Bramdrupdam Kros nu nedrevne rejsestald. Vejen, der midt i billedet
går af mod venstre, er Påbyvej. Postkort stemplet 3.7.1917
Efterlysning. Murer Hans Henrik Petersen, Bramdrupdam efterlyses indtrængende. Hans stemme er vital.Det lyder dramatisk og var det på sin vis også, men ikke for hverken H. H. Petersen selv eller for Bramdrupdam. Mere om det senere.
Den daglige trummerum
Dagliglivet i Bramdrup og Bramdrupdam i 1920 var hverken særlig dramatisk eller sindsoprivende. Livet gik sin vante gang. Dagene var rutineprægede med faste arbejdsopgaver. Forskellene i dagenes dont var affødt af årets gang. Såning, lugning, høslæt, høst, roeoptagning, pløjning og tærskning. Alt efter årstiden. Året rundt, alle dage skulle dyrene passes. Helligdagene, mærkedagene og skiftedagene var mærkbare afbræk i den daglige trummerum. Skiftedagene 1. maj og 1. november var de dage, hvor de ansatte rejste fra en arbejdsplads eller ankom til en ny plads.
Når jeg dykker ned i dagliglivet og årets gang i landsbyen Bramdrup og stationsbyen Bramdrupdam i 1920, opdager jeg på trods af dagenes rutinepræg og forudsigelighed alligevel ind i mellem påvirkninger fra begivenheder i den store verden uden for det lille landsogn. Efterlysningen i aviserne af murer H. H. Petersen er et eksempel på, at verden uden for sognet trænger ind i sognets daglige trummerum.
Genforeningsåret
Det var ”Foreningen Sønderjyderne”, der i marts 1920 i alle egnens aviser efterlyste mureren, hvis sidste kendte opholdssted var Bramdrupdam. Han var født i Flensborg. Den 14. marts 1920 skulle der i zone 2, det vil sige Sydslesvig, afholdes afstemning om tilknytning til enten Tyskland eller Danmark. Stemmeretten hang sammen med fødested. Det var med at skrabe så mange danske stemmer sammen som muligt, så flere områder i Zone 2 kunne komme til at følge Nordslesvig, hvor et stort flertal den 10. februar allerede havde stemt sig til Danmark. Nordslesvig er det, vi i dag kalder Sønderjylland.
I dag ved vi, at alle bestræbelserne i forhold til at sikre Sydslesvig på danske hænder ikke lykkedes. Grænsen kom efter afstemningerne til at gå, som vi kender den i dag. Nord om Flensborg og syd om Tønder.
Genforeningen var noget, der blev snakket en del om i Bramdrup Sogn, når man mødtes i brugsen, ved smeden, i kroen eller forsamlingshuset, men ellers havde slaget om Slesvigs tilhørsforhold ikke den store indflydelse på hverdagen.
Økonomiske problemer
Hverdagene blev afgrænset af kirkeklokkerne, der ringede solen op eller ned. Og dagen blev underopdelt af togene på den smalsporede Egtvedbane, der tre gange om dagen i hver retning i sindigt tempo asede over banedæmningen ved kroen på sine to timer lange ture hver vej mod Kolding eller Egtved. Også togene på Troldhedebanen opdelte dagene. De hårdt arbejdende på markerne eller i staldene rettede lige ryggen, når de hørte togenes dampfløjten, når de passerede trinbrættet ved dammen nær Påbyvej på deres tur tre gange om dagen i hver retning mellem Kolding og Troldhede i Vestjylland. En togtur på fire timer og et kvarter i hver retning. Ikke sært, at de to jernbaner og specielt Egtvedbanen allerede her i 1920 havde problemer med økonomien. Og med konkurrencen fra den hastigt voksende biltrafik.
Egtvedbanen krydser i anlægsperioden over på interimistisk bro.
I forgrunden broen der forbinder kroens efter anlæggelsen
af Troldhedebanen nu todelte have
Egtvedbanens problemer afspejler sig i, at Harte-Bramdrup Kommune sammen med andre kommuneinteressenter i Egtvedbanen i foråret 1920 ansøgte Vejle Amtsråd om tilladelse til at give støtte til nedbringelse af Egtvedbanens underskud. Vejle Amtsråd gav denne tilladelse, og Egtvedbanen kørte videre på pumperne, indtil den efter 32 års drift måtte lukke i 1930.
