Mine artikler om folkeskole, uddannelse og dannelse

26.01.2020
Mens undervisningsministeren og forligspartierne om folkeskolen venter på Godot
https://ih18.blogspot.com/2020/01/mens-undervisningsministeren-og.html

24.10.2019

Om "Uvidenhedens Ondskab":

https://ih18.blogspot.com/2019/10/uvidenhedens-ondskab.html

20.10.2019

Folkeskole og folkestyre - faktuel viden som demokratiets værn

https://ih18.blogspot.com/2019/10/folkeskole-og-folkestyre-faktuel-viden.html

26.5.2019

Om kritisk dannelse - og om afveje, omveje og genveje

https://ih18.blogspot.com/2019/05/om-kritisk-dannelse-og-afveje-omveje-og.html

22.5. 2019

Folkeskolen fraværende i folketingsvalgkampen

https://ih18.blogspot.com/2019/05/folkeskolen-fravrende-i.html

23.12. 2018

Folkeskolen kan ikke leve af fokus på ydre kvalitet, tomme kalorier og kvikfix

https://ih18.blogspot.com/2018/12/folkeskolen-kan-ikke-leve-af-tomme.html

13.12. 2018

Folkeskolen i klemme mellem realiteternes verden og postfaktuelle opfattelser fra  den politiske glasklokke

https://ih18.blogspot.com/2018/12/folkeskolen-i-klemme-i-en-postfaktuel.html

10.9.2018

Folkeskolen og folketingsårets åbning

http://ih18.blogspot.com/2018/09/folkeskolen-og-folketingsarets-abning.html

3.9.2018

Folkeskolen på kanten - igen opdeling i almue- og borgerskoler?

http://ih18.blogspot.com/2018/09/folkeskolen-pa-kanten-pa-vej-mod.html

6.6.2018

Input til kommissionen om lærernes arbejdstid

http://ih18.blogspot.com/2018/06/input-til-kommissionen-om-lrernes.html

5.5.2018

Skolens udvikling i et grænseområde

http://ih18.blogspot.dk/2018/05/skolens-udvikling-i-et-grnseomrade.html11.4.2018




12.4.2018 Tilbage til fortiden

http://ih18.blogspot.dk/2018/04/tilbage-til-fortiden.html

1.3.2018

Det at lære at lære er ikke nok

http://ih18.blogspot.com/2018/03/det-at-lre-at-lre-er-ikke-nok.html?spref=tw

27.2.2018

Folkeskolerne i Kolding i godt selskab

http://ih18.blogspot.dk/2018/02/folkeskolerne-i-kolding-kommune-i-godt_27.html

19.2.2018

En ny start for folkeskolen begynder med et "stop"!:

http://ih18.blogspot.dk/2018/02/en-ny-start-for-folkeskolen-begynder.html

20.1. 2018

Invasive arter i folkeskolen?

http://ih18.blogspot.dk/2018/01/invasive-arter-i-folkeskolen.html

13.1. 2018

En hund kaldet Robot, fire drenge, en 17.000 år gammel urokse og en folkeskole i Ejby

http://ih18.blogspot.dk/2018/01/det-man-i-ungdommen-nemmer-man-ej-i.html

Oversigt over mine blogindlæg i 2017 om folkeskolen, uddannelse og dannelse:

http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html

Oversigt over mine blogindlæg i 2016 om folkeskolen, uddannelse og dannelse:

http://ih18.blogspot.dk/2016/11/mine-blogindlg-i-2016-angaende.html

Folkeskolen på kanten - på vej mod opdeling i almue- og borgerskoler?

 Skal folkeskolen igen opdeles i almueskoler og borgerskoler?

I 1814 lovene omtales skolerne som "almueskoler" eller "borgerskoler".  Helt frem til vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var skolerne opdelt efter, om de var landsbyordnede eller købstadsordnede. Ved vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var der politisk enighed om, at det ikke længere var hensigtsmæssigt med så store forskelle på skolerne ud fra geografi, kultur og økonomi.

Selve begrebet "folkeskolen" kommer for første gang i anvendelse i skolelovene 1894 og 1899 og afspejler det forandrede syn på den almindelige befolkning, som 1800-tallets nationale tænkning havde ført med sig.

Mens almue- og borgerbegrebet peger tilbage på enevældens stærkt opdelte standssamfund, peger begrebet folkeskole på, at folket opfattes som en udelt størrelse. Folkeskolen er, som det fremgår af Salmonsens Leksikon fra 1914, en børneskole "med det Formaal at meddele de elementære Kundskaber og Færdigheder, ethvert Menneske behøver som Medlem af et Kulturfolk".

I dag er folkeskolen grundfæstet i  Grundlovens § 76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Denne enkle sætning er bemærkelsesværdig på flere måder. Der tales om "fri undervisning". Her er "fri" i betydningen gratis. Og så tales der om "folkeskolen". Ikke om "folkeskolerne".

I den gældende folkeskolelovs § 2 omtales det, at "Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen". Her tales igen om "folkeskolen" og ikke om "folkeskolerne".

Det har været en lang kamp at nå fra 1814 skolelovenes opdeling i almue- og borgerskole til nutidens folkeskolebegreb.

Vi skal glæde os over det samfundsmæssige fællesskab, folkeskolen er et udtryk for. Med tænksomhed skal vi bakke op om, understøtte og med varsomhed beskytte tanken om folkeskolen. Vi må ikke i et historisk set kort øjebliks frustration og kamptummel smide en tanke væk, der i bund og grund for den enkelte og for det samfundsmæssige fællesskab stadig er rigtig. Folkeskolen har været med til at gøre os til en af verdens rigeste, lykkeligste, mest demokratiske, mest retssikre, mindst korrupte og mest retfærdige samfund.

Der er mere end nok, der opdeler og splitter befolkningen.  Min opfordring er, at vi fortsat bør værne om folkeskolen, men den må tilbage på sporet. Det betyder, at nogen må sluge nogle alvorlige kameler i forhold til tidligere beslutninger.

Røgslør, tåge, flimmer og nye luftigheder på tværs af blokke, partier og organisationer værner ikke om folkeskoletanken.  Det er vel værd at sluge kameler, når det gælder at sikre et samfundsmæssigt fællesskab, der udtrykker mere end 200 års bestræbelser?

Mine artikler om folkeskole, uddannelse og dannelse: http://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html