»Reformerne giver selvfølgelig mange udfordringer af administrativ, organisatorisk og økonomisk art. Men den største og vigtigste opgave er at sikre, at medarbejderne ikke føler sig sat uden for indflydelse. Hvis det sker, får vi en psykologisk blokering, der ikke fremmer den kvalitetsudvikling af folkeskolen, der er lagt op til."
Kolding Ugeavis:
Onsdag den 7. august 2013, 13:40
En rundspørge, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Skolelederforeningen, viser, at mere end hver tredje skoleleder på landsplan ikke føler sig klædt helt på til at løfte opgaven i forhold til folkeskolereformen og de ny arbejdstidsregler for lærerne.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune har med baggrund i Mandag Morgens resultater foretaget en lynrundspørge til skolelederne i Kolding Kommune, om de føler sig klædt godt nok på til de nye udfordringer. Samtlige skoleledere, der med den korte tidsfrist har kunnet nå at svare, tilkendegiver, at det gør de. Børne- og Uddannelsesforvaltningens rundspørge har givet en svarprocent på 82 procent.
»Vi er meget tilfredse med og trygge ved, at vores skoleledere føler sig godt rustede og har mod på de mange udfordringer, der kommer i løbet af det næste år,« siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.
De store udfordringer opstår efter Ib Hansens opfattelse først og fremmest på det lederskabsmæssige område, hvor skolelederne skal evne på en og samme tid at styre udviklingen og samtidig positivt inddrage folkeskolens medarbejdere i udviklingsprocessen.
»Reformerne giver selvfølgelig mange udfordringer af administrativ, organisatorisk og økonomisk art. Men den største og vigtigste opgave er at sikre, at medarbejderne ikke føler sig sat uden for indflydelse. Hvis det sker, får vi en psykologisk blokering, der ikke fremmer den kvalitetsudvikling af folkeskolen, der er lagt op til. Derfor godt at vores ledere føler sig rustede til og har mod på at udøve det nødvendige lederskab,« siger Ib Hansen.
I maj 2013 udtrykte jeg i et indlæg i JP håbet om, at politikere og ledere i folkeskolen vil finde frem til at samarbejde ud fra en moderne ledelsesform byggende på tillid til de ansatte. Det håb har jeg endnu, selv om det kun er realiseret i et mindretal af de 98 kommuner.
Jyllands-Posten:
Jyllands-Posten
LÆSERBREVE 06.05.13 kl. 03:00
Fremtidens ledelse i folkeskolen
Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde.
Hvad er moderne arbejdstidsstyring? Hvad er gammeldags arbejdstidstyring? Det er spørgsmål, der under KL's lockout af lærerne har været givet mange svar på og udtrykt forskellige holdninger til. Kom til at tænke på et par oplevelser, jeg har haft på forskellige arbejdspladser. Oplevelser, der sætter disse spørgsmål i perspektiv.
Jeg arbejdede i en fjern fortid i min ungdom på en entreprenørarbejdsplads. Her blev arbejdsindsatsen opgjort i form af arbejdstidsregistrering på et stempelur. Her oplevede jeg hver dag cirka et kvarter før arbejdstidens ophør, at næsten alle medarbejdere stillede sig bag stabler af byggematerialer for at kunne komme først frem til stempeluret, når fløjten lød for arbejdsdagens ophør. Så gjaldt det om at løbe over til stempeluret og komme først i køen.
Alle ville nemlig gerne stemple ud først, så de kunne komme først ud fra parkeringspladsen og ikke skulle spilde fritid på at holde i kø. Produktiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsestiden? Næppe!
Effektiv udnyttelse af tiden
På en anden arbejdsplads med opgaver inden for offentlig administration oplevede jeg for en del år siden, at nogle medarbejdere indimellem forespurgte, om der var "brikket ind"? Også på denne arbejdsplads skulle man bruge stempelur, og hver ansat havde sin brik, der skulle trykkes ind, når man arbejdede og skulle trækkes ud, når man holdt pause eller holdt fri.
Spørgsmålet, om der var "brikket ind", blev stillet, hvis nogen i en kaffepause kom til at tale om de faglige opgaver, man var optaget af. Man ”brikkede" nemlig ud til kaffepause. Effektiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsetid? Næppe! Der blev jo ikke talt om at "brikke ud", hvis man i arbejdstiden i forbindelse med det sociale samvær tog sig en lille privat sludder. Hvilket jeg heller ikke synes, man skal "brikke ud" for.
Sociale relationer er vigtige for kvalitet i opgaveløsningen på en arbejdsplads.
Eksemplerne viser, at en opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid ikke nødvendigvis fremmer produktivitet, motivation og arbejdsglæde og dermed kvalitet i opgaveløsningen.
Medansvar til de ansatte
Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Nemlig at give tillid til de ansatte.
Give medansvar til de ansatte, tage ansvaret på sig og vise anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger.
Positiv ledelsesform
En sådan tilgang virker fremmende på motivationen hos os alle. Det være sig folkeskolens ansatte og ledere som alle mulige andre. "Brikke ind" og "brikke ud"-metoder med opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid hører industrisamfundet til og har ingen mening, når det gælder vidensarbejdspladser. Her må engagement, professionsstolthed og motivation være i højsædet, når det gælder fremme af en positiv opgaveløsning.
Forhåbentlig er folkeskolens ledere også fremover eksponenter for en sådan moderne positiv ledelsesform, og forhåbentligt vil folkeskolens ansatte respondere positivt på en sådan positiv ledelsesstil.
Alt andet vil gå ud over elevernes udbytte og de ansattes arbejdsmiljø.
