 |
| Ejby Station, Vestfyn 1905 |
I december 1919 står en fremmed mand på perron 1 på Ejby Station. Han kigger sig nervøst omkring og spejder utålmodigt efter det østgående tog.
Han har god grund til at være nervøs. Det danske Statspoliti holder ham nemlig under observation. Statspolitiet har til og med udarbejdet et nøje signalement af ham. Der er tale om en mand, der er »ca. 50 Aar gl., graaligt Spidsskæg, omtrent hvidt Haar, ca. 1,70m høj, iført graalig Ulster, graa Kunstnerhat, meget tilbagebøjet, saaledes at Maven stikker noget frem.«
Han har god grund til at være nervøs. Det danske Statspoliti holder ham nemlig under observation. Statspolitiet har til og med udarbejdet et nøje signalement af ham. Der er tale om en mand, der er »ca. 50 Aar gl., graaligt Spidsskæg, omtrent hvidt Haar, ca. 1,70m høj, iført graalig Ulster, graa Kunstnerhat, meget tilbagebøjet, saaledes at Maven stikker noget frem.«
Manden er på vej til Sankt Petersborg i Rusland. Han er kurér for de kræfter i Berlin, der efter 1. Verdenskrigs ophør forsøgte at skabe en revolution i Tyskland i lighed med den russiske revolution. De revolutionære i Berlin sendte hver uge kurerer til Rusland. Ruten gik – for at omgå de tyske myndigheder - over Haderslev, der på det tidspunkt stadig var en tysk by. Fra Haderslev gik det i nattens mulm og mørke med båd over Lille Bælt til et sted på kysten så tæt på Ejby som muligt. Kuréren vandrede til Ejby Station og tog toget der. Fra Ejby gik turen over København, Sverige og Finland til Sankt Peterborg. Det danske Statspoliti fulgte nøje aktiviteterne, da myndighederne nærede en stor frygt for, at også Danmark kunne blive udsat for en revolution.
Lille Bælt spillede i disse år en rolle på den europæiske storpolitiske scene. Efter krigen 1864 gik grænsen mellem Tyskland og Danmark helt frem til Genforeningen 1920 midt ned gennem Lille Bælt, startende i nord ved den dansk-tyske landegrænse ved Hejlsminde.
Da krigen brød ud minerede det neutrale Danmark allerede i august 1914 sejlrenden mellem Bogø og Wedellsborg Hoved og placerede bevogtningsfartøjer i den danske del af Lille Bælt.
Efterhånden som krigen udviklede sig, blev det sværere og sværere for tyskerne at få deres ubåde ud fra de tyske marinestationer. Englænderne spærrede mange af de tyske havne og skibsruter med miner. Derfor blev hovedruten for de tyske ubåde efterhånden vejen op gennem den tyske del af Lille Bælt og videre nordpå gennem Lille Bælts dybe del. Her er havdybden helt ned til 80 meter.
Den hyppige tyske brug af Lille Bælt medførte også ulykker. Den 5. april 1918 stødte to tyske u-både sammen nær Middelfart. Efterfølgende gik den ene af ubådene på grund. Denne hændelse medførte selvfølgelig hektisk dansk aktivitet i forhold til, hvad man nu som neutralt land skulle gøre, men det lykkedes u-båden at komme fri og sejle videre ved egen hjælp.
Miner, u-både, bevogtningsfartøjer, blød hat og blå briller. Lille Bælt og egnene omkring var omkring og under Første Verdenskrig blevet involveret i storpolitikken på den europæiske scene. Manden med spidsskægget og den fremstikkende mave på perronen ved Ejby Station var blot en af aktørerne.
Situationen omkring hans rejse over Lille Bælt og videre rejse over Fyn og østpå er blot et eksempel på, at uroen ikke var slut med krigens afslutning i 1918. Det lykkedes ikke at skabe den fælles europæiske revolution, som de revolutionære i Berlin og Sankt Petersborg korresponderede så ihærdigt om tværs over Lille Bælt. Ikke godt at vide, hvordan det var gået, hvis deres bestræbelser var lykkedes.
Flere fortællinger fra min hjemegn Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2017/12/her-har-jeg-samlet-en-rkke-links-der.html
Lille Bælt spillede i disse år en rolle på den europæiske storpolitiske scene. Efter krigen 1864 gik grænsen mellem Tyskland og Danmark helt frem til Genforeningen 1920 midt ned gennem Lille Bælt, startende i nord ved den dansk-tyske landegrænse ved Hejlsminde.
Da krigen brød ud minerede det neutrale Danmark allerede i august 1914 sejlrenden mellem Bogø og Wedellsborg Hoved og placerede bevogtningsfartøjer i den danske del af Lille Bælt.
Efterhånden som krigen udviklede sig, blev det sværere og sværere for tyskerne at få deres ubåde ud fra de tyske marinestationer. Englænderne spærrede mange af de tyske havne og skibsruter med miner. Derfor blev hovedruten for de tyske ubåde efterhånden vejen op gennem den tyske del af Lille Bælt og videre nordpå gennem Lille Bælts dybe del. Her er havdybden helt ned til 80 meter.
Den hyppige tyske brug af Lille Bælt medførte også ulykker. Den 5. april 1918 stødte to tyske u-både sammen nær Middelfart. Efterfølgende gik den ene af ubådene på grund. Denne hændelse medførte selvfølgelig hektisk dansk aktivitet i forhold til, hvad man nu som neutralt land skulle gøre, men det lykkedes u-båden at komme fri og sejle videre ved egen hjælp.
Miner, u-både, bevogtningsfartøjer, blød hat og blå briller. Lille Bælt og egnene omkring var omkring og under Første Verdenskrig blevet involveret i storpolitikken på den europæiske scene. Manden med spidsskægget og den fremstikkende mave på perronen ved Ejby Station var blot en af aktørerne.
Situationen omkring hans rejse over Lille Bælt og videre rejse over Fyn og østpå er blot et eksempel på, at uroen ikke var slut med krigens afslutning i 1918. Det lykkedes ikke at skabe den fælles europæiske revolution, som de revolutionære i Berlin og Sankt Petersborg korresponderede så ihærdigt om tværs over Lille Bælt. Ikke godt at vide, hvordan det var gået, hvis deres bestræbelser var lykkedes.
 |
| E. Debes´ Schul-atlas für die Höheren Lehranstalten. Leipzig 1898 |
