Nu er jeg i avisen. TV-avisen ringer til mig. TV2 News flyder over med omtale af mit nyeste forslag. Mine opdateringer på Facebook likes og deles af mange af mine følgere. Der er snesevis, der retweeter mine indlæg på Twitter.
Sådan ser hverdagen desværre ud i hovedet på mange af vore dygtige, engagerede og ihærdige folkevalgte.
Problemet er, at vigtige samfundsinstitutioner bliver hårdt ramt af denne skinbarlige virkelighed og hverdag. Det gælder også folkeskolen, og som sædvanligt hvert år særligt her i forbindelse med det nye skoleårs start.
Fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak og vonhøren sagen baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. Det er det bygevejr folkeskolen dagligt udsættes for, og her ved skoleårets start bliver bygerne ofte til styrtregn og ind i mellem til skybrud.
Verdens bedste danske folkeskole. Det må være målet for folkeskolen. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor der er lige muligheder for alle og omsorg for alles velbefindende og velfærd. Lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor alle hver på deres plads har lyst til at gøre en indsats efter evner og muligheder og anerkendes og respekteres herfor. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber. Folkeskolen har nok at gøre.
Her i forbindelse med skoleårets start synes jeg, et kort og godt råd til politikerne i forhold til deres ansvar for folkeskolen kunne være STOP!
Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Det giver bedre resultater at nytænke stående "på kanten af boksen" - allerbedst med det ene ben i "boksen". Udvikling, kreativitet, innovation og entreprenørskab består for det meste i at kunne sammensætte kendt viden på nye måder. Det gælder både for elever, studerende, erhvervsliv, forskere og politikere. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke være kreativ og skabe bæredygtig udvikling og nye løsninger på nye udfordringer.
Prøv i stedet med en udviklingsmodel baseret på den stille og rolige evolution, hvor forskning og praksiserfaring i frugtbar samdrægtighed finder frem til virkelighedsnære nye veje i forhold til løsning af folkeskolens løbende udfordringer - herunder det, at skolen evner at tilpasse sig til og være medskabende i forhold til den ønskede samfundsudvikling. Prøv at kigge langsigtet på folkeskolens behov fremfor at fokusere på tilfældige døgnfluers huseren i overskrifterne og i æteren.
Stop! Hvis skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil af" og gøre alvor af det.
Stop betyder jo ikke, at politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med folkeskolen. Tvært i mod. Men skole- og uddannelsespolitiken bør i højere grad basere sig på grundige overvejelser, alment anerkendt forskning, bred inddragelse forud for stillingtagen til og beslutning om forandringer - herunder inddragelse af praksisviden.
Og så skal der prioriteres ud fra viden om praksis og sund fornuft. Folkeskolens almene generelle vigtigste udfordringer må løses før de knap så vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og dens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter en endnu bedre verdens bedste danske folkeskole.
Stop! Det er mit ønske for det kommende skoleår. Og samtidig vil jeg gerne udtrykke stor respekt for dem, der dagligt knokler i folkeskolen og alle aktører i og omkring folkeskolen, der vil folkeskolen det godt og løbende gør en kæmpeindsats for folkeskolen. Alle dem, der viser respekt og opbakning - ikke blot i ord, men også i gerning.
