tirsdag den 26. marts 2019

Sangfortællingen om "Danmark i lyst og nød"


Tirsdag den 4. juni 2019 kl. 19.00 på
Genforenings- og Grænsemuseet,
Koldingvej 52, 6070 Christiansfeld

"Modersmålet" i Skibelund Krat nær Askov. Som en ædel kongebrud lægger "Modersmålet" sine hænder på digteren Edvard Lembckes og historikeren A. D. Jørgensens hoveder.
Skulpturen er skabt af billedhuggeren Niels H. Jacobsen, Vejen. Opstillet i 1903
Ib Hansen fortæller 
Bente Ibenfeldt spiller
Syng Danmarkshistorien. Ved hjælp af sange fra Højskolesangbogen fortæller jeg historien om Danmark fra tabet af Norge i 1814 til Genforeningen i 1920.

Om forsmået kærlighed, krig og sorg. Om mod og overmod. Om romantik og realitet. Om hjemve og hjemvenden. Om glæde og fred. Om frihed, folkestyre og fællesskab. Om landets decimering og om vores selvforståelse. 

Den musikalske ledsagelse er lagt i dygtige og trygge hænder hos komponisten og pianisten Bente Ibenfeldt, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium.

"Hver fugl må synge med sit næb..." Så alle kan trygt møde op og deltage, også selv om man som jeg ikke har en tone i livet.


"...og livet, kan vi skønne, var uden sang kun slid og slæb..."

Genforenings- og Grænsemuseet, Koldingvej 58, 6070 Christiansfeld.
Den 10. juli 2020 er det 100-året for Christian den Tiendes symbolske ridt over den tidligere grænse på det sted, hvor nu Genforenings- og Grænsemuseet ligger. Sønderjylland var dermed efter 56 års tysk styre vendt tilbage til Danmark.