Hagenørs herligheder

Her er hav. Natur. Dybe slugter, der ligesom Lille Bælts snoede løb, Snævringen er udformet i Istiden. Stejle klinter med spændende geologi, der indeholder tertiære og kvartære aflejringer gennem 10 mio. år. Visse steder også endnu ældre miocæne aflejringer, der kan være op til 23 mio. år gamle. Det er Lille Bæltsegnen ved Hagenør, der giver disse oplevelser. Og det er blot nogle af herlighederne. Her er også historiske og kulturelle oplevelser på menuen.

Spændende at færdes i skovene på de høje klinter med udsigt til Lille Bælt, hvor man kan se skibenes silhuetter gennem træerne og høre deres dunken, mens de sejler forbi.

Herligt at mærke historiens vingesus oppe på borgbanken, hvor tidligere Hønborg lå. Borgen der i 1523 spillede en rolle i forbindelse med Christian den Andens vægelsind med at vælge mellem den jyske eller fynske kyst, som fiktivt beskrevet af forfatteren Johannes V. Jensen i “Kongens fald”.

Resterne af Hønborg på strandengen ved Hagenør

Borgresten Hønborg ligger midt i et fugtigt lavt marint forland. Den store strandeng nedenfor Damgård er også et marint forland, der tidligere er blevet afpumpet ved hjælp af vindmøller. Fra kysten ved Hagenør er der flotte udsigter til Lillebæltsbroerne, Middelfart Søbadeanstalt, Gals Klint, den gamle slotsbanke ved Hindsgavl, Fænøsund og Stenderupskovene.

Borgbanken Gl. Slot på strandengen, Sudden nedenfor Hindsgavl Slot

Borgene "Hindsgavl Gamle Slot" ved Middelfart, "Hønborg" her ved Hagenør, "Borgbanke" i Stenderup Midtskov, skanserne på Fænø Kalv og ikke mindst Koldinghus er lagt her på grænsen mellem land og vand og mellem kongerige og hertugdømme - som nøgler til kongeriget i ufredstider, hvor kyniske holstenske grever og forsmåede slesvig-holstenske kongelige hertugbrødre ville have deres del af den kongerigske kage.

Lille Bælt har fysisk beskyttet resten af landet, når Jylland er blevet rendt over ende af fremmede tropper, på nær i 1658 da den hårde vinters is hjalp svenskerkongen over Lille Bælt fra Hejlsminde til Tybrind på Fyn.

Og så ligger Damgård her ved Hagenør og Børup med sin specielle gotikinspirerede arkitektur. Her var det frøkenen Charlotte Trap de Tygeson i starten af det 20. århundrede var mæcen for en række kunstnere, blandt andre komponisten Carl Nielsen og hans kone billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, der blev født Brodersen på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup.

 

Komponisten Carl Nielsen

Kunstnerægteparret Anne Marie og Carl Nielsen opholdt sig ofte på Damgård. Her fandt Carl Nielsen blandt andet inspiration i den tåge, han jævnligt kunne se lette over Lille Bælt og Fyn. Carl Nielsen blev bedt om at skrive noget musik i forbindelse med Genforeningen 1920. Med 'Tågen Letter' skabte Carl Nielsen en både skøn og grublende musik, som skulle hjælpe danskerne i 1920'erne med at se lyset efter mere end et halvt århundredes nationalt traume. Carl Nielsen bruger i sit musikstykke tågen som et symbol på forsøget på fortyskningen af Slesvig.

 

Skulptøren Anne Marie Carl Nielsen født Brodersen

Imens Carl grublede og lavede musik, kunne Anne Marie øve sig på at modellere gårdens dyr, en metier hun efterhånden kom til at mestre til fuldkommenhed.

Det er Anne Marie Carl Nielsen, der har udformet den mindestøtte med portrætmedaljon, der blev sat for Charlotte Trap efter hendes død i 1934. Mindestøtten står, hvor den lukkede vej går ned til Damgård fra den gamle Hovedvej 1.

 

Anne Marie Carl Nielsens mindesten for Charlotte Trap de Tygeson 

Kysten fra Hagenør til Damgård er et dejligt område at udfolde sin nysgerrighed i og samtidig få frisk luft og motion.