Påvirkninger udefra
Verdenskrigens eftervirkninger var endnu mærkbare i Bramdrup Sogn i 1920. Knapheden på energi var stadig næsten to år efter verdenskrigens slutning udtalt i Bramdrup Sogn som ud over hele landet. Flere gange i løbet af året havde Harte-Bramdrup Kommune annoncer i aviserne med besked om, hvor og hvornår borgerne skulle betale for den af kommunen udleverede brændsel, og om hvornår uddeling af brændsel ville finde sted.
Bramdrup Sogn blev stadig i 1920 påvirket af den pandemi, der blev kaldt den spanske syge. Sygdommen var brudt ud i slutningen af 1918, lige før verdenskrigens afslutning. Den spanske syge var en verdensomspændende influenzapandemi, der krævede flere end 50 millioner døde, de 15-18.000 var danskere. Risikoen for smitte betød blandt andet, at et møde i Bramdrup i marts med Venstres landstingsmedlem frk. Marie Christensen blev udsat.
Derimod blev et vælgermøde på Bramdrupdam Kro med socialdemokraten Knud Hansen den 25. april 1920 gennemført. Knud Hansen blev efterfølgende for første gang valgt til Folketinget, men ikke på grund af storslåede stemmetal i Bramdrup Sogn. Knud Hansen blev senere borgmester i Kolding i 1937. Der står en mindesten for ham midt i Legeparken i Bypark Øst.
Politiske skillelinjer
Lad os benytte lejligheden til at se på den politiske situation i Bramdrup Sogn her i 1920. Sognet var et rigtigt landsogn, præget af gårdbebyggelser og husmandssteder. Ved Vejlevej i stationsbyen Bramdrupdam var der en del selverhvervede håndværkere og butiksdrivende. I den sydligste del af sognet ved Gammel Kongevej, Fjordvej og Fredericiagade var der en del rige borgere, der havde bygget store villaer i landsognet Bramdrup, der indtil 1930 gik helt ned til Kolding Fjord. Området ved fjorden var blevet en form for skattely i forhold til Kolding Købstad.
 |
| Th. G. Hansens købmandsbutik på hjørnet af Vejlevej og Bramdrupvej o. 1920. Th. G. Hansen drev købmandsbutik her indtil 1960 |
Denne sociale og erhvervsmæssige fordeling afspejlede sig ved de mange valg, der blev afholdt i 1920. I løbet af året blev der afholdt tre valg til Folketinget, to valg til Landstinget og en folkeafstemning 6. september 1920 om ændringer i Grundloven som følge af Sønderjyllands indlemmelse i Danmark.
Den parlamentariske situation i Danmark var netop i 1920 voldsomt spændende og anspændt, blandt andet som følge af, at kong Christian den Tiende i Påsken 1920 egenhændigt afskedigede den radikale regering Zahle. Kongen var uenig i regeringens håndtering af forhandlingerne om opdelingen af Slesvig og genforeningen af dele af Slesvig med Danmark. Hans ageren blev i visse kredse kaldt for et statskup og udløste Påskekrisen. Interessant nok, men her beskæftiger vi os med Bramdrup Sogn i 1920, så lad os nøjes med at se på det lokale udfald af et af årets folketingsvalg, nemlig valget i april 1920.
De konservative fik i Bramdrup Sogn 105 stemmer, en markant fremgang på 38 stemmer i forhold til det seneste valg i 1918. Venstre havde også en markant fremgang på 40 stemmer til 171 stemmer. De radikale holdt med 37 stemmer nogenlunde skansen med en tilbagegang på 4 stemmer, mens socialdemokraterne, fik 33 stemmer, en fremgang på 4 stemmer. Der var ved aprilvalget 1920 flere afgivne stemmer end ved valget i 1918.
Den lokale stemmeafgivning i Bramdrup Sogn afspejler meget godt landsresultatet. Folketingsvalget den 26. april gav uventet Venstre en lille fremgang, mens valgets store taber var Radikale Venstre, der blev halveret.
Sort stempel
I løbet af 1920 fik de lokale aviser store annonceindtægter, når Harte-Bramdrup Kommune i lighed med alle andre kommuner forud for de mange valg annoncerede med, hvor kommunens valglister var fremlagt til gennemsyn. I marts annoncerede Harte-Bramdrup Kommune for eksempel med, at folketingsvalglisterne var fremlagt til offentlig gennemsyn i Bramdrup Skole, der dengang lå ved pladsen nær Bramdrup Kirke.
