Millers omnibus foran Hotel Phønix på Torvet i Assens, 1919 |
Omnibusejer Miller er i
foråret 1919 på vej forbi det imposante Hotel Phønix hen over Torvet i Assens.
Det vækker opsigt og sammenstimlen. Millers omnibus betjener den forholdsvis
nye rutebilrute mellem Assens og Middelfart. Hotel Phønix ejes af omnibusejerens broder
Men ak. Det var ikke længe
borgerne i Assens og Middelfart fik glæde af ruten. Ruten mellem Assens og Middelfart med tre daglige ture var startet så sent som 15. maj 1919. Omnibussen havde plads til 20 personer.Sidste tur fra Assens til
Middelfart blev kørt den 25. April 1919, og omnibussen blev straks efter ført
over Lille Bælt og kørt til Kolding, hvor den skulle indgå i betjeningen af
rutebilruten fra Kolding over grænsen ved Christiansfeld og til Haderslev i det
daværende Tyskland. Koldingenserne slugte Millers omnibus.
Artikel i Middelfart Avis 26. april 1919, hvor avisen bittersødt konstaterer, at koldingenserne har slugt rutebilen mellem Assens og Middelfart |
Sådan skriver Middelfart
Avis den 26. april 1919. I samme avis har Miller en annonce, hvor han meddeler
og beklager, at ruten må indstilles. Han lover, at ruten vil blive genoptaget,
så snart han har det fornødne antal omnibusser til rådighed.
Millers annoncering af Middelfart - Assens rutens foreløbige ophør, Middelfart Avis 26. april 1919 |
Der var penge at tjene ved
rutebiltrafik henover landegrænsen mellem Kolding og Haderslev. Et
vognmandsfirma i Kolding, Rudolph & Schmidt havde allerede tidligt
etableret en hestevognsrute mellem de to byer. I 1913 udskiftede de hestene med
en rutebil. Rudolph poserede med stolthed foran den nye rutebil. De moderne
tider var kommet til Kolding.
Rudolp foran sin nye rutebil. Han drev ruten Kolding over Christiansfeld til Haderslev sammen med J. N. Schmidt |
Efter 1. verdenskrigs
afslutning i 1918 og op til den forventede afstemning om genforening af
Sønderjylland med Kongeriget i 1920 var der mange passagerer, der ønskede at
rejse mellem Haderslev og Kolding. Her var penge at tjene for entreprenante
vognmænd. Og mere end det var muligt at tjene ved rutebilkørsel på Fyn, som
Middelfart Avis bittersødt konstaterede. Koldingenserne slugte Millers omnibus.
Ophøret af ruten
Assens-Middelfart var en bitter pille at sluge specielt i Assens, hvis
jernbanelinje fra 1884 nu igen blev en stikbane uden videre forbindelse. Efter
krigen 1864 havde Assens mistet sin dampskibsforbindelse til Årøsund ved
Haderslev, og ingen vidste her i april 1919, hvordan det ville gå med
trafikforbindelserne, når spørgsmålet om Sønderjyllands fremtid måtte blive
løst.
Linksoversigt over mine fortællinger om Lille Bælt egnene: https://ih18.blogspot.com/2019/03/fortllinger-fra-blt-og-kyst-nordlige.html
Linkoversigt over mine fortællinger om Husby, Ejby og Vestfyn: