søndag den 12. november 2017

Det er for børn - polariseringens konsekvenser for folkeskolen

Læsning af statistik kan være mere spændende end nogen kriminalroman. Specielt når man kigger på tværs af tallene.
Folkeskolen
Folkeskolen taber terræn i hele landet. Ser man på familiernes indkomstmæssige forhold så er det tydeligt, at der er langt flere elever, der går i privatskole blandt de børn, der kommer fra hjem med de højeste indkomster.
Andelen af elever i privatskolerne stiger med indkomstniveauet. I 1. klasse går 25 prc. af børn af landets 10 prc. rigeste familier i privatskole, mens det tilsvarende er 15 prc. for de 10 prc. fattigste familier.
Blandt 8. klasseeleverne er andelen af privatskoleelever næsten dobbelt så høj blandt de børn, der kommer fra højindkomstfamilierne som blandt lavindkomstfamilierne.
https://www.ae.dk/a…/folkeskolen-taber-terraen-i-hele-landet
Fattigdom
De fattigste danske familier ejede 211.000 kroner i 2015. Det er 13.000 kroner mindre end i 2014.
Til sammenligning ejede de rigeste danske familier i gennemsnit 6.760.000 kroner i 2015. Det er 375.000 kroner mere end i 2014.
https://www.dr.dk/ligetil/indland/uligheden-i-danmark-vokser
Social lagdeling af skolerne
Stadig flere skoler skiller sig ud ved enten at have rigtig mange elever fra velstillede hjem eller rigtig mange elever fra hjem fra underklassen.
Fra 2007 til 2015 steg antallet af såkaldte eliteskoler fra 41 til 92. Det svarer til en stigning på over 120 procent. I samme periode steg antallet af såkaldte underklasseskoler til 50 skoler - svarende til en stigning på 30 procent.
Eliteskolerne er defineret som skoler, hvor over halvdelen af børnene kommer fra hjem, hvor den ene forælder har en årlig indkomst på knap 800.000 kroner og opefter. Underklasseskolerne er skoler, hvor mindst en tredjedel af børnene kommer fra hjem, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet fire femtedele af året.
http://sn.dk/…/Rige-og-fattige-boern-holder-…/artikel/695877