 |
| Husby Kirke set fra syd. Kirkebogen indeholder mange spændende historier. |
Hvordan
gik det den purunge pige, der, som jeg tidligere har fortalt om, på grund af
indtrufne og ulykkelige omstændigheder sidst på året 1893 måtte forlade sin
tjenestepigestilling hos gårdmand Peder Andersen, Husby? En stilling som P.
Andersen gennem flere stillingsopslag i løbet af november 1893 i Middelfart
Avis forsøgte at få besat straks eller til første januar 1894.
 |
| Gårdmand i Husby Peder Andersens stillingsopslag i Middelfart Avis, november 1893 |
Denne artikel er en forsættelse af denne foregående blogartikel https://ih18.blogspot.com/2019/02/om-90ernes-vilde-liv-og-moralske-fordrv.html
Læsning i
folketællingerne fra 1880 og 1901 og i kirkebøgerne fra Husby og Gelsted fra
omkring århundredskiftet giver følgende fortsættelse af fortællingen.
Tjenestepigen
flyttede hjem til Gelsted. Jeg får mere at vide om hendes baggrund ved hjælp af
Folketællingen 1880, hvor omtalte pige var 5 år. Hendes mor boede i 1880 alene
i et hus med i alt 3 små børn. Hun modtog ifølge note til folketællingen
fattighjælp.
I april
1894 fødte den hjemvendte tjenestepige en pige, der blev døbt i Gelsted Kirke
med blandt andre den udlagte fader fra Assens som fadder. I kirkebogen noteres
den nyfødte som ”uægte”. Altså som frugten af et uægteskabeligt forhold. Pigen
fik dog den udlagte faders efternavn, hvilket hun bar, lige til hun blev gift i Husby Kirke som 19-årig i 1913. Mere herom senere.
Efter
fødslen gik livet videre for moderen med det ”uægte” barn. I januar 1896 blev
den nu 21- årige unge kvinde, der var kommet i ulykkelige omstændigheder i sin
Husby-tid, gift med en 24-årig ungkarl fra Ejby. Han blev ved sin egen dåb
noteret som ”uægte”, men hans moder giftede sig siden med hans biologiske fader,
som i øvrigt var fra Husby. Folketællingen fra 1901 oplyser, at det unge
ægtepar på daværende tidspunkt har tre børn inklusive hustruens ”uægte” barn,
der stadig bærer sin biologiske fars efternavn.
Min higen
og søgen i de gamle kirkebøger giver flere oplysninger om, hvordan det gik det uægte barn og hendes familie. Mine undersøgelser af menneskene bag den
tilsyneladende så uskyldige annonce har jo gjort mig bekymret på deres vegne.
Men det ser ud til at være gået godt.
På et
tidspunkt flyttede den unge familie åbenbart til Hygind, Husby Sogn, hvor ”tjenestepigens”
ægtemand nu tituleres som husfæster. Jeg støder på dem igen, da jeg i
kirkebogen for Husby Sogn ser, at det ”uægte” barn som nu ung 19-årig pige
blev gift.
Vielsen
finder sted i Husby Kirke den 6. november 1913. Den unge kvinde blev viet til
en ungkarl og forkarl, der står som husfæster af Holme Huse i Husby Sogn. Han var søn af et husmandspar fra Store Fuglede på Vestsjælland. En af forloverne
ved brylluppet var den unge piges stedfar, husfæsteren fra Hygind, som altså
gennem pigens liv har påtaget sig sine forpligtelser som forældre. Godt for
det.
Her
slutter historien ikke. Det nygifte par bliver 4 måneder efter brylluppet
forældre til en pige. En pige der blev døbt i Husby Kirke og indført i kirkebogen
der. På grund af forældrenes vielse undgik denne pige i kirkebogen at få påtegnelsen
”uægte”, frugten af et uægteskabeligt forhold.
Note:
”Uægte” børn var født uden for ægteskab. I virkeligheden var betegnelsen ”uægte” en forkortelse for et barn født som resultat af et "uægteskabeligt" forhold. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. I praksis har de fleste børn dog fået efternavn efter faderen, hvis denne gav sit samtykke. Først så sent som i 1960 blev sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet i lovgivningen.
Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