Hvorfor er det interessant at opholde sig ved, at valglister forud for diverse valg blev fremlagt til offentligt gennemsyn? Det er det, fordi borgerne dengang ikke kunne være sikre på at stå på valglisterne. Nogle kunne for eksempel have mistet deres stemmeret, fordi de havde følt sig nødsaget til at modtage fattighjælp fra kommunen.
Situationen var ganske barsk for sognets underklasse, ligesom den var i resten af landet. Underklassen på landet optrådte hyppigere på fattiglisterne end på valglisterne. På grund af det sæsonprægede landarbejde, var landarbejderne i lange perioder henvist til at leve tæt på eller under fattigdoms- og sultegrænserne.
Det med at modtage fattighjælp og dermed miste sin stemmeret føltes nedværdigende og stigmatiserende. Derfor gjorde mange af sognets arbejdsløse, syge og gamle meget for at undgå fattighjælpen. Det kan blandt andet ses af taksigelsesannoncer i aviserne. En Frederikke Madsen skriver for eksempel i en taksigelsesannonce i Kolding Folkeblad den 3. maj, at hun sender ”Hjertelig tak til enhver, som har ydet bidrag til mig ved indsamlingen i Nr. Bjært og Bramdrup.” Hvad man ikke gjorde for at have til dagen og vejen og for ikke at miste sine borgerrettigheder.
Forfatteren Jørgen Nielsen har i en novelle ”Sort stempel” på en meget indlevende og følsom måde fortalt om, hvordan det føltes at få fattighjælpens sorte stempel sat på sig og dermed miste sine borgerrettigheder. Novellen handler om Emma og Laurits, der ser sig nødsaget til at anmode om fattighjælp. Laurits havde været syg og arbejdsløs længe, og nu var han gået til sognerådsformanden for at anmode om fattighjælp. Imens sidder Emma hjemme og tænker på familiens situation. ”De var de befængte, de forstødte, de til ødemarkerne bortviste. Når man en tid ikke kunne klare sig selv… nej, man behøvede ikke sulte ihjel, man kunne blive støttet. Men ikke med sin menneskeværdighed bevaret! Man blev mærket, man fik sort stempel.”
Sådan var der også i Bramdrup Sogn i 1920 mennesker, der oplevede livet. Stemplet sort socialt og med tabt stemmeret. På hjørnet af Vejlevej og Egtvedvej i Bramdrupdam lå fra 1830 og indtil begyndelsen af 1960´erne en gulkalket fattiggård under Harte-Bramdrup Kommune. Fattiggården blev derfor også kaldt ”Kommunehuset”.
indtil 1906. Til venstre Sandbjerg Nye Skole fra 1911. Nærmest Egtvedvej
ligger den ældste skole, der blev lærerbolig, da den nye skole blev bygget. Sandbjerg
Skole blev nedlagt i 1963, og eleverne blev flyttet til Harte Skole.
Bag den tidligere fattiggård ses Stallerup Sø
Harte-Bramdrup Kommune var en fælles selvstændig Kommune fra 1842 til 1970 og havde i den periode flere forskellige fattiggårde og fattighuse, bl.a. var Sandbjerggård - på hjørnet af Egtvedvej og Gammel Sandbjerg, ved vejen mellem Bramdrupdam og V. Nebel - fattiggård indtil 1906. På hjørnet modsat Sandbjerggård lå for øvrigt en af Harte- Bramdrup Kommunes skoler, Sandbjerg Skole også kaldet Harte Nordre Skole. Både en tidligere og senere skolebygning samt fattiggården ligger der endnu. Alle tre bygninger nu med andre funktioner.
Grænseløs åbenhed?
Arbejderne rundt om i landet havde på dette tidspunkt organiseret sig i forskellige fagforeninger med tilhørende arbejdsløshedskasser. Jeg har ikke kunnet finde noget om, at der skulle have været fagforeninger hjemmehørende i Bramdrup Sogn. Jeg er dog stødt på en fagforeningssag vedrørende et fagforeningsmedlem fra Bramdrup. Arbejdsmændenes Fagforening A i Kolding offentliggjorde i oktober 1920 en liste over medlemmer, der ville blive slettet på grund af kontingentrestance. På listen figurerer et medlem fra Bramdrup.
Mon ikke nutidens datatilsyn og andre myndigheder, der fører tilsyn med overholdelse af EU-forordningerne om beskyttelse af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, ville få kaffen galt i halsen, hvis de i en avis læste om en sådan udhængning?