Miner til slet spil

Minespærring i Lille Bælt mellem Bågø og Wedellsborg

Lille Bælt har gennem århundreder haft stor strategisk betydning for Danmark. Tænk bare på de mange gamle borge og skanseanlæg, der stadig kan ses på kysterne på begge sider af den nordlige del af Lille Bælt. Skansen og Borgsted Banke ved Sønder Stenderup Midtskov, Høneborg ved Hagenør, Gamle Slot ved Hindsgavl, skanserne på Fænø Kalv, på Hindsgavlhalvøen og ved Strib.

Kongeslottet Koldinghus ved Kolding Fjord blev i 1268 anlagt som værn af riget mod indfald fra syd, mens Fredericia i 1650 på baggrund af erfaringerne fra Trediveårskrigen, hvor svenskerne under general Torstensson i 1644 besatte hele Jylland, blev anlagt som en stor fæstning. Og tænk hvilket chok, det var da svenskerne i 1658 efter at have besat Jylland kunne gå over isen og besætte resten af Danmark på nær København. Eller omvendt da Lille Bælt i 1848-50 og i 1864 forhindrede tyskerne i at besætte Danmark udover Jylland. Lille Bælt spillede også en stor militærstrategisk rolle under 1. Verdenskrig, selvom Danmark var neutral.

Under 1. Verdenskrig 1914-18 planlagde tyskerne, hvordan de skulle besætte Danmark, hvis Danmark sluttede sig til Ententen, eller hvis Entente-magterne søgte at åbne en nordlig front i krigen ved en landgang i Jylland. På landjorden etablerede tyskerne i Sønderjylland, der dengang var tysk, en fæstningslinje "Sicherungsstellung Nord" fra Hoptrup ved Lille Bælt i øst over Toftlund og Agerskov til Skærbæk ved Vadehavet i vest. Etablering af den militære zeppelinerbase ved Tønder skal også ses ind i denne militære geostrategi.

Det neutrale Danmark bøjede sig allerede i 1914 for en tysk anmodning om at minere Lille Bælt, Store Bælt og Øresund, så englænderne ikke kunne sejle igennem til de tyske krigshavne ved Østersøen, fx. Sønderborg og Kiel. Og tyskerne lagde selv yderligere søminer ud for beskytte sine flådehavne.

Tyskerne kontrollerede Lille Bælts sydvestlige del, der jo dengang var tysk fra Hejlsminde og sydpå. Danmark etablerede en minespærring i bæltets østlige del fra Bågø til Wedellsborghalvøen.

Den tyske invasionsplanlægning mod Danmark var indledningsvis defensiv og ville kun blive iværksat som en reaktion på britiske militæroperationer i Danmark. I krigens første år var Tyskland hårdt trængt og havde ikke tilstrækkelige troppereserver til en nordfront. Derfor var planen i givet fald kun at besætte Danmark op til linjen Fredericia-Kolding-Esbjerg, samt etablere nogle støttepunkter på Fyn.

I 1917 var det tæt på, at planlægningen ville blive til virkelighed. Briterne planlagde et raid ned gennem bælterne – hvilket ville have udløst en tysk invasion af Danmark. Dette raid blev imidlertid ikke til noget, da briterne måtte bruge alle deres ressourcer på at afstive Italien, som var ved at kollapse. Fredsslutningen mellem Tyskland og Rusland i december 1917 betød, at behovet for et raid ind i Østersøen for at hjælpe Rusland ikke længere var nødvendigt.

Fredsaftalen med Rusland skabte imidlertid det tyske troppeoverskud, der kunne bruges til en besættelse af hele Jylland. Samtidig betød udviklingen, at tyskerne blev interesserede i at skabe flådestøttepunkter i Jylland for derved at opnå en strategisk fordel i krigsførelsen mod den britiske flåde i Nordsøen og Atlanten. Den tyske planlægning var derfor i slutningen af krigen mere offensiv. 

Som om bekendt lykkedes det Danmark at holde sig neutral under hele krigen. Og Tyskland måtte i 1918 indgå våbenhvile. En våbenhvile der blev fulgt op af en fredsaftale, der indebar, at Sønderjylland i 1920 igen blev dansk. Dermed blev Lille Bælt igen et indre dansk farvand.