I år 2000 var normeringsgennemsnittet i de danske daginstitutioner 5,2 vuggestuebørn per voksen og 9,7 børnehavebørn per voksen . I 2014 var gennemsnittet steget til 6,5 børn per voksen i vuggestuerne og 11,8 børnehavebørn per voksen 1).
Regeringen afsatte i 2011 årligt 500 millioner kroner til daginstitutionerne, dog uden at pengene blev øremærket til flere voksne. På finansloven for 2015 blev der afsat yderligere 250 millioner kroner til børneområdet, denne gang øremærket flere pædagoger.
Alligevel er antallet af børn per voksen vokset fra år 2000 til år 2014. En del kommuner har, som følge af den budgetklemme skiftende folketingsflertal og regeringer har sat dem i, valgt at spare på børneområdet.
Nutidens konkurrencestatspolitikere har særlig fokus på to ting.
Tiltag skal være evidensbaserede. Og tiltag skal øge samfundets konkurrenceevne. Dette fokus kunne de så passende bruge på børneområdet.
Mange nationale og internationale forskningsresultater har påvist en sammenhæng mellem unges resultater ved grundskolens afgangsprøver og det, at de har gået i kvalitetsbørnehaver forstået som børnehaver med god normering med veluddannede pædagoger. Vil man have evidens, så er her evidens.
Danmark skal først og fremmest leve af dygtige og veluddannede borgere. Derfor kan det ud fra et snævert konkurrencestatssynspunkt betale sig at investere i kvalitetsdagpasning med god normering og veluddannet personale. Vil man styrke konkurrenceevnen, så er det her, man skal satse.
For slet ikke at tale om, at det karakteriserer et velfærdssamfund, at børne- og skolelivet har en værdi i sig selv, og at målet for dagpasning og skoler drejer sig om at udvikle børn og unges hele liv. Ikke kun uddannelse, men også dannelse og livsoplysning.
Hvis man er konkurrencestats- og økonomifikseret, kan man kigge på resultaterne af den forebyggelsesindsats, der er sket i regi af dagpasning, folkeskole og SSP gennem de sidste tyve år. Unges kriminalitet er kraftigt faldende. Det er rigtig, rigtig mange penge værd.
Hertil kan vi andre, der også ser på andre ting end økonomi, så lægge den store menneskelige værdiforøgelse, der er i, at langt færre unge kommer ud på et socialt og kriminelt skråplan. Hertil kan lægges den værdi, der kommer af børn og unges positive menneskelige udvikling, almene dannelse og uddannelsesevne.
1) Analyse fra analyseinstituttet Bureau 2000 baseret på et særtræk fra Danmarks Statistik.
