Solen stod højt. Det var midt i kirketiden. Tæt på efterårsjævndøgn. Ikke en vind rørte sig. Ikke en kat var at se på landsbyens hovedgade. Ej heller var der nogen levende sjæle. Et par duematroner var dem, der sørgede for liv i gaden. Vraltende, vuggende og kornpikkende i vejsiden.
Pludselig blev stilheden brat afbrudt. "De har fundet en strandvasker ved Sdr. Åby Strand."
Sådan gjaldede det over kirkepladsen fra en dreng på cykel, netop da kirkegængerne kom ud af kirken. Han kom i rasende fart cyklende nede fra Sdr. Åby op til Husby Kirke. Bristefærdig af iver var han efter at udbrede sit sørgelige, men samtidig højdramatiske budskab.
De tunge duematroner lettede flaksende og forskrækkede fra vejsiden og satte sig godt tilrette i toppen af et af de store træer, der dengang omgav Husby Kirke. Det var med at følge nøje med, når der nu endelig skete noget dramatisk i den ellers lidt søvnige landsby. Måske var det nyheder, der var værd at sprede i lokalområdet?
 |
| Udsigten fra Sdr. Åby Strand mod Assens og Bågø |
 |
Her mellem Wedellsborghalvøens klinter og Sønder Åby Strand blev der 21. september 1919 fundet et ukendeligt lig.
|
Sådan fortæller min fantasi mig, at det kunne være gået til, da det blev offentligt, at der var fundet et halvt opløst lig på Sdr. Åby Strand. Men hvad er fakta i denne sag?
 |
| Husby Kirke med Lillebæltskysten ved Sdr. Åby i baggrunden |
Den fremmede
Meget tæt på efterårsjævndøgn den 21. september 1919 blev der gjort et makabert fund i strandkanten mellem Sønder Åby Strand og klinterne ved Wedellsborg Hoved. Det var et lig, der havde ligget så længe i vandet, at det var ugenkendeligt. Liget kunne ikke identificeres nærmere end til at være en mand på mellem 20 og 60 år.
Første Verdenskrig var endnu meget nærværende. Danskerne hørte stadig jævnligt om ulykkelige hændelser, der kunne henføres til den forfærdelige krig. Det var noget folk fulgte levende med i.
Da præsten i Husby, pastor Wolf nogle dage senere den 25. september 1919 på Husby Kirkegård skulle begrave liget fra Sdr. Åby Strand, kunne han lade være med at indføre nogle personlige gætterier i kirkebogen.
”Vistnok sømand eller fisker, antagelig fra en svensk damper, som havde last af klid og blev minestødt ud for Assens nogle måneder forinden”. Sådan kirkebogsfører sognepræsten sine gætterier. Det har selvfølgelig for Wolf været forfærdeligt ikke at kunne identificere den afdøde, så eventuelle pårørende kunne få besked.
Ganske rigtigt var der den 15. juni 1919 sket en skibsulykke ud for Assens. En svensk damper ”Vesterby”, der var på vej fra Kielerkanalen gennem Lille Bælt med en last klid fra Antwerpen til Kolding, var løbet på en vildfaren mine. Alle på dette skib blev reddet, så liget kan næppe have været en sømand fra dette skib.
I maj måned 1919 var den tyske damper ”Schülow” blevet minesprængt i Lillebælt og alle 11 ombordværende var omkommet. Så måske var det ugenkendelige lig en tysk sømand fra dette skib.
Såre menneskeligt og forståeligt, at pastor Wolf var ked af ikke at kende identiteten af den person, han begravede. Og derfor gjorde sig nogle gætterier om, hvem det mon kunne være. Men det kunne nok ikke være en svensk sømand, snarere en tysk. Måske mere sandsynligt var det en russisk krigsflygtning. Ligets tilstand kunne godt tyde på, at det havde ligget meget længe i havet.
I årene 1915-19 lykkedes det omkring 1600 russiske krigsfanger fra det dengang tyske Sønderjylland at flygte over Lille Bælt til Fyn. Men rigtig mange gik til under flugten, der ofte foregik på nødtørftigt sammenflikkede flåder eller i dejtruge og plimsollere. Det kunne derfor sagtens være liget af en sådan flygtende russisk krigsfange, som pastor Wolf måtte begrave som ukendt på Husby Kirkegård. Hvorfor han blandt mulighederne en svensker, en tysker, en russer eller en helt anden valgte den svenske mulighed, kan jeg kun gisne om. Men svenskere var jo nok på den tid de mest populære blandt de tre fremmede nationaliteter. Faktum er, at den person, pastor Wolf måtte begrave på Husby Kirkegård den 25. september 1919 forblev ukendt.
Det var for øvrigt årets høstgudstjeneste, der blev afholdt i Husby Kirke søndag den 21. september 1919, samme dag som det ukendte lig blev fundet ved Sønder Åby Strand. Høstgudstjenesten blev afholdt på trods af, at høsten netop det år på grund af dårligt vejr næsten ikke var helt færdig endnu.
En vandretur langs nedbrydningskysten
Ordene fra Jobs bog “Herren gav, Herren tog” i omformuleringen “havet tog, havet gav” dukker ofte op, når jeg går ture på kanten mellem land og hav fra Sønder Åby Strand til Wedellsborg Hoved. Ud over de herlige naturoplevelser nyder jeg under vandringen at bruge min historiske fantasi til at levendegøre de begivenheder, der fandt sted i denne del af Lille Bælt under og lige efter Første Verdenskrig.
Ib Hansen 23. september 2023 - efterårsjævndøgn.
