Tur i det pædagogiske landskab

Grove overgreb, barske flytninger, fantastisk tilpasningsevne, mistrivsel, skadefryd, trivsel, opblomstring og fuldt flor.

Dette er ikke en beskrivelse af børne- og uddannelsesområdet, men essensen af en tur rundt i min have. Enhver lighed med en tur rundt i det pædagogiske landskab er tilstræbt.

På turen rundt i haven møder jeg æbletræet, der efter haregnav i en barsk vinter for mere end 30 år siden blev flyttet til en sydgavl for at få lidt ekstra lys, varme og omsorg, og som nu trives fint som espaliertræ. Husker hvor ked jeg var af, at mit nyplantede æbletræ var udsat for et sådant barsk overgreb. Skammer mig samtidig ved erindringen om, at jeg fik det lidt bedre, da jeg kiggede på naboernes nyplantede frugttræer og så, at de også var gnaverskamferede.

Omsorg skal der til 

Næste møde er den tidligere så smukke, røde rododendron fra min moders have. Den har oplevet først at blive flyttet fra en fynsk landhave til en fynsk rækkehushave, begge steder med god jord, og nu er den så flyttet til en sydjysk lerjordshave. Lidt forpjusket er den, men omsorg og pleje i form af beskæring, gødning og tilførsel af sur jord skal nok få den til igen at belønne haveejeren med et fint blomsterflor.

Stopper op i køkkenhaven ved hindbærbuskene bragt til min have fra mit barndomshjems køkkenhave. Utrætteligt har de uanset vejret gennem nu mere end 30 år hver sommer leveret velsmagende bær. Hindbærsmagen bringer hvert år gode erindringer om nogle dejlige lange, lyse sommerferier. I erindringen altid somre med masser af solskin og oplevelser, og det uanset, at sommerferien ikke stod på ferierejser, men indeholdt masser af udfoldelser ved skov og strand i barndomslandets nærområde. 

Under hindbærbuskene trives og storblomster hvert forår de gule kodrivere, jeg engang fra en kalkrig sydvendt vestfynsk markvold flyttede til min have i det jyske. Også de fynske vilde hvide syrener står i fuldt flor. Fantastisk tilpasningsevne uanset den barske omflytning.

Refugium

Passerer forbi to æbletræer, der sammen med en hængekøje og en stråhat er en gave fra gode kolleger, engang jeg fyldte rundt. Husker, hvordan kollegerne i gule vejmandsjakker lavede afspærringer, målte op og plantede træerne, så de passede til hængekøjen. Gad vide om der var bagtanker med netop en hængekøje!

Et af havens mest spændende træer er en gave fra en anden kollega til en anden rund fødselsdag, nemlig mit søjleformede tempeltræ, ginkgo biloba. Bladene er anvendelige som medicin mod svampe- og bakterieinfektioner. Dejligt når gode kolleger viser omsorg og giver gaver, der retter sig mod afslapningsmuligheder, velvære og velbefindende.

Haven er et refugium, som giver mange sanseoplevelser og refleksioner. Modvirker stress og jag og er med til at sætte dagligdagens små og store, gode og dårlige oplevelser i perspektiv. Har for øvrigt hørt, at man kan få recept på behandling i sansehaver som middel mod stress og depressioner. Arboretet i Hørsholm har indrettet en sådan sansehave.

Plante smil og plante solskin

På mange måder minder en tur rundt i min have om de ture, jeg gennem tiden løbende har foretaget til institutioner og skoler. Eller de oplevelser jeg har haft som lærer og skoleleder.  I begge tilfælde har jeg mødt dedikerede voksne og delt erfaringer med dem om børn og unge med meget forskellige opvækstvilkår. Langt de fleste trives fint og har det vældig godt. Nogle har det mindre godt. Og et lille antal kommer med en familiebaggrund præget af mistrivsel og misrøgt. Men i alle tilfælde møder de nogle dygtige og engagerede voksne, som med smil, omsorg og indsigt hjælper dem til den bedst mulige udvikling og læring. Giver dem fremtidsperspektiv. Og forsøger at hjælpe dem til at kunne kompensere for de ødelæggelser, de måtte være blevet udsat for. 

Besøgene rundt i det pædagogiske landskab har givet og giver mig anledning til refleksioner over vores arbejde med børn og unge. Hvordan giver vi dem det bedst mulige liv, mens de er i vores varetægt? Hvordan ruster vi dem bedst muligt til de sorger og glæder, de møder på deres vej videre i livet? Hvordan sikrer vi dem den bedst mulige udrustning til det hele liv: familieliv, kulturliv, fritidsliv, erhvervsliv og samfundsliv? Hvordan fastholder vi glæde og energi i vores eget arbejdsliv?

Ansatte i dagpasnings- og undervisningsområdet laver generelt et flot stykke ”gartnerarbejde” uanset på hvilken plads indsatsen gøres. Alle er uundværlige  gartnere i den store pædagogiske og undervisningsmæssige have. Det kalder på respekt og anerkendelse. Det fortjener de.