Hylkendam med Hylke Mølle ca. 1950.
Vandet rasede ned gennem den normalt så stille bæk, Hygind Bæk. Flodbølge er måske så meget sagt, men vandet rev alt med på sin vej.
Det var den 5. december. Optakten til julen kunne ikke være værre for dem, vandet ramte. Året var 1865. Det var vandet i Hylkendam, der gennembrød dæmningen ved Hylke Mølle. Hylkendam ligger tæt på Middelfart-Assens Landevejen og tæt på sognegrænsen mellem Ørslev og Tanderup sogne. På sin vej løb vandet gennem Hylke Mølles ladebygning. Ladens gavl og et fag af laden væltede ned over buret med møllerens julegæs, der alle blev mast til døde.
Hylke Mølle og Hylkendam ligger øst for landevejen og vejen mod Gelsted. Nedstrøms Hylkendam ligger Lamose umiddelbart vest for krydset Landevejen og Gelstedvejen
Et kort øjeblik blev vandet bremset af landevejsdæmningen, men skyllede derefter med uimodståelig kraft over landevejen og fortsatte i Hygind Bæk ned gennem Lamose Mølles mølledam. Mølledammens dæmning gav snart efter, og vandet fossede ned mod mølledammen ved Hygind Mølle. Kilderne beretter ikke noget om skader ved Hygind, så mon ikke vandet er fladet ud og har mistet noget af sin kraft på vejen fra Lamose mod Hygind?
 |
| Lamose Mølle, Ørslev Sogn 1952. I baggrunden Ruerne. |
Digebruddet kostede mange af mølledammenes fisk livet, men det blev til gavn for omegnens befolkning. De kunne i dagene efter digebruddet samle fisk på de til Hygind Bæk omliggende marker.
For møllerne var det en katastrofe. Det var på den tid af året, hvor møllerne havde allermest travl, så de gik glip af en stor del af årsomsætningen. Til gengæld fik egnens andre vandmøller ved Hybæks Mølle, Gammeldam Mølle og Brænde Mølle nok større omsætning. Måske gjaldt det også den møllergård, der lå ved vejen mellem Husby og Håre? Det er den gård, der nu hedder Holegården. For øvrigt står her nu en stor moderne strømproducerende vindmølle.
Hygind Møllegård 1952. I baggrunden i midten Holegården og yderst til højre Husby Kirke
Stormflod
Men halvøens beboere skulle opleve værre ting med vand.
Dæmningsgennembruddene ved Hygind Bæk i 1865 var småting i forhold til, da det store hav nogle år senere rørte kraftigt på sig. Det gjorde det 7 år senere fra Den Botniske Bugt over Østersøen til Lillebælt. Som ved dæmningsbruddene tidligere kom stormfloden ind under Jul. Den 12.-14. november 1872 gik Lillebælt helt amok, og havet skyllede efter stærk storm ind over halvøens kyster.
En del huse blev skadede eller revet væk. For eksempel fik Flæghuset i Eskør nær Hygind Bæks udløb i Tybrind Vig revet væggene revet, så kun husets træskelet stod tilbage.
Vandet løb gennem Sønderåbybugten og Brænde Å langt op i land. Ved Ladepladsen Ronæsbro kom der vand langt ind den dengang afpumpede og tørlagte Fønsvang Vig. I møllehuset ved Ronæsbro druknede møllerens yngre bror, mens han forsøgte at redde familiens tøj. Lagerbygningerne ved Ronæsbro blev oversvømmede og et stort parti korn, der ventede på udskibning blev sammen med mange andre varer ødelagt af havvandet. Dæmningerne og kystvejene mellem Ronæsbro over Føns til Rud blev gennembrudte og kraftigt beskadigede.
Menneskeligt og materielt var det selvfølgelig forfærdeligt på Wedellsborghalvøen, men stormen og stormfloden tog langt større told andre steder. Store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet. 80 mennesker omkom og 50 skibe strandede. I Sønderjylland måltes den højeste vandstand til 3,3 meter over dagligt vande og havet stod langt ind i fjordbyerne.
I dag kan man stadig se markeringer af højvandet 1872 flere steder lang Lillebælts kyster. Mellem Brænde Å og den lille landsby Bredning er der sat et stormflodsmærke. På den gamle toldbygning på havnen i Assens er der sat et højvandsmærke godt oppe på væggen. Ved Kolding Fjord tæt ved Strandhuse ligger der en sten med markering af stormflodens vandhøjde.
 |
| Stormflodssten ved Bredning med angivelse af højvandet 13.11.1872 |
 |
| Den Gamle Toldbod på Assens Havn med stormflodsmærket fra 1872 |
Når storm og orkan fra nordvest presser havvandet op i Østersøen og Den Bottniske Bugt og efterfølges af en pludselig vinddrejning med vind fra nordøst, opstår der ofte farlige situationer. Vandet bliver nu pludselig hastigt skubbet mod Kattegat, men kan ikke hurtigt nok passere gennem de danske sunde og bælter. Konsekvensen bliver en kraftig opstuvning af vand, der så kommer på gale veje ind over de nærliggende kyster. Det var det, man oplevede op mod Jul i 1872. Det har vi også oplevet senere og oplever jævnligt i mindre skala.
 |
| Husby Strand 4. januar 2017. Vandet er på vej ind over kysten |
 |
| Stormflodsdag 4. januar 2017. Husby Strand, Wedellsborg Hoved, Sdr. Åby Strand og Ronæsbro |
