I løbet af 2018 har jeg lagt mange artikler om alt
muligt på min blog.
Om forhold i samfundet. Om
topografi. Om natur og landskaber. Om historie. Om kultur. Om mit barndomsland.
Om rejser i ind- og udland. Og meget mere.
De mest populære artikler blandt
følgerne på www.ih18.blogspot.com har jeg samlet
i en ”Læsernes top 5 2018”:
 |
| Gamle kort, dokumenter, billeder og vandringer i landskabet hjælper med at forstå stednavnenes betydning |
1.
Wedellsborghalvøens spøjse
stednavne fortæller fantastiske historier:
”Hvad ligger der bag nogle af Wedellsborghalvøens spøjse stednavne som for
eksempel Fristensbro, Sjoen, Flægen, Sudden, Tybrind, Boyes Banke, Nakke, Håre
og Hjorte? Hvilken rolle spiller landskabet og historien for et steds
navngivning?”
 |
| Klinterne på Wedellsborg Hoved fortæller historie om det dynamiske landskab |
2.
Halvøen Wedellsborg vanskeligere at
få fat i end man ville tro:
”Det vestfynske land vi i dag
vandrer i, cykler og kører i, og de vandområder i Lille Bælt vi bader i, fisker
i eller sejler på, er resultatet af tusindvis af års langsomme, men meget
virksomme og spændende kraftfulde naturmæssige processer. Vi oplever
selvfølgelig mest det, vi umiddelbart kan se. Den overflade, den kyst og det
hav, vi ser, er først og fremmest et resultat af de sidste par hundrede
tusinder års påvirkninger af is og vand. Men skjult for vores øjne ligger
millioner af års udvikling…”
 |
| Lærere og degne havde tidligere høj status |
3.
In-put til kommissionen om lærernes
arbejdsvilkår:
”Et atomiseret,
usammenhængende, nødlidende, uambitiøst og underkendt grundskolesystem er ikke
det fremtidens samfund har brug for, når fremtidens udfordringer skal løses.
Men det kan desværre blive konsekvensen, hvis beslutningstagerne ikke hurtigst
muligt bryder med mistilliden, rigiditeten og manglen på forståelse for
undervisningens særlige væsen…”
 |
| Husby Hole - mellem Skræppedalsvej og Hårevej |
Barndommens vej - landskaber og
mennesker omkring Skræppedalsvej i Husby:
”Vores
barndomshjem ligger lige der, hvor Skræppedalsvejen knækker og retningen
svinger fra nord mod nordøst, lige midt i alverdens herligheder. Tre meter fra
drengeværelsets vindue på 1. sal og øst for Skræppedalsbakken ligger skoven,
kaldet Holen. Det var vores fantasi- og vintersportsland. Her legede vi cowboy
og indianere. Klatrede i træer. Byggede huler. Lavede bål. Overnattede i
selvbyggede bivuakker…”
 |
| Udsigten fra Skovløberhuset ved Troldhedestien i Bramdrupdam |
5.
Vores landskabssyn har konsekvenser
for landskabet:
“Hvordan
ser vi hver især på det samme konkrete landskab? Vi ser ikke ens på det. Og
beslutningstagerne har ikke nødvendigvis samme landskabssyn som os, når de
træffer beslutninger af betydning for det konkrete landskab. Amerikaneren D. W. Meinig
har lavet en liste med en opdeling i 10 grupperinger af mulige landskabssyn,
alt efter hvordan forskellige personer ud fra hver deres opfattelse vil kunne
betragte det samme landskab.”
Og så et par wildcards til to
artikler, jeg selv er særlig glad for, men som af forskellige årsager ikke har
formået at komme ind på årets top 5 læserliste.
 |
| Her på Vestfyn lå Vejlby Gamle Præstegård, hvor den danske generalstab holdt krigsråd 4. juli 1849 før det succesrige udfald fra fæstningen Fredericia 6. juli 1849 |
Wildcard 1:
Syng Højskolesangbogens historie om
”Danmark i lyst og nød”:
”Syng
Danmarkshistorien. "Danmark - i lyst og nød" - en fortælling om
Danmark gennem 200 år ved hjælp af sange fra Højskolesangbogen. Om tab og
decimering. Om forsmået kærlighed, krig og sorg. Om mod og overmod. Om romantik
og realitet. Om hjemve og hjemvenden. Om glæde og fred. Om frihed, folkestyre
og fællesskab. Om landet og om vores
selvforståelse.”
I oktober 2018 sang vi på Kolding Bibliotek de udvalgte højskolesange, så de sammen med min fortælling til den enkelte sang tilsammen fortalte historien om "Danmark i lyst og nød". Den 4. juni 2019 kl. 19.00 gentager jeg sammen med komponisten og pianisten Bente Ibenfeldt arrangementet i regi af Genforenings- og Grænsemuseet i Christiansfeld.
 |
| Parti fra Kolding Saftstation |
Wildcard 2:
Det hvide guld blev sejlet fra
Kolding til Assens:
”Assens
Sukkerfabrik fik lov at leve fra 1884 til 2006. Men bygningerne står stadig som
et vigtigt kulturhistorisk minde. Fabrikken i Assens bruges nu som blandt andet
rådhus og politistation. Kultur- og erhvervshistorisk er fortællingen om ”det
hvide guld” vigtig, også når historien om, hvad der skiller og binder sammen
tværs over Lille Bælt, skal fortælles.”
Ib Hansen, 18. marts 2019
