 |
| Verden er i farver. Vinterlandskabet i sort og hvidt ved Brynetsøen i Bramdrup inspirerer til vinterfortælling |
Den niende måned - november. Det kan da ikke passe! November er da den 11. måned.
Ja, det er ganske rigtigt. Men november måned har sit navn fra det antikke Rom. November er en afledning af det latinske ord novem, der betyder 9. I det gamle Rom startede kalenderåret med marts måned, og november var dermed den niende måned.
Først efter kalenderreformen, hvor den julianske kalender blev afløst af den gregorianske kalender blev januar gjort til årets første måned, og november blev dermed årets elvte måned.
Kalenderreformen blev indført på forskellige tidspunkter rundt om i Europa, i Danmark i marts 1700. Men i Danmark har man i århundreder også brugt betegnelse slagtemåned om årets elvte måned. November nostalgi er fast del af min årlige erindringscyklus. Slagtemåneden november er en central måned, når det gælder mine erindringer om vinterglæderne og den begyndende juleforventning. Vinterglæde er ikke altid noget voksne har. Vinteren medfører meget bøvl. Men kan der ikke også være vinterglæder?
 |
| En - ind til nu - glad og afslappet julegris |
Slagtemåned
Jo, jo der var mange vinterglæder op mod jul og specielt for os børn. Brødrene Bo, Leif og Ib i det øverste af de tre huse ved skoven for foden af Skræppedalsbakken ved Husby Hole.
Det hele startede med Slagtemåneden, november måned. Næsten alle i landsbyerne rundt om på Wedellsborghalvøen holdt fedesvin, også os der boede i hus. Julegrisen var så vigtig en formue, at der var lavet en ”Grisekasse”, en lokal gensidig forsikringsordning, så man kunne få hjælp, hvis ens gris døde før tid.
Grisen skulle slagtes og laves til julesul. Sylte, medister, flæskesteg, rullepølse, blodpølse, fedtegrever og meget mere. Hjemme hos os havde vi de første år i 1950´erne ikke fryseboks, så slagtningen måtte vente til temperaturen var så lav, at kødvarerne kunne holde sig i kælderen pakket ind i salt i saltkarret. Sådan var det mange steder ud over landet. I november var temperaturen passende, og der blev slagtet alle vegne, derfor navnet Slagtemåned.
Slagtedagen som optakten til julen står stærkt i min erindring. Det var et værre hus, når hjemmeslagteren kom. Først skulle der koges vand i gruekedlen. Så blev grisen under skrig og skrål slæbt ud på gårdspladsen. Her blev den "slået for panden" med en boltpistol. Så stukket i halsen, så blodet sprøjtede. Siden blev grisen hængt på en stige og sprættet op, så indvoldene kunne fjernes. Indvoldene blev lagt ud i skoven, som vi boede blot fem meter fra. Så kunne de vilde dyr og skovens fugle også mærke, det snart var jul. Til sidst hjalp hjemmeslagteren mor med de mere komplicerede ting som at lave medisterpølse og presse fedtslag til rullepølse.
 |
| Et julekatalog spækket med mulige julegaveønsker. Hver af os tre brødre satte vores særlige ønskekrydser i kataloget |
Julens Glæde
En anden stor dag i november måned var, når årets saldo fra Julens Glæde blev udbetalt. Det var de penge vores forældre havde indbetalt til den lokale spareforening i løbet af året. Lokale spareforeninger blev oprettet over hele landet i slutningen af 1800-tallet under navnet Julens Glæde. Sådan en forening havde vi endnu i min barndom i 1950´erne og 1960´erne også i Husby. Når sparepengene fra Julens Glæde blev udbetalt, vidste vi, at der også det år var penge til julegaver. Det var der for øvrigt i alle årene.
Julegaverne ønskede vi os ud mest ud fra katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasiner. Når vi i katalogerne havde sat krydser ved alt det, vi ønskede os, udfyldte mor i hemmelighed bestillingslisterne og sendte dem ind. Så kunne vi bare afvente, at årets julepakker som pakkepost blev tilsendt pr. efterkrav.
Det var en stor dag, når Helge Post en dag midt i december kom ind i vores hjem med opkrævningerne på årets julepakker. Så kunne vi efterfølgende afhente pakkerne fra postkontoret ved Husby Rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade.
Pakkerne blev vendt og drejet og befølt på vejen hjem fra Anna Rute Ras, der stod for udleveringen af postpakker. Var det bløde eller hårde pakker? - Bløde pakker rummede for eksempel sokker, underbukser og skjorter. Ting, som vi mente, at "vi jo skulle have alligevel". Det vidste vores forældre godt. Vi havde dengang ingen klar forestilling om, hvor små pengene var, men glædede os blot over, at selv om der ind i mellem var bløde pakker, sørgede vores forældre for, at de hårde pakker altid var flest. Vores forældre var påholdende folk, der selv om midlerne var små ønskede, at deres tre drenge aldrig skulle mangle noget.
Slagtemåneden november måned var en måned, hvor forventningerne om den kommende jul virkelig blev skærpet.
 |
| Klapjagt på Wedellsborg. Arkivets tidsangivelse er 1900-1950. Så billedets alder er noget ubestemmeligt. Men dog noget før min deltagelse i klapjagterne! |
Jagttid
Tiden op mod jul var også jagttid. Vi Husbydrenge havde i jagtsæsonen en særlig opgave, som vi dengang anså for at være en stor fordel.
Forud for de store klapjagter på Wedellsborg og på Fønsskov ringede overjæger Knarreborg på Wedellsborg til førstelærer Andersen i Husby Skole med besked om, at de store drenge fra skolen skulle møde på godset som klappere en af de efterfølgende dage. Vi fik så besked fra lærer Andersen om dette. Der var ikke noget med, at vi skulle spørge hjemme eller have seddel med hjemmefra. Og vi cyklede selv ned til jagtens mødested. Det var som regel ved Wedellsborg Avlsgård.
Under klapjagten var vi under kommando af overjæger Knarreborg og hans håndgangne mænd som for eksempel skytte Hansen på Wedellsborg og skytte Skæg (jeg husker ikke hans rigtige navn) på Fønsskov eller nogle af skovfogederne.
I jægernes frokostpause havde vi kampe med drengene fra de andre skoler, blandt andet drengene fra Føns Skole. Kampene blev udkæmpet med klapperstokkene. Det var ikke rart at få et slag over fingrene med en klapperstok, men vi havde en sjov dag, hvor vi til belønning fik sodavand, wienerbrød og en to- eller femkrone. Så måtte vi også tage det ubehagelige med som for eksempel at løfte skamskudte harer op ved ørerne og udfri dem af deres pinsler ved at slå dem ihjel med et kraftigt slag af vores klapperstok bag ørerne.
I november og december måned skete der meget mere, der løftede vores juleforventning - og julestemning. Men det må der fortælles om en anden god gang.
Ib Hansen 22. november 2022
