise indgåelse af lokale aftaler med den lokale lærerforening.
Resultatet af overenskomsten er, at folkeskolereformens
kvantitative ændringer fortsat ude i kommunerne bliver finansieret gennem
omlægning og forringelse af lærernes vilkår for forberedelse, socialt arbejde
og anden pædagogisk virksomhed. Helt som det ensidigt blev fastlagt af
Regeringen og Folketingets flertal ved vedtagelsen af
tvangsoverenskomsten for lærerne i foråret 2013 efter grundig
konsultation af KL. Regeringen pålæg til kommunerne om at bidrage med et stort milliardbeløb til finanslovens intentioner i form af et såkaldt omprioriteringsbidrag vil i den kommende tid forstærke presset på folkeskolens økonomi.
Henvisning af lærere til de arbejdsmedicinske
klinikker og et meget alvorligt og stærkt stigende sygefravær af lærere
fuldender blot billedet af realiteterne i folkeskolen. En nylig publiceret
undersøgelse blandt folkeskoleleverne peger i retning af, at en stor gruppe elever har problemer i
forhold til deres trivsel i skolen. Læreres og elevers mistrivsel fremmer mildt
sagt ikke elevernes udbytte af undervisningen.
Konkret handling frem for abekastning og
vindfrikadeller
Politikernes svar på de nævnte udfordringer har
hidtil blot været, at al udvikling og alle reformer har deres omkostninger og
deres implementeringstid. Landspolitikerne forsøger at lægge ansvaret over på
lokalpolitikerne. KL og lokalpolitikerne spiller bolden tilbage. Men både
folkeskolereform og lærernes tvangsoverenskomst er blevet til i et tæt
samarbejde mellem regering, folketingsflertal og KL som kommunernes fælles
organisation. Det ville være klædeligt at vedkende sig det fælles ansvar.
Det er ikke nok at konstatere "sådan er det jo"!
Hør her! Vi taler om rigtige mennesker, lærere og
elever. Den populære disciplin abekastning fører ikke til noget godt. Det fører
heller ikke til noget godt at sidde på hænderne og vente på, at det med tiden
eventuelt bliver bedre. Det kunne jo eventuelt også blive
værre.
Politikerne og folkeskolens forskellige parter bør
hurtigst muligt sætte sig sammen og finde ud af, hvad der skal til for at
bringe en så afgørende vigtig samfundsinstitution som folkeskolen tilbage
på rette spor. Snak og vindfrikadeller er ikke nok. Der skal handling til.
Kilder:
Tænketanken CEVEA
Landsforeningen Autisme citeret i Folkeskolen nr. 8
2015
KL: http://www.kl.dk/Fagomrader/Folkeskolen/Folkeskolereformen/En-ny-skole/