Men det var almindeligt dengang. Borgerne kunne i årets løb se fremlagte lister på enten kroen, skolen eller i forsamlingshuset vedrørende, hvem der var på valglisterne, hvor meget de enkelte borgere var ansat til at betale i statsskat, kommuneskat og flere andre ting. Altså en meget større personbaseret åbenhed end vi kender i dag.
Det tidligere Bramdrup Forsamlingshus, nu Logen Saxum, 1991
Pæne, flinke, dygtige, tro og pålidelige
Med forårets komme begyndte både arbejdsgivere og arbejdstagere at forberede sig på årets første skiftedag den 1. maj. Skiftedagene var der to af om året, udover 1. maj også 1. november. Det var de dage, hvor man kunne skifte arbejdsplads. Den kommende skiftedag betød, at årets første konfirmationsdag stod for døren, så skolens ældste elever kunne indtræde i de voksnes rækker og blive gjort parat til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Harte Sogn og Bramdrup Sogn udgjorde i 1920 et fælles pastorat og havde fælles præst, pastor Jespersen. Præsten boede i præstegården i Påby. Bramdrup Kirke var annekskirke til Harte. Sådan var det helt fra Reformationen i 1536 til 1993, hvor sognene igen blev delt. Hver anden søndag holdt pastor Jespersen formiddagsgudstjeneste i Harte Kirke og eftermiddagsgudstjeneste i Bramdrup Kirke og vice versa næste søndag.
Sådan var det også med konfirmationerne i 1920. Årets første konfirmation blev holdt i Harte Kirke den 11. april med konfirmation af 3 drenge. Ved efterårskonfirmationen i Bramdrup Kirke blev der konfirmeret 2 drenge og 6 piger. Så det væltede ikke ligefrem ud med ny arbejdskraft.
Spændende er det at se på ordvalget i annoncerne, når der blev søgt efter nye tjenestefolk.
Ved ansøgningerne efter tjenestepiger anvendtes i annoncerne ord som ”dygtig”, ”pålidelig”, ”flink”, og i en enkelt annonce har jeg også noteret mig, at der blev søgt efter en tjenestepige ”fra et troende hjem”. Når der søgtes efter karle og fodermestre brugtes ordene ”dygtig”, ”tro” og ”pålidelig”. Jeg har prøvet her godt 100 år efter at se på jobopslag til stillinger i nutidens landbrug. Ordvalget ligger godt nok langt fra det, man brugte i stillingsopslag i 1920. Nu præges stillingsopslagene af ord som ”uddannelse”, ”selvstændig”, ”ansvarsbevidst”, ”erfaring” og ”samarbejdsevne”. Sådan en simpel sammenligning af stillingsopslag i landbruget siger meget om både den menneskelige, uddannelsesmæssige og teknologiske udvikling, der er sket fra 1920 til vore dage.
Nu vi er ved de kirkelige forhold, skal vi da også lige se på antallet af fødte og døde i 1920 i Bramdrup Sogn. Det var ikke noget, der kunne gøre pastor Jespersen forpustet. I årets løb blev 20 døbt og 8 begravet. Årets kirkelige handlinger bekræfter det generelle indtryk af et lidt stillestående landsogn.
Håndens arbejde
Mit tjek i Bramdrup Sogns kirkebog af årets døbte, konfirmerede og begravede gav mig en glimrende indblik i sognets bebyggelsesstruktur i 1920. Kirkebogen benytter stedsangivelser som for eksempel Bramdrup, Bramdrupdam, Søbjerghus (Søbjerg er sognets højeste sted 69,2 meter, men med mange moser, nær den nuværende store rundkørsel Kolding Øst), Hvidsminde, Marielund, Fredericiagade, Strandvejen, Gl. Kongevej). Igen bliver vi mindet om, at Bramdrup Sogn indtil 1930 gik helt til Marielundsøen og Kolding Fjord.
Kirkebogen giver også et glimrende indblik i befolkningens beskæftigelse. Erhvervslivet dengang var primært en mandeverden, når der lige ses bort fra tjenestepiger, men ingen tvivl om, at sognets kvinder som husmødre og medhjælpende ægtefæller har taget stor del i det daglige slæb.
Her en oplistning af nogle af de beskæftigelser, jeg stødte på ved min læsning i kirkebogens notater for 1920. Arbejdsmand, arkitekt, banearbejder, boelsmand (en mellemting mellem husmand og gårdejer, ejer af gård med mindre jordtilliggende), cementstøber, chauffør, fodermester, forkarl, fuldmægtig, gårdejer, husmand, landpost, mejeribestyrer, mejerist, restauratør, skibstømrer, skomager, skrædder, smedemester, stuepige, træskomand og tømrer.
