I det danske samfund har vi mere end nogensinde brug for en fælles sammenhængende folkeskole, der på tværs af geografiske, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle sikrer børn og unge en fælles både uddannelses- og dannelsesmæssig ballast. Folkeskolen skal evne et "både - og".
"Både" en forberedelse til voksenlivet. "Og" samtidig have en værdi i sig selv i børne- og ungdomslivet.
"Både" livsoplysning i tid og rum. Fortid, samtid og fremtid. Lokalt, nationalt og globalt. Hvis man ikke kender fortiden, sine kulturelle rødder og har viden om verden før og nu, hvordan så få viden, saft og kraft til at medvirke til at udvikle en positiv fremtid begrundet i en vidensbaseret selvstændig stillingtagen. Kort sagt almendannelse. Det at vide noget og ikke bare vide, hvordan man skaffer sig viden. "Og" samtidig uddannelse til senere at kunne få en god beskæftigelse.
Denne folkeskolens dobbelte opgave er ikke ny. Forhåbentlig er der også fremover politisk vilje til at sikre en fælles sammenhængende folkeskole, hvor begge hovedopgaver betragtes som ligeværdige.
Nogle citater kan sætte opgaven i relief og samtidig beskrive mit skolesyn:
Nogle citater kan sætte opgaven i relief og samtidig beskrive mit skolesyn:
"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning 1939)
”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” ( Julius Bomholt 1953)
”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Forfatteren Frank McCourt i romanen "Angelas aske" 1996)