Altså en meget blandet beskæftigelsesstruktur, men med hovedvægten lagt på håndens arbejde. Håndværkere, forretningsfolk og arbejdere i stationsbyen Bramdrupdam. Hovedsageligt beskæftigede ved landbrug og håndværk i landsbyen Bramdrup og i Hvidsminde. På sognets sydkyst ved Kolding Fjord og nær købstaden Kolding var der begyndt at bosætte sig ansatte i det offentlige, folk med penge og folk med uddannelse.
Fest og glade dage
Nu har jeg beskrevet Bramdrup Sogn i 1920 som et stillestående sogn præget af daglige rutiner og trummerum. Det er også rigtigt, men der var alligevel indimellem plads til fest og glade dage i forbindelse med søn- og helligdage. Lad mig give nogle eksempler.
Pinsemorgen klokken 6.30 blev der afholdt stor koncert i Bramdrup Skov med underholdning af Lomholdts Orkester.
I maj måned blev der på Bramdrupdam Kro afholdt aftenunderholdning med numre fra Kolding Forårsrevy og musik af Harmonikaduetten.
I juni måned afholdt Bramdrup Skytteforening præmieskydning på deres skydeanlæg bag Bramdrupdam Kro. Banerne lå, hvor der nu er golfbane. Foran den stejle sydlige bakke, hvor golfbanen nu har udslagssted vendt mod Bramdrupdam, kan vi endnu se rester af de betongrave, der blev brugt af dem, der skulle markere skudresultater. Skytteforeningen havde også et klubhus her nær skydebanerne.
Søndag den 27. juni blev der afholdt folkefest og gymnastikopvisning. Det var en længere affære. Udover gymnastikopvisningen var der tale af højskolelærer Arnfred fra Askov Højskole. Efterfølgende kunne deltagere og tilskuere spise medbragte madkurve i Bramdrupdam Kros smukke have, der strakte sig på begge sider af Troldhedebanen. Krohavens to afsnit var forbundet af den betonbro, vi stadig kan se spænde sig i en smuk bue over Troldhedebanen. Ifølge datidens aviser deltog 5-600 mennesker i arrangementet.
 |
| Bramdrupdam Kros todelte have o. 1930. Bemærk den smukt buede bro mellem de to afsnit af haven. Broen blev opført, da Troldhedebanen mellem 1914-17 blev anlagt tværs gennem kroens have. |
I oktober afholdt aktionærerne i Bramdrup Forsamlingshus høstfest for medlemmer med husstand. Forsamlingshuset, der også blev kaldt for øvelseshuset, ligger her endnu nær kirken, men nu ejet af logen Saxum. Samme måned afholdt Foredragsforeningen foredragsaften i forsamlingshuset.
Grund til ængstelse
I foråret 1920 havde ængstelsen i forhold til pandemien den spanske syge ført til aflysninger af sammenkomster.
I efteråret 1920 kom der en ny grund til ængstelse. Denne gang var det i forhold til det livsgrundlag, mange af sognebeboerne havde i kraft af dyrehold. De klovbærende dyr var udsat for at kunne blive ramt af den meget smitsomme mund- og klovsyge. Der var udbrud af sygdommen mange steder i landet og flere steder uhyggelig tæt på Bramdrup Sogn. Sygdommen nærmere sig sydfra, blandt andet med udbrud i Harte Sogn og også i Dons. Når der udbrød mund- og klovsyge et sted etablerede politimyndighederne afspærringsdistrikter med en radius af 5 kilometer fra udbrudsstedet. Et af afspærringsdistrikterne fra Harte strakte sig helt til Sonebjerg ved nuværende Egtvedvej, ganske tæt på Bramdrupdam. Foranlediget af de mange udbrud på egnen besluttede Sydjysk Mejeriforening i august at etablere en forsikringsordning i forhold til mund- og klovsygeramte. Et udbrud kunne ellers blive katastrofalt for besætningsejerne.
Mund- og klovsyge er en virussygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr. Det er en dyresygdom, som anses som meget væsentlig, selvom sygdomsforløbet sjældent er med dødelig udgang. Grunden til at mund- og klovsyge alligevel tages meget alvorligt er, at der i kølvandet på sygdomsudbrud er meget store tab, f.eks. tabt mælkeproduktion, yverbetændelse og nedsat vækst.
Mund- og klovsygevirus er meget smitsom og kan overføres ved kontakt klovdyr imellem, ligesom mennesker eller trækfugle kan være smittebærere. Endvidere kan der ske luftbåren smitte over store afstande. Politimesteren i Kolding havde ved sine bekendtgørelser om restriktioner og afspærringsdistrikter også fokus på hunde som mulige smittebærere. Hunde skulle derfor holdes bundne eller føres i snor.
Jeg er ikke truffet på smitteudbrud af mund- og klovsyge i Bramdrup Sogn i 1920. På trods heraf har mange besætningsejere nok sovet uroligt om natten, mens epidemien stod på. Men sognet slap tilsyneladende helskindet gennem denne udfordring. Året 1920 i Bramdrup og Bramdrupdam sluttede derfor ligeså stille og roligt, som det var begyndt.
Nye tider
Nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud. Men allerede her i 1920 var det begyndt at rumle med udfordringer i forhold til Bramdrup Sogns udstrækning og størrelse. Købstaden Kolding var på spring efter mere land og flere gode skatteborgere. Bramdrup Sogns bedste skatteborgere boede nær fjorden og op af skråningerne ved Gammel Kongevej og Marielund. Dette område havde købstaden kig på. Folketællingen for Bramdrup Sogn fra 1921 kaldte området for Bramdrup Villakvarter. I dette villakvarter boede 361 af sognets 935 indbyggere, mens 260 boede i stationsbyen Bramdrupdam og resten 314 i landsbyen Bramdrup og landdistrikterne i øvrigt.
Der var allerede i 1920 og i det følgende tiår stort politisk spilfægteri ikke bare lokalt, men også på landsplan i forhold til landdistrikters indlemmelse i købstæderne, som på grund af industrialiseringen udviklede sig kraftigt med stor tilflytning, der krævede skatteindtægter til velfærdsgoder. Der skulle dog komme til at gå ti år endnu, før Bramdrup Sogn i 1930 måtte afstå området fra Bøgelund til Marielundsøen og Kolding Fjord til Kolding Købstad og hermed mistede mere end en tredjedel af sognebeboerne, i mange tilfælde nogle af de bedste skatteborgere.
I baggrunden Kolding Havn og dele af Kolding by.
Tidernes skiften blev også indvarslet af en noget bureaukratisk bekendtgørelse indrykket i de lokale aviser i november 1920. Foranlediget af anlæggelse af 2. jernbanespor mellem Lunderskov og Taulov for så vidt angår strækningen mellem Kolding og Taulov blev ejere fra Eltang og Bramdrup sogne, der havde afgivet jord fra deres ejendomme til projektet, indkaldt til møde på Kolding Rådhus den 16. november om erstatningsbeløbenes størrelse (pyh for en kancelliagtig sætningskonstruktion!). For ejerne fra Bramdrup Sogn var der tale om jernbanestrækningen fra Apotekerengen neden for Lyshøj Allé til nuværende Fredericiagade. Dynamikken og samfærdslen i samfundet var kraftigt stigende og påvirkede også Bramdrup Sogn.
 |
| Luftfoto fra cirka 1945. Forrest Vejlevej med først brugsforeningen og så mejeriet nederst til venstre og med kroen over for til højre. Vejen op gennem billedet er Donsvej, nu Gl. Donsvej. Den var engang landevejen fra Kolding mod Viborg og Ringkøbing. Nu skåret over af motorvejen i 1970. De nye tider har så sandelig indtaget Bramdrup og Bramdrupdam. |
Det store i det små
Hermed slutter min fortælling om livet i Bramdrup Sogn 1920. Årets gang vekslede mellem hverdagenes trummerum, glade dage og ulykkelige dage. Helt som livet er.
Jeg synes, det er spændende gennem almindelige menneskers hverdagshistorie at blive klogere på det større historiske billede og på den udvikling, vores samfund med raketfart har taget gennem de seneste 100 år. Hvordan vi alle, om vi vil det eller ej, er en del af den store vide verden og er afhængige af små og store påvirkninger, der kommer til os udefra.
Når luppen sættes på et lille samfund, er der mulighed for at se de store historiske linjer i det små. Og hverdagens små historier medvirker til at give en større indsigt og forståelse for de større historiske og samfundsmæssige linjer.
Tak for tålmodigheden!
